Den modsatte verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Vanessa Evans er en 18 årige pige med et helt normalt liv. Det ændres dog en dag. Hun er ude og løbe i en skov, da hun hører nogle slås. Hun løber derhen, men tror ikke sine egne øjne. Det hun ser ændre hele hendes verden. Hun finder ud af hun er en fe, og kommer derfor hen på en skole der underviser feer ligesom hende. Hun vil opleve farer som aldrig før. Hun vil kæmpe for hendes veninder og hendes eget liv. Hendes veninder og hende er klar til at sætte deres liv på spild for at redde den nye dimension, som hun kommer ind i. Hun er en meget stærk fe, og derfor er hun speciel i farer. Hun skal starte helt forfra i den nye dimension. En ny begyndelse med fantastiske oplevelser, venner for livet, fare og nye opdagelser. Men hvem er hun endelig?
Ny begyndelse konkurrence | valgmulighed 2

6Likes
8Kommentarer
1477Visninger
AA

11. Kapitel 10 - "Vi vil være med dig hele vejen!"

Vi havde ledt i flere timer, uden nogen som helst form for spor efter bogen. Det er frustrerende. Jeg vil gerne have svar. Men hvordan skal jeg få svar, hvis vi ikke kan finde bogen? Hele dagen er næsten gået, vi har haft så travlt, hvilket helt fik mig til at glemme det, jeg endelig skulle fortælle forstanderen. Nina sukker, hvilket nok beskriver hvordan vi alle har det lige nu.

”Det nytter ikke noget,” udbryder Gabriella, som kom til os i løbet af søgningen. Forstanderen sukker også, og giver hende ret.

”Vi stopper for i dag,” siger forstanderen. Vi bevæger os alle sammen op af trappen for, at komme til forstanderens kontor igen. Forstanderen går først, og skubber spejlet til side. Hun går ind og smutter hen på siden af spejlet. Vi andre følger efter hende ind på hendes kontor, og stiller os foran hendes skrivebord. Lyden af spejlet der bliver lukket i når mine ører. Forstanderen kommer ind for rækkevidde af mine øjne, og stiller sig bag sit skrivebord. Jeg tager en dyb indånding. Jeg må nok hellere fortælle forstanderen det Annabell sagde til mig, selvom hun måske nok allerede ved det.

”Forstander? Jeg har for resten noget at fortælle dig, noget jeg skulle sige til dig fra Annabell,” siger jeg. Jeg sukker lydløst, da jeg ikke ved hvordan hun vil tage den. Eller for den sags skyld de andre. Jeg ved hvor meget de holder af mig, hvor meget de gerne vil have jeg skal være i sikkerhed. Jeg forstår dem udmærket godt. Jeg er ikke så god til at være en fe endnu. Jeg kan knap nok ødelægge en sten. Men jeg håber, at jeg kan blive bedre til det. Det bliver jeg sikkert med øvelse. Forhåbeligt.

”Okay, hvad er det Vanessa?” spørger forstanderen om, mens hun sender mig et smil. Hun sætter sig ned i stolen der er bag hendes skrivebord. Jeg lukker kort øjnene, og tager en dyb indånding.

”Hun sagde først at hun ville advare mig. Jeg er i stor far. Heksene ved, at jeg er den stærke fe. Hun sagde, at jeg skulle fortælle dig det og at jeg ikke må forlade skolen. Jeg er i sikkerhed på skolen, og så sagde hun engang til, at jeg ikke måtte forlade skolen,” siger jeg hurtigt. Jeg ved ikke hvorfor jeg snakker hurtigt, eller hvorfor mit hjerte begynder at banke der ud af. Jeg har ikke noget, at være nervøs for. Måske er jeg bare bange. Bange for at heksene vil få fat i mig. Hvad vil der ikke lige ske, hvis de får fat i mig? Forfærdelige ting vil ske.

”Det var det jeg frygtede,” mumler forstanderen. Jeg kan knap nok hører det, men jeg kan lige præcis hører det. Hun rejser sig op fra sin stol, og går hen til vinduet. Hun kigger ud af det, som om hun tænker på noget. Som om hun tænker på, hvad der nu skal ske. Hvad skal vi gøre? Jeg kan ikke sætte alle de her menneske i farer, bare på grund af mig. Det kan jeg vel ikke?

”Vi skal nok beskytte dig,” lover Skyler. Hun kommer hen til mig, sammen hele gruppen. Elenora, Bella, Nina og Gabriella. Jeg smiler ved synet af dem.

”Vi vil være med dig hele vejen!” konstatere Elenora. Jeg smiler stort ved deres ord.

”Jeg kan ikke lade jer gøre det. Jeg kan ikke lade jer risikerer jeres liv,” modsiger jeg dem. Jeg vil ikke lade dem dø i den her kamp. De har så meget af leve for. Min familie er død. Undtagen Annabell. Og mine forældre på jorden. Jeg er den der bliver nød til at redde verden. Jeg vil ikke lade dem dø i kampen. Selvfølgelig handler den her kamp om mere end bare mig. Det ved jeg godt, men de skal ikke dø i den her kamp.

”Det er ikke noget du bestemmer søde, vi vil hjælpe dig og vi vil beskytte dig og sådan er det bare, det er ikke noget du kan gøre noget ved,” pointerer Nina. Jeg kigger på dem alle sammen og smiler.

”Vi er her med dig som sagt hele vejen, men det betyder ikke, at vi ikke behøver træning for det gør vi. Og vi kan ikke rigtigt gøre det uden for længere, du er ikke sikker der. Så vi bliver nød til at gøre det her inde på skolen,” tilføjer Gabriella. Jeg kigger på hende og hun sender mig et stort smil. Dog sender hun mig også meget alvorlige øjne, der siger at jeg ikke skal tænke på at forlade skolen. Jeg nikker svagt så hun kan se, at jeg har forstået hende, hvilket får hende til at smile lidt større.

”Du har ret Gabriella og jer andre selvfølgelig. Lige nu kan Vanessa bruge al den hjælp hun kan få. Dette er en kamp der vil kræve meget, fra alle. Vi skal alle træne hårdt. I skal alligevel træne hårdt for, at kunne redde Annabell og for at redde verden. Vanessa du må se om du kan snakke med hende igen. Vi skal se om hun kan hjælpe os med at hjælpe hende, eller hvad hun siger til det. Der er meget på spild nu,” siger hun og kigger rundt, hvor hun derefter tilføjer:

”I skal træne i skolens samlerum. Det er det sted der er bedst til at træne indenfor. Har alle forstået hvad der kommer til at ske nu?” Vi alle nikker og siger i munden på hinanden: ”Ja.”

”Godt, smut i seng, i morgen venter en lang og hård dag. Vanessa, husk at se om du kan få fat på Annabell,” siger forstanderen. Jeg nikker til hendes ord. Hun sender os alle sammen et smil inden vi forlader hendes kontor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...