Den modsatte verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Vanessa Evans er en 18 årige pige med et helt normalt liv. Det ændres dog en dag. Hun er ude og løbe i en skov, da hun hører nogle slås. Hun løber derhen, men tror ikke sine egne øjne. Det hun ser ændre hele hendes verden. Hun finder ud af hun er en fe, og kommer derfor hen på en skole der underviser feer ligesom hende. Hun vil opleve farer som aldrig før. Hun vil kæmpe for hendes veninder og hendes eget liv. Hendes veninder og hende er klar til at sætte deres liv på spild for at redde den nye dimension, som hun kommer ind i. Hun er en meget stærk fe, og derfor er hun speciel i farer. Hun skal starte helt forfra i den nye dimension. En ny begyndelse med fantastiske oplevelser, venner for livet, fare og nye opdagelser. Men hvem er hun endelig?
Ny begyndelse konkurrence | valgmulighed 2

6Likes
8Kommentarer
1452Visninger
AA

1. Prolog

Jeg stopper op for, at få vejret. Jeg tager mine hænder op for, at stramme hestehalen en smule. Jeg kigger rundt og smiler svagt. Jeg har altid elsket skoven. På en eller anden måde, så føler jeg, at den taler til mig. Det lyder skørt det ved jeg godt, men der er bare noget ved skoven. Det er som om, at planterne og træerne er levende. Jeg sætter endnu en gang i løb. Jeg føler mig så fri når jeg løber igennem skoven.  

Jeg rynker brynene, da jeg hører nogle mærkelig lyde. Det lidt sådan nogle lyde når nogle slås. Jeg ryster kort på hovedet. Det er sikkert bare mig, ikke noget andet. Jeg løber endnu en gang videre, men stopper hurtigt op igen, da lydene stadigvæk er der. Måske er det ikke bare mig? Jeg ryster kort på hovedet, og løber derhen hvor lydene kommer fra. Det er sikkert dumt, men min nysgerrighed overtager min fornuft.

Jeg kommer ind i en lysning i skoven, og taber næsten kæben da jeg ser hvad der foregår. En pige med blond hår og vinger og en trold? Det kan ikke passe. Det kan ikke være virkeligt det her. Jeg ser syner. Det er min hjerne der spiller mig et puds. Det kan ikke være andet. Jeg når dog ikke at gøre noget før, at trolden vender sit ansigt mod mig. Den har set mig. Jeg har lyst til at løbe, men mine ben gider ikke at fungere. Jeg står som frosset til stedet.

Trolden begynder at løbe mod mig. Det føles som at alt går i slow motion. Jeg skriger, lukker mine øjne og tager mine hænder op foran mig. Det føles som en evighed hvor der ingenting sker. Jeg åbner mine øjne på klem, og ser den klamme gule trold hænge med hovedet ned af i noget der ligner trærødder. Jeg åbner mine øjne helt og rynker forvirret brynene. Hvad sker der lige her? Dette må være en drøm, der er ikke noget andet det kan være. Den flotte pige flyver hen til mig og sender mig et stort smil.

”Mange tak for hjælpen,” siger hun. Jeg kigger forvirret på hende og spørger: ”Hvad mener du?” Hun kigger forvirret på mig, men smiler så stort.

”Du ved det ikke vel?” Jeg kigger underligt på hende. Hvad er det jeg ikke ved. Jeg ved da så meget, at dette her ikke er sket i virkeligheden. At jeg snart vil vågne op. Forhåbeligt.

”Du er en fe.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...