Den modsatte verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Vanessa Evans er en 18 årige pige med et helt normalt liv. Det ændres dog en dag. Hun er ude og løbe i en skov, da hun hører nogle slås. Hun løber derhen, men tror ikke sine egne øjne. Det hun ser ændre hele hendes verden. Hun finder ud af hun er en fe, og kommer derfor hen på en skole der underviser feer ligesom hende. Hun vil opleve farer som aldrig før. Hun vil kæmpe for hendes veninder og hendes eget liv. Hendes veninder og hende er klar til at sætte deres liv på spild for at redde den nye dimension, som hun kommer ind i. Hun er en meget stærk fe, og derfor er hun speciel i farer. Hun skal starte helt forfra i den nye dimension. En ny begyndelse med fantastiske oplevelser, venner for livet, fare og nye opdagelser. Men hvem er hun endelig?
Ny begyndelse konkurrence | valgmulighed 2

6Likes
8Kommentarer
1482Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Forvirret og svar

Jeg vågner ved, at mit hoved dunker. Jeg prøver at åbne mine øjne, men lyset skærer i mine øjne. Jeg rykker lidt på mig, men stopper da jeg kan mærke, at jeg er øm. Jeg åbner forsigtigt mine øjne igen. Jeg får dem efter noget tid endelig åbnet igen, og jeg stirrer op i et loft. Hvor er jeg? Det sidste jeg kan huske er, at jeg bliver grebet af Gabriella. Hvilket er til mit held. Hvad mente heksene med det de sagde? At jeg er hvem?

”Godt du er vågen,” hører jeg en velkendt stemme. Jeg prøver at sætte mig op, men er alt for øm i min krop til, at kunne gøre det.

”Hvor lang tid har jeg været væk?” spørger jeg. Jeg har brug for at vide, hvor lang tid jeg har været væk. Jeg har brug for, at få det hele af vide. Alt inde i mig er et rod. Jeg forvandlet mig, og lykken er der stadigvæk. Men det er mærkeligt, hvordan mine følelser fik de kræfter frem i mig. Kan jeg helbrede folk? Hvilke kræfter var det, jeg sendte efter heksene? Jeg kan ikke finde rundt i det.

”En dag ca. Det vil sige, at det var i går du besvimede,” siger Gabriella. Jeg sukker lettet. Det var heldigvis ikke så lang tid. Jeg sætter hænderne ned i sengen, og får sat mig op. Gabriella kommer dog hurtigt hen og hjælper mig. Jeg får sat mig op med Gabriellas hjælp, og hun ligger puden ordentligt bag min ryg.

”Hvordan kom jeg her hen? Det sidste jeg kan huske er, at jeg ligger i dine arme,” spørger jeg Gabriella om.

”Da jeg havde grebet dig, besvimede du. Heksene var væk. Der var ingen spor af dem. Vi var forvandlet, så vi fløj tilbage til skolen. Vi sendte Skyler og Nina i forvejen, da du faktisk er ret tung at bærer,” det sidste siger hun med et lille grin i stemmen. Jeg griner af hende, og ryster på hovedet af hende.

”Siger du jeg er tyk?” spørger jeg om med en drillende stemme. Hun smiler stort til mig, hvor hun derefter blinker med det højre øje.

”Jeg siger bare, at du måske burde tabe dig lidt,” griner hun. Jeg ryster på hovedet af hende, og så moden jeg nu er vælger jeg, at række tunge af hende.

”Nå men, da Elenora, Bella og jeg så endelig kommer til skolen med dig, er forstanderen ude foran på skolen. Vi får dig hen til sygestuen her, og forstanderen udspørger os,” siger Gabriella og sender mig et smil. Jeg sender et svagt igen, og nikker til hendes ord.

”Må jeg godt spørger om noget?” spørger jeg Gabriella. Jeg har brug for svar omkring det der skete i går, og omkring det heksene sagde. Jeg håber bare, at de kan give mig svar.

”Forstanderen kommer om lidt. Vi fik fortalt hende alt der sket. Hun kommer om lidt, og så kan du spørger hende om alt det du vil. Jeg vil sige, at du er vågnet til dine veninder. Du må ikke gå ud af sengen, okay?” siger Gabriella. Jeg nikker af Gabriella og smiler svagt til hende. Gabriella forlader rummet for, at fortælle mine veninder at jeg endelig er vågnet.

