Kendra

Kendra bor i USA med sin familie. De er alle sammen troldmænd- og kvinder. Kendra har lige afsluttet sit femte år på Ilvermoney School of Witchcraft and Wizardry. Men en dag sker der noget som vil ændre hendes liv, vælte det totalt omkuld.

2Likes
0Kommentarer
192Visninger

4. 4

Under turen vandrer Hogwartseleverne op og ned ad toggangen. Når de kommer forbi min kupé stirrede de kort, eller hvisker til deres venner inden de går videre. Jeg har en masse tid for mig selv; ingen kommer og sætter sig ved den nye pige. Jeg undrer mig igen over brevet fra Professor McGonagall. Hvordan kan jeg være den første flyttede elev på Hogwarts? Det er en ældgammel skole, flere hundrede år ældre end Ilvermorney. Der må da have været nogen, der flyttede til Hogwarts i tidens løb. I det samme løber to drenge forbi min vogn. Mit hjerte springer et slag over. Flammende rødt hår står om ørene på dem, da de vender hovedet over skulderen. Det var dem ved World Cuppet. Går de på Hogwarts? Det må de jo gøre. Nu bliver året måske alligevel godt. 

 Mørket har allerede lagt sig, da vi toget standser på, nok den mindste station jeg nogen sinde har set. Jeg tager mine ting og går langsomt mod en udgang. Langt om længe kommer jeg ud i den friske luft, og jeg tager en dyb indånding i et forsøg på at skubbe min nervøsitet lidt på afstand.  

"Første års, denne vej!" brøler en stemme med tyk skotsk dialekt. Jeg drejer hovedet mod lyden og ser en kæmpe af en mand. Sort, kruset skæg fylder stort set hele hans ansigt. Han vinker, og jeg ser mig over skulderen, og får øje på en sorthåret dreng med runde briller. Kunne det være? Nej...

"Ja, Harry. Haft en god sommer?" spørger han og smiler igennem sit skæg. Jeg ser på drengen endnu en gang i forundring. Kan det virkelig passe? 

"Ja, Hagrid. Ja, tak," siger Harry og sender et smil tilbage til såkaldte Hagrid. Jeg følger med strømmen af ældre elever mod omkring 100 kareter, men det er ikke heste, der trækker dem. Det er tynde, benede kræ, som sparker utålmodigt i jorden. Deres øjne er som sorte huller, men på en eller anden måde er de smukke. Jeg sætter mig op i en tom karet og venter på, at dyret begynder turen op mod slottet. I det samme ser jeg den sorthårede dreng, Harry. Han er sammen med en pige og en anden dreng, som ser sært bekendte ud.

"Øh, hej. Må vi sætte os med dig? Der er ikke nogen tomme vogne tilbage," siger pigen. Hun har et mistroisk blik i øjnene, men jeg siger ja alligevel, og holder en hånd ud mod de tomme sæder. De sætter sig op en efter en. De ser ud til at være en smule yngre end mig selv. De benede dyr lægger i trav. Der er en akavet tavshed, men efter lange blikke mellem de tre venner, er det pigen der bryder den.

"Jeg mindes ikke at have set dig her på Hogwarts før? Mit navn er Hermione, forresten, og det er Harry og Ron," siger Hermione og sender mig et lille smil.

"Årh, nej jeg er ny..." svarer jeg med tynd stemme. 

"Ny?" begynder Hermione. "Jeg har aldrig hørt om nogen, som starter midt i deres skolegang."

"Nej, jeg er vist også den første..." siger jeg og sender hende et smil. "Jeg er Kendra." Jeg rækker dem alle tre hånden. De løsner en smule op. 

"Hvor kommer du så fra, Kendra?" spørger Harry og retter let på brillerne. 

"Øhh, jeg er fra USA. Jeg gik på Ilvermorney før, jeg ved ikke om I har hørt om den," siger jeg.

"Wow, USA!" siger Ron entusiastisk . "Jeg har hørt I er ret gode til Quidditch. Spiller du?" 

"Ja, det gør jeg faktisk. Eller gjorde jeg. Jeg var Chaser for mit hus på Ilvermorney. Mine bedste ven Axe er Keeper."

"Fedt! Harry her, er Seeker for Gryffindor. Vi er alle tre Gryffindor på fjerde år," siger Ron stolt. Han puffer sin brystkasse lidt.

"Hvilket år?" spørger Ron.

"Det er mit sjette nu," svarer jeg. Ron får et halvskuffet udtryk i øjnene.

"Så er du samme år som hans tvillingebrødre, Fred og George. De er også Gryffindor," siger Harry. Hermione tager ordet. 

"Hvordan bliver du egentlig sorteret ind i et hus?" spørger hun oprigtig interreseret.

"I brevet stod der, at jeg ville blive det som den sidste. Efter alle Første-Års eleverne," siger jeg. 

"Held og Lykke, så," siger Harry og forsætter. "Vi krydser fingre for, at du bliver sat i Gryffindor." Han sender mig et smil lige som kareten stopper. Jeg siger ikke noget om dyrene, der har trukket dem; de andre lægger ikke mærke til dem, så jeg lader bare som om jeg heller ikke gør.

 Vi går op af den lange stentrappe og ind i Indgangshallen. Ved toppen af endnu en trappe står en ældre heks i emerald grønne kapper og en matchende hat, som sidder lidt skævt på hendes hoved. 

