Længslen efter glæde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Igang
En pige vender tilbage til det hus hun før kendte som helvede. Sit barndomshjem.

0Likes
1Kommentarer
191Visninger
AA

3. Søsterkærlighed

Jeg vågner til lyden af klassisk musik. Meget højt klassisk musik. Det er selvfølgelig Stella. Jeg slår langsomt øjnene op, gnider lidt i dem. Det er en tåget dis, klokken er ikke mange. Jeg ser over på uret som hænger over døren. Klokken er kun 6. Min søster sidder i en foroverbøjet stilling i sin seng me det lyserøde sengetæppe. Det må være en form for træningsøvelse hun laver, eller det kan være yoga. Jeg ved ikke hvad hun har fundet på siden sidst, hun fik altid nye interesser. Nu må hendes interesse være denne hæslige højlydte klassiske Beethoven sang. Jeg prøver at ignorere hende. Hun er pæn, vi ligner ikke hinanden særlig meget. Vi har dog et par ligheder. Hendes hår er langt og fyldigt krøllet, en karamelbrun farve. Mit er langt mørkere og mere tyndt. Hun har markerede kindben, det har jeg dog også. Læberne er lidt smalle, mens mine er mere fyldige. Det er en af de ting jeg har været heldig med. Hendes næse er lidt mere markeret end min, ikke fordi den er synderligt stor, bare mere kantet. Hendes øjne er mandelformede klare lyseblå, mine er mere grå. Øjenbrynene er ligesom mine, markerede og fyldige. Hun er smuk, min søster. Jeg har altid været lidt i hendes skygge. Hun har aldrig været særlig populær, men hun har haft flere veninder og kærester end jeg nogensinde har. Hendes krop er kurvet på de rigtige steder, jeg har bare en lidt for stor røv med ikke-eksisterende bryster. Hendes bryster er den perfekte størrelse. Scorede hende jo også min eks-kæreste. "Er der noget med mit ansigt?" Stella er færdig med sin yoga. Hun skruer ned for musikken på sin mobiltelefon. "Nej, godmorgen Stella." Siger jeg og forsøger at lyde sød. Hun sætter sig på hug og kigger længe på mig. "Jeg fatter ikke du er her." Siger hun. Jeg ryster på hovedet. Det gør jeg heller ikke. Men Agnete insisterede på at jeg skulle tage afsted, da jeg fik opkaldet fra mor i sidste måned. "Det gjorde også ondt på mig at du ved det. At se dig være så udkørt. Jeg troede du skulle dø." Stella lyder hverken sarkastisk eller hånlig, men jeg føler ingenting. Stella var en elendig søster. Hvis hun tænkte på mig bare en smule dengang, så ville hun i det mindste have taget min hobbykniv. Hun så mig skære i mig selv. Hun sagde ikke noget til nogen. Hun bollede i stedet min kæreste og gik i kirke dagen efter som om intet var sket. Jeg ignorer hende og går ud på badeværelset. Jeg har brug for et koldt bad.

Jeg har købt en gave til alle. Agnete tvang mig. Agnete er hende jeg bor ved nu. Jeg skal sådan set flytte siden jeg er 18. Men hun vil gerne holde styr på mig. Da alt var så slemt som det kunne være, stak jeg af. Jeg var efterlyst i to dage før politiet fandt mig, og kommunen og mor bestemte at jeg skulle bo hos en ny værge. Agnete har arbejdet med unge misbrugere og unge med psykiske problemer i mange år. Det var meningen jeg skulle bo hos hende i en måned og så vende hjem. Det mente mor nemlig var en god idé. Men jeg gad ikke tilbage. Jeg droppede gymnasiet og bosatte mig hos Agnete i Herning. Jeg fik det ordnet med kommunen, og det virkede da også som om jeg fik det ordnet med min familie. De har besøgt mig ca. 3 gange i max en time pr. gang. De var ikke engang på besøg til min 18-års. De inviterede mig ellers til deres egne fødselsdage og andre højtider, som jeg aldrig kom til.

