Inderst inde er det forkert...

Det her digt er meget personligt for mig.
Jeg gennemgik en meget svær tid i mit liv, for flere år siden. Og indtil nu har jeg ikke rigtigt kunne finde ud af at få det skrevet ned.

Jeg er ikke en cutter. Men min trang lever dog stadig, i mild omgang. Og jeg bor ikke længere hos min far. Og jeg har det 100 gange bedre i dag.

Men ingen hate tak.

0Likes
0Kommentarer
83Visninger
AA

1. Min dybe hemmelighed.

 

Inderst inde ved jeg godt at det er forkert.

Inderst inde ved jeg godt at jeg ikke burde gøre det.

Inderst inde ved jeg at jeg burde lade være, men jeg kan ikke.

Fornuften skriger ’’Nej!’’ mens hånden langsomt bevæger sig hen over kroppen.

I håret, på lårene og i ansigtet.

Trykker, kradser og hiver.

Til huden er rød, til blodet strømmer, til hovedbunden bliver helt bar og fri.

Kroppen skriger på alle nerver i hånden om at slippe, slippe sit tag og lade fornuften vinde. Dog uden held.

Maven er den heldige her. Der er ikke længere plads til flere fyldte sår der til sidst ender ud i lyse og næsten utydeligt ar.

Nej den måtte lide under faderens hånefylde ord. De ord der gav neglene liv.

 

Mange år er gået, men trangen er der stadig. En trang der uden ord… Skaber smerte.

Folk spørger ’’kan du ikke bare holde op?’’ eller ’’hvorfor gør du det?’’

Jeg har intet svar udover ’’jeg har fortjent det’’

 

 

Jeg er ingen cutter. Desværre har mit sind og jeg bare truffet et dårligt valg. Eller flere dårlige valg. 

Min trang lever stadig, dog svag. Dette digt er personligt, men jeg meget åben for at der er sket er sket.

Jeg lever videre. Med ar på maven, der minder mig om min fortid, og at jeg er meget stærkere I dag. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...