Længslen efter glæde

En pige vender tilbage til det hus hun før kendte som helvede. Sit barndomshjem.

0Likes
1Kommentarer
130Visninger
AA

2. Lukas

Jeg glemmer aldrig den dag. Jeg havde været sammen med ham i et par måneder, min kæreste. Jeg havde mødt ham til den eneste gymnasiefest jeg nogensinde har været med til. Det var tidlig september, stadig halvlyst om aftenen. Jeg havde ingen venner i min klasse, men jeg tog alligevel afsted. Folk var allerede fulde, de havde alle været til forfester. Jeg var akavet til pas og stilte mig hen til baren. En pige fra min klasse jeg aldrig talte til, gav mig et kram. Hun fortalte mig hvor smuk jeg så ud, og hvor meget hun gerne ville være min veninde. Jeg vidste godt hun bare var fuld og aldrig ville tale til mig igen. Men alligevel stod jeg op af hende den første del af aftenen. Pludselig skulle vi på toilettet med en masse jeg ikke kendte. Vi stod helt tæt og før jeg vidste af det, kyssede både hende og hendes veninde med to fyrer. Så stod jeg tilbage med en tredje fyr. Det var Lukas. Han introducerede sig selv, grinende. Han var charmerende. Situationen var akavet, men han grinede bare og spurgte om vi skulle få noget frisk luft. Han virkede åh så sympatisk. Han lyttede til alt jeg sagde. Jeg havde drukket, og når jeg drikker, så bliver jeg ærlig. Jeg fortalte om hvordan jeg hadede gymnasiet, hvordan jeg hadede mine forældre, hvordan min søster behandlede mig. Jeg undlod slagene, for jeg ville heller ikke virke som et offer. Men den septemberaften, der følte jeg mig speciel. Han sagde jeg var smuk, vi kyssede. Han var 2. g'er. Ikke vildt populær, men hans øjne var klare og dybe. Jeg kunne drømme mig væk i dem til en hver en tid. Hans hår var fyldigt og blødt, hans læber pressede op ad mine. De passede perfekt sammen, og jeg var lykkelig. For en kort tid var jeg lykkelig. Indtil jeg begyndte at få angstanfald og blive deprimeret. Jeg skar i mig selv mens Lukas vidste det. Han var ikke ligeglad, han fik mig til at føle beskyttet. Problemet var nok bare lidt at han fandt det fascinerende. Jeg var hans lille "emo kid", han ville sidde om aftenen og kigge på mine ar, kalde dem smukke. Han ville købe cigaretter og hash til mig, en gang i mellem købte han ecstasy. Det var næsten som om han nød at se mig drukne i elendighed. For jeg blev mere og mere fjern.

En dag spurgte han om vi skulle have sex. Det kom så pludseligt, men jeg ville gerne. Selvom jeg var nervøs som bare fanden. Jomfru og nervøs. Vi havde sex på min sekstensårs fødselsdag. Han var 18. Mine forældre satte ikke spørgsmålstegn ved forholdet. De få gange vi var hjemme hos mig, sagde min mor måske et ord til ham. "Hej." Min søster gik selvfølgelig altid ud af værelset når han var der. Hun kiggede altid mærkeligt på os. Var hun jaloux? Hun fik det i hvert fald ordnet hvis hun var. Jeg var blevet mere og mere fjern, jeg græd hver gang han krammede mig, kyssede mig. Alt var lort for mig, men jeg havde i det mindste hans arme at trøste mig i. Indtil dagen jeg opdager hvor stor en idiot han er.

Jeg havde ikke set ham i et par dage, han svarer ikke mine beskeder. Jeg beslutter mig for at tage bussen hjem til ham, det var en grå januarlørdag. Stella var hjemme hos en veninde, mor var til julefrokost og far var i Tyrkiet med lastbilen. Selvom jeg aldrig nød nogen af deres selskab, brød jeg mig ikke om at være alene. Jeg bankede på hoveddøren. Ingen åbnede, så jeg åbnede selv. Den var ikke låst så jeg kaldte. Jeg kunne se hans bil i indkørslen, hans forældres var der ikke. "Lukas?" Kaldte jeg. Jeg tog mine converse-kopi sko af, samt min sorte dynejakke. "Lukas?" Kaldte jeg igen. Jeg gik langsomt ind i stuen. Hans værelse lå lige ved siden af stuen. Hvis han ikke var der, kunne jeg bare gå igen. Jeg kunne ikke lide at luske rundt der. Jeg bankede på døren til hans værelse. Jeg hørte et bump og hans stemme. "Fuck." Sagde han. "Mor? Er det dig?" Jeg følte mig mærkeligt tilpas. Som om jeg ikke måtte være i min egen kærestes hus. "Det er Linda." Sagde jeg med en skælvende stemme. "Fuck." Sagde han igen. Jeg kunne høre rumsteren fra værelset. "Hallo?" Spurgte jeg. Jeg åbnede døren langsomt. Han prøvede at komme mig i forekøbet og lukke den. Men jeg fik den åbnet. Og så selvfølgelig en pige kun iført trusser, på vej til at gemme sig bag sofaen. Pigen var min søster, Stella. Lukas havde forsøgt at få noget tøj på, hans bukser var dog knappet op. Jeg kiggede frem og tilbage på værelset, kunne ikke forstå det. Jeg kunne ikke høre hans ynkelige forsøg på at sige undskyld. Min fokus var rettet på min søster som var i færd med at tage tøj på. Hun så pinligt berørt ud, hun havde vel skyldfølelse på en måde. Men hun sagde ikke ét ord. Før jeg vidste af det havde hun sine sorte stramme bukser og lyserøde skjorte på igen. Hun kiggede kort på mig med øjne der ville sige undskyld, men gik så direkte forbi mig ud til entréen, hvor hun fumlede med at tage sit overtøj på. Overtøj som jeg ikke havde set da jeg ankom. "Linda." Sagde han utallige gange. Jeg sagde ikke noget. Jeg gik ud i entréen, kiggede på min søster, tog min jakke og sko på og gik ud af døren. Hun gik lige efter mig. "Linda." Sagde hun. Jeg gik. "Linda, det er ikke vejen til busstoppestedet." Sagde hun. Jeg gik videre. "Linda, undskyld!" Hendes stemme blev fjernere og fjernere. Det sidste jeg hørte var:"Du må gerne hade mig!" Så det gjorde jeg, endnu mere end før. Og en uge efter stak jeg af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...