Jeg startede på en EUC uddannelse i sommers. Jeg er færdig med stoffer, skærer ikke i mig selv længere og har det generelt okay. Men jeg er så forbandet trist og alene. Jeg bebrejder min familie, men også mig selv. Jeg føler hele mit liv er ødelagt på mange punkter. Jeg mangler kærlighed. Jeg ved ikke hvad jeg laver, og nu er jeg her hos min familie. Min familie som slog mig, bebrejdede mig for alt, udnyttede mig og ignorerede mig når jeg havde det allerværst. Jeg ved godt jeg ikke er et offer som pigen fra Tønder sagen, men jeg er blevet mærket for livet. Og alligevel har jeg aldrig fortalt nogle om slagene, ikke engang Agnete.

Det var nærmest som om de bare kom når min mor kedede sig. Hun havde aldrig en særlig grund. Pludselig ville hun bare give mig en lussing eller slå mig på armen med en knytnæve. Herefter begyndte Stella at bruge vold i mod mig når vi skændtes. Hun var langt stærkere end mig, så jeg kunne knap nok kæmpe i mod. Jeg sagde ikke noget til det. Jeg lod dem bare gøre det, for jeg var lille og svag. Min far ville bare kalde mig hans lille sveskeskat, og køre med sin lastbil i et par uger. Selvom han ikke slog mig, var hans kærlighed kunstig. Han var ligeglad. Han spurgte aldrig ind til noget. Det gjorde ikke Stella noget for hun fik alligevel al opmærksomheden fra mor. Mor var altid så stolt af hende med hendes fine karakterer og perfekt-til-alting-kunst. Mig, var hun mere skuffet over. Jeg var vel et middelmådigt barn, men alle så dårlige ud ved siden af Stella. Nok derfor jeg fik alle slagene.

Efter en hurtig skål cornflakes, med mine øjne bordet i skålen, skifter jeg tøj. Det er jul og vi skal i kirke. Et af mine hadesteder, men det er en tradition. Jeg finder en gammel knælang blå kjole frem. Den er konservativt lang med en rullekrave, men dog meget tætsiddende. Jeg ligner en kvinde, jeg ser måske endda lidt godt ud. Mine bryster forbliver små, men min røv sidder lige som den skal. Jeg smiler. Første gang jeg er tilfreds hos dette spejl. Lidt makeup skal der til, så jeg finder min makeup taske frem. Jeg putter lidt concealer under mine øjne og børster mine øjenvipper et par gange med en mascara. Jeg bruger en brun læbestift på mine fyldige læber. Jeg smiler ved spejlbilledet. Så kan de bare se hvor smuk jeg er, når jeg ikke er sammen med dem. "Fuck, din røv er stor." Det er Stella der er kommet ind. Hun har en rød top på som viser hendes perfekte bryster på den bedste måde, og et par blå cowboybukser som viser hendes perfekte røv på den bedste måde. "Vi skal i kirke, Stella. Slap af med kavalergangen." Siger jeg bare uden at fortrække en mine. Stella griner. "Jaloux? Det forstår jeg skam også. Men må indrømme din røv er bedre end min." Jeg sukker og sætter mig på min seng. "Har du en kæreste?" Forsætter Stella. Kæreste. Jeg har ikke lyst til at snakke om kærester med Stella. Jeg ryster på hovedet. "Det har jeg. Han hedder Henrik." Siger Stella. Jeg nikker i mens hun forsætter. "Han er så charmerende, og virkelig moden. Han kommer forbi i morgen." Jeg kigger direkte ind hendes øjne. "Så må vi passe på jeg ikke kommer til at bolle ham." Stellas ansigt bliver helt mut. Mor kalder fra køkkenet, bedsteforældrene er kommet. "Utrolig umodent at bringe sådan noget gammelt pjat på bane, Linda." Stella går ud af værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...