Den modsatte verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Vanessa Evans er en 18 årige pige med et helt normalt liv. Det ændres dog en dag. Hun er ude og løbe i en skov, da hun hører nogle slås. Hun løber derhen, men tror ikke sine egne øjne. Det hun ser ændre hele hendes verden. Hun finder ud af hun er en fe, og kommer derfor hen på en skole der underviser feer ligesom hende. Hun vil opleve farer som aldrig før. Hun vil kæmpe for hendes veninder og hendes eget liv. Hendes veninder og hende er klar til at sætte deres liv på spild for at redde den nye dimension, som hun kommer ind i. Hun er en meget stærk fe, og derfor er hun speciel i farer. Hun skal starte helt forfra i den nye dimension. En ny begyndelse med fantastiske oplevelser, venner for livet, fare og nye opdagelser. Men hvem er hun endelig?
Ny begyndelse konkurrence | valgmulighed 2

6Likes
8Kommentarer
1450Visninger
AA

10. Kapitel 9 - Det hemmelig bibliotek.

Forstanderen går frem og tilbage. Hun ligner en der virkelig tænker sig om. Jeg har fortalte hende om min drøm. Hvis man kan kalde det en drøm. Det hele er stadigvæk så forvirret, at jeg ikke helt ved, hvad fanden jeg skal gøre. Det hele forvirrer min hjerne, og jeg kan ikke finde hoved og hale i noget. Jeg kigger ud af vinduet i forstanderens kontor. Månen står flot på en himmel uden skyer. Det er virkelig flot. Forstanderen sukker, hvilket gør, at jeg flytter mit blik hen på hende uden, at tænke over det.

”Så det du sige er, at Annabell kom til dig i en drøm?” spørger forstanderen om. Jeg rømmer mig lidt, da jeg ikke helt rigtigt ved, hvad jeg skal sige. For det føltes ikke som en drøm, det føltes så virkeligt.

”Annabell sagde på en måde det var en drøm. Annabell sagde, at hun havde lært at kontakte folk igennem drømme,” siger jeg. Forstanderen stopper op og kører sin ene hånd over sin hage gentagende gange. Hun ligner en der virkelig tænker sig om.

”Jeg har hørt om det før, men jeg troede ikke på det. Der må være en bog nede i det hemmelige bibliotek,” siger forstanderen. Hun kigger rundt i rummet og nikker stille for sig selv, mens hun mumler noget med at der må være noget der. Hun går hen til et spejl som er ved en af de lange vægge. Vi kigger alle sammen mærkeligt på hende, da vi ikke forstår hvad der sker.

”Er der et hemmeligt bibliotek?” spørger Elenora og vi vender alle vores blik mod Elenora. Elenora spærrer øjnene op og hendes mund står helt åben. Forstanden griner af hende.

”Så piger, vi skal igennem her,” siger forstanderen. Vi vender alle vores blik mod hende igen, og kigger mærkeligt på hende. Skal vi igennem spejlet? Det giver ingen mening. Men okay, det her er et magisk sted. Magi findes. Magi er virkeligt. Vi begynder at gå hen til forstanderen som står foran spejlet. Da vi kommer der hen stopper vi op foran hende. Hun smiler alle venligt til os. Hun lægger hånden på spejlet og skubber det til siden. Mine øjne bliver store og jeg taber min kæbe på gulvet. De andre piger gør det også. Igen griner forstanderen af os.

”I skal gå ind først, jeg skal lukke det efter os. Der er ikke mange der ved omkring det og der er ikke mange der skal vide omkring det. I de forkerte hænder kan det bruges til de forkerte ting. Jeg stoler på jer piger,” siger forstanderen. Jeg bliver varm om hjertet, da hun siger, at hun stoler på os. Selvfølgelig vil vi heller ikke sige det til nogle, når vi er dem der skal redde hele verden. Hvorfor sætte det på spild?

Jeg kigger på de andre piger, og de nikker til mig. Jeg nikker til dem igen. Jeg tager en dyb indånding og går ind af den hemmelig indgang. Jeg kigger rundt, og opdager at der er trapper ned af. Jeg sukker kort, da jeg ikke magter trapper. Jeg kan dog ikke bare transformere mig og flyve derned. Desuden så vil de bare tro, at jeg er dovne og ikke tager det her seriøst. Og jeg tager det her seriøst, mere end nogle andre. Det er min storesøster der er i farer her, plus hele verden også. Jeg har allerede mistet mine forældre, jeg vil ikke miste min storesøster også. Det vil jeg ikke tillade. Det vil dræbe mig inden i. Desuden heksene skal bruge mig, og det kommer de aldrig til. Jeg vil aldrig komme over på deres side. Vi skal nok finde ud af noget.

Jeg tager det første skridt ned af trappen, og forsætter ned af dem. Jeg kan hører de andre piger følger trop. Spejlet går i med et lille bang, og jeg kan nu regne ud, at vi alle sammen er kommet ned i de smalle gang. Der er lys i loftet, men det lyser ikke særlig meget. Det er meget dæmpet, og man kan kun lige se hvor man går. Måske er det meningen for, at det ikke skal tiltrække så meget opmærksomhed? Det kunne jeg i hvert fald forstille mig.

Jeg smiler svagt for mig selv, da jeg begynder at kunne se noget lys komme ind i gangen. Det betyder at vi er tæt på det hemmelige bibliotek. Jeg sukker lettet. Der har virkelig været mange trapper. Jeg kommer ned for enden af trappen, og jeg er lige ved at tabe kæben. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at bibliotek kunne være så flot og så stort.  

Jeg kommer hurtigt til mig selv, da der er en der hoster falsk bagved mig. Jeg blinker kort, og kigger bag ud. Jeg smiler til dem, og de begynder at grine af mig, De kan ikke komme forbi mig, og derfor flytter jeg mig. De kommer alle sammen ud af gangen, og stopper alle sammen med at grine. Biblioteket er virkelig flot, og skiller sig ud fra resten af skolen. Biblioteket er gyldent, og ligner noget fra en overdådig film. Det eneste vi skal nu er bare, at finde information.

Vi alle sammen splitter os op, og begynder at lede forskellige steder, hvilket er en meget god ide. Det her hemmelig bibliotek er virkelig stort. Jeg troede aldrig jeg ville se så stort et rum. Jeg går hen til en bog reol, og tager den første bog ud. Det her kommer til at tage virkelig lang tid.

”Du ved slet ikke hvor den bog er, hvor det måske står i forstander?” Nina afbryder mine tanker med det spørgsmål, hvilket endelig var et godt et. Men hvis hun vidste det, så havde hun vel sagt det til os?

”Nej Nina det ved jeg desværre ikke,” svarer forstanderen igen. Jeg sukker svagt, og vender tilbage til den bog jeg har i min hånd. Det her kommer til at tage en evighed, hvilket vi ikke har. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld at jeg ikke har opdateret i lang tid. Jeg har bland andet haft meget travlt, og så har jeg mine eksamner, hvilket tager det meste af min tid. Jeg håber dog I stadigvæk vil læse med og at I nød dette kapitel! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...