Jeg sætter mig godt til rette, og kigger ned af min krop. Jeg har det samme tøj på som jeg havde i går. Gudskelov, at de ikke har taget det af mig. Det ville være akavet. Faktisk rimelig meget. Da der var godt vejr i går har jeg en T-shirt på i mørkeblåmeleret. Den har en snydelomme foran i venstre side. De er rundt skåret forneden. Jeg har et par sorte bukser på. De er smalle i benene og har en høj talje. Bukserne har en snydelomme foran og har rigtige lommer bag på. Jeg kigger til min venstre side, og ser min mørkeblåmeleret hættetrøje ligge på en stol.  

Døren bliver åbnet, og mit hoved vender hurtigt der hen. Forstanderen kommer ind, og kommer hen til mig. Hun tager min hættetrøje væk fra stolen, og ligger den ved siden af på et bord. Hun sætter sig ned på stolen, hvor hun derefter smiler til mig.

”Godt at se at du er vågen. Du må have en masse spørgsmål gætter jeg på?” siger forstanderen med en rolig stemme. Hun kan lige bande på, at jeg har en masse spørgsmål som jeg gerne vil have svar på. Eller masser og masser, det er hvordan man nu end ser på det.

”Ja det har jeg, bland andet, da jeg forvandlede mig og vreden fyldte mig, kom der en meget stærk kraft ud af mig. Et grønt skær. Det føltes som om, at ud mod heksene var et angreb. Men det ned mod mine veninder var helbrederen. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal forklare det,” siger jeg. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forme det som et spørgsmål, så jeg håber bare, at forstanderen forstår hvad jeg mener.

”Det er rigtigt. Da vreden fyldte din krop, og den bange anelse om, at miste dine veninder, fik en stor kræft frem i dag. Du er en speciel fe, Vanessa. Vreden og den bange anelse formede i dig, og den talte for sig selv. Kræften frem ad var et angreb og kræften ned mod dine veninder var helbrederne. Du kan helbrede folk med dine kræfter. Det er en speciel egenskab. En egenskab som ikke mange feer har,” siger forstanderen. Heldigvis forstod hun hvad jeg mente, og hun svarede mig godt på det. Jeg forstår det bedre end før, men dog forstår jeg det stadigvæk ikke helt. Men nu ved jeg da lidt om mine kræfter. Jeg kan helbrede folk. En kræft som ikke særlig mange har.

”Det næste spørgsmål, hvordan kan det være at jeg forvandlede mig?” spørger jeg om. Jeg vil vente med det med heksene til sidst. Jeg regner med, at det kommer til, at tage hårdt på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare en fornemmelse jeg har.

”Du følte så mange følelser, at kræften kom frem i dig. Du var som sagt bange for dine veninders liv og vreden mod heksene. Du samlede dine følelser sammen, og de formede en kræft i dig. Den kræft samlede sig, og du forvandlede dig.” Jeg nikker til hendes ord. Det giver nu endelig også meget god mening det hun siger.

”Okay, hvordan forvandler jeg mig ellers?” spørger jeg om. Det forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvordan jeg ellers skal forvandle mig.

”Det er faktisk meget nemt. Du har forvandlet dig en gang, hvilken er den svære. Du siger endelig bare transformer, og så samler du alt din viljestyrke og så forvandler du dig. Det bliver nemmere og nemmere med tiden.” Forstanderen smiler til mig, hvor jeg derefter nikker. Jeg troede det ville være svære, men åbenbart ikke. Nu skal jeg så bare lærer, at kunne bruge mine kræfter.

”Hvornår begynder jeg at træne?” spørger jeg lige ud. Jeg vil gerne i gang så hurtigt som muligt. Jeg skal være klar til næste gang, at heksene kommer til angreb. Jeg vil ikke lade dem slippe af med, at skade mine veninder. Det kan de ikke tro. De skal have kamp til stregen.

”Fra i morgen. Du fejler ikke noget, du brugte bare mange af dine kræfter. Du blev udmattet. Derfor kan du godt starte i morgen.” Jeg smiler stort til hende. Jeg skal endelig i gang. Tænk at for bare en uge siden, ville jeg ikke have troet, at mit liv kunne tage sådan en drejning. Jeg er glad for det. Jeg havde nu også kun Selena jeg snakkede med på jorden. Jeg er glad for, at jeg får chancen for, at starte på en frisk med gode veninder. Veninder som jeg til hver en tid vil hjælpe.

”Okay, sidste spørgsmål. Hvad mente heksene med ’det er hende! Vi slår til en anden gang, når vi er forberedt, afsted’?” spørger jeg om. Dette har plaget mig længe, men jeg ville tage det en ting af gangen. Stille og roligt. Spørger om det der skræmmer mig mest sidst.

”Du kan huske den fe, heksene leder efter? Den fe kræfters de skal bruge?” spørger forstanderen usikker om. Jeg nikker stille.

”Du er den fe, de leder efter.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...