Romanfabrikken

Følg romanen Fra Savannah til Sydney fra den helt første planlægning til færdigt manuskript.

33Likes
12Kommentarer
1933Visninger
AA

3. Planlægning

"Det er altså vigtigt, at man ikke gør planlægning til en plan."

En ting, der deler mange forfattere og spirer er, hvordan man skal tilgå sig planlægningen. Samt om man overhovedet vil planlægge på forhånd eller starte på et tomt dokument. Hvis du forventer, at jeg vil komme med berettermodeller og detaljerede stikord over hvert kapitel, så må jeg skuffe dig. En central del for mit skriveri er at undgå at planlægge mine historier. 

Det kommer måske helt bag på dig, hvor lidt jeg egentlig planlægger på forhånd, når jeg skriver. For hvis jeg ikke har en plan, vil det så ikke bare betyde, at jeg vil blive tabt i historien? Mange tror, at en plan er værktøjet frem til at undgå skriveperioder, men tro mig, det gør om muligt kun tingene værre. Hvis du kan færdiggøre en historie udelukkende på de stikord gjort fra start, så har du misset så mange muligheder for, at historien kan få lov til at fortælle sig selv. 

Skriveblokader er ikke den fandens irriterende ting, som folk går og tror. De er super irriterende, jo, men de hjælper også til, at man kommer ned at tænke i et andet tempo. Selvom at man måske bliver skuffet over, at tempoet er et andet end, når inspirationen bare ligger i fingrene, så er det også vigtigt at stoppe op en gang imellem. Ellers bliver man blændet til at tænke tingene igennem, evaluere og spørge sig selv om historien eventuelt skal have et anderledes forløb. Det giver oftest de bedste scener, idet at de er tænkt undervejs og ikke fra start. Man kender først karaktererne i det øjeblik, at de får lov til at fortælle deres historie med egne ord frem for stikord om personlighed og udseende i en notesbog.  Det er altså vigtigt, at man ikke gør planlægning til en plan. 

Jeg tror aldrig, at jeg har skrevet en roman, hvor jeg har kendt til slutningen, og det har jeg aldrig set som en negativ ting. Ved at jeg kan skrive scener, der falder mig ind i nuet, er jeg endt med de fedeste scener 100% påvirket af humør, den sang der blev spillet på Spotify osv. Jeg vil personligt sige, at mine impulsive scener har vist sig som de bedste. Det betyder dermed også, at de udgør store dele af mine historier, og det har derfor ikke givet mening for mig at planlægge slutningen.   

Jeg har derfor ingen idé om, hvordan det vil gå de to søstre Savannah og Sydney på nuværende tidspunkt. Jeg har gjort tanker om fortællervinkel, hvoraf jeg planlægger at skifte fortæller løbende for at få begge søstres historier med, idet at de skal ses som to vidt forskellige personer.   

Dertil er jeg begyndt at gøre tanker om locations i form af, hvor historien skal starte, samt at Århus skal spille en central rolle for noget af fortællingen. Dette er på baggrund af en personlig drive som østjyde, imens at jeg har en idé om at flette denne roman sammen med Bag Blå Øjne, der i fremtiden også vil foregå ved samme locations. Det har været vigtigt for mig at skrive på noget, jeg interesserer og brænder for. Så frem for at sætte læser i fokus som modtager, har jeg valgt at skrive denne historie mest for mig selv. Dette ses især i form af omgivelserne, men også om et emne som rejse, der kommer til at spille en ufattelig stor rolle.  

Hvis du har svært ved at sætte dig selv ind i historier, er det måske fordi, at du har fokuseret mere på slutbrugeren som læser end på dig selv. Dette er noget af det farligste at gøre. Du må aldrig skrive en historie for andre uden at tænke dig selv ind i det. En bog er ikke et færdigt produkt, der skal tjenes penge på. Det er lange aftener på computeren, vabler i fingrene fra en kuglepen og gå på modet efter  afslag. Hvis du ikke har drive for din bog, så bliver det umuligt at kunne skrive den færdig.  

 

Hvis jeg skal anbefale planlægningsværktøjer, vil jeg fremhæve 2 ting, jeg har været ufattelig glad for.   

Det første er programmet OneNote, der kan hentes gratis til både MacBooks og Windows-computere. Du kender det måske til notatbrug i skole, men for mig har det også været et fantastisk godt værktøj til at holde styr på ting. Den romantiske idé ville være et board på mit værelse, hvor jeg kunne hænge alverdens ting op, men OneNote er et glimrende alternativ. Det er pisse let at navigere rundt i. 


Jeg kom kort ind på personen Brie i forrige kapitel omkring karakterplanlægning. Ved at man kan lave emner og derunder kapitler, har det været muligt for mig at kunne adskille karaktererne på forskellige side. De er blevet illustreret med billeder til inspiration samt stikord, hvoraf det ude i menuen til højre er let at navigere rundt i de forskellige karakterer. Dertil har jeg lavet andre faner til en locationliste, kapitel-resuméer, når kapitlerne bliver skrevet følgende samt en playliste. Det er et lækkert sted at samle alt og skabe overblik, sådan at man ikke taber en tråd løbende. 

En anden ting jeg vil anbefale er hjemmesiden Zeemap.com, hvor du gratis kan smide alt ind på et google maps kort. Det var et værktøj, jeg efterspurgte til min roman Bag Blå Øjne, idet at jeg har en kærlighed for detaljer i realistiske historier. Det gjorde det derfor en del lettere for mig at skabe et overblik over, hvor tingene lå overfor hinanden. Selvom at jeg ikke decideret skriver adresser på, hvor folk bor, hvor en kiosk ligger osv, er der en god ting i at kunne fortælle, hvis en person f.eks. går forbi et ikonisk vejskilt, sidder på et busstop placeret i nærheden af en netto osv. Det er derfor også et værktøj, der kan hjælpe dig en del i løbet af en historie, når du vil have styr på hver en location for f.eks. ikke at fortælle, at en person bor i et hus for senere at skrive, at hun f.eks. bor i den anden del af byen end fortalt i en lejlighed. 


Billedet ovenstående er et eksempel, der ikke har nogen relevans for FSTS men blot var et eksempel på hvordan en simpel version kan se ud. Det er muligt at skrive stikord til hver nål samt skifte farve på nåle. Måske er en rød nål et sted, Savannah har været, imens at en gul nål er et sted, Sydney er. Dertil kan grønne nåle illustrere de øvrige personers bopæle, barndomshjem mm. Det fede er, at det er utrolig overskueligt og en fantastisk måde at skabe overblik på. Det er også utrolig sjovt at lege med, så selvom at du måske ikke har en historie at arbejde med på nuværende tidspunkt, så få det da tjekket ud alligevel!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...