"Det er Professor McGonagall," hvisker Hermione til mig og smiler. I samme øjeblik får McGonagall øje på os og vinker mig op til hende. Hermione, Harry og Ron giver mig et opmuntrende blik, og jeg går op af det næste trappesæt. 

"Ah, du må være Kendra Wright. Jeg er Professor McGonagall, som jeg er ret sikker på frøken Granger lige har fortalt dig," siger Professor McGonagall og sender mig et lille smil. Hendes stemme er en smule skinger, men hendes øjne er varme. Jeg nikker og svarer ja. "Jeg har nogle Hogwarts kapper til dig på mit kontor. Hvis du vil være så venlig at følge med." I stilhed går vi ned ad en gang, og McGonagall standser foran en bred egetræsdør, tager en gigantisk nøgle frem fra sine kapper og drejer den i låsen. 

"Dette er Transfigurationslokalet. Jeg underviser her." Hun går ind mellem alle bordene og frem til et stort portræt af en stor løve, som hænger på væggen ved siden af kateteret. McGonagall træder helt hen til løven og klør den let på hagen, mens hun hvisker "Chokolade Frøer". Løven spinder let og maleriet svinger op. 

"Bare gå du ind og prøv kapperne. Imens giver jeg dig nogle instrukser," siger McGonagall og puffer let til mig, da jeg tøver. Hun begynder at fortælle om regler, Husene og Huspokalen, Quidditch, timer og skemaer og så videre. Jeg følger med så godt jeg kan og inden længe står jeg i mine nye kapper. 

"Ah, ja, det ser jo meget fornuftigt ud," konstaterer McGonagall og ser op og ned ad mig, for at se om der skulle være skævheder. "Når du er blevet sorteret vil vi få dit hus' mærke til at stå på brystet. Nå, lad os komme ned i Indgangshallen; førsteårs eleverne må være kommet nu."

Vi trasker tilbage ad de mørke gange, og jeg fortæller lidt om mig selv. Hvor jeg er fra, min opvækst, Ilvermorney. Førsteårs eleverne er tæt på nu; vi kan høre deres begejstrede hvisken og småsnakken. McGonagall stopper mig og hendes udtryk er nu dybt alvorligt. 

"Jeg ved ikke helt præcist, hvad du var igennem ved World Cuppet, og jeg ved ikke om du kommer i mit hus, men hvis du har brug for en voksen at snakke med, så må du ikke tøve." Hendes naturlige stramme udtryk flyver på hendes ansigt igen, men jeg når at se et flygtigt smil. 

"Førsteårs elever, velkommen!" udbryder hun. "Om et øjeblik går vi i samlet flok ind i Den Store Hall, hvor I vil blive fordelt ind i husene. Jeg vil råbe jer op en efter en, hvor I så vil komme op og sætte jer på en skammel og derefter blive sorteret. Ingen snakken når vi går ind, eller under ceremonien. Er I klar? Godt så." McGonagall vender sig om og åbner de enorme døre, som fører ind til Den Store Hall. Vi går alle sammen ind i en lang række. Jeg holder mit hoved let bøjet; heldigvis er jeg ikke så høj. Folk ved bordene begynder at hviske, da de ser mig passere forbi dem. "Er hun ikke ny?" "Hende har jeg aldrig set før." "Gad vide hvad hun laver her?". Rækken af mennesker standser og mit hjerte banker så meget, at jeg er bange for at folk skulle høre det. En høj, tynd mand kommer på benene. Han har langt hvidt skæg og hår. Halvmåne briller hviler på en meget kroget næse. Han må være rektoren.

"Velkommen!" råber han hæst ud over den store forsamling. "Velkommen til endnu et år på Hogwarts. Efter vores festmåltid har jeg nogle meddelelser, men jeg synes vi skal få vores kære førsteårs elever sorteret først. Den gamle troldmand træder tilbage og McGonagall træder frem. Hun har en meget slidt, brun hat i den en hånd. Hun sætter den forsigtigt på en stol, som står lige i midten af de fire borde. Hatten ser ud til at vågne op og åbner langsomt, hvad jeg gætter på er dens mund. Og så udbryder den i sang. En mystisk sang om Gryffindor og Ravenclaw og Hufflepuff og Slytherin. Da den har sunget færdig eksploderer salen i klapsalver. Hatten bukker let. 

"Og nu," råber McGonagall. Hun har et langt stykke pergament i hænderne. "Nu begynder Sorteringen. Abernathy, Kate." En lille lyshåret pige springer op ad de to trin, sætter sig på stolen og McGonagall placerer Hatten på Kates lyse hoved. Der går et øjeblik, men så råber Hatten -

"Slytherin!" Slytherin bordet klapper og hujer, som var det en meget vigtig Quidditch kamp. 

"Abernathy, John." De må være tvillinger. En meget lyshåret dreng træder op, Hatten bliver sat på hans hoved og inden for sekunder råber Hatten "Hufflepuff!" Hufflepuff bordet klapper, men intet vildt som Slytherin. Efter noget tid stopper jeg med at tælle, hvor mange børn der bliver sorteret, men det er et godt stykke over 100, før jeg er den eneste tilbage og rektoren rejser sig fra sin plads og åbner munden for at tale. 

"Og i år har vi den glæde at byde velkommen til endnu en ny elev, men som ikke er helt ny i det med magi. Vi skal have sorteret vores første overflyttede elev på Hogwarts nogen sinde." Rektoren sender mig et venligt smil, og jeg slapper en smule mere af. Jeg begynder at gå op mod stolen og den talende Hat. Mine ben ryster under mig. Jeg har aldrig været god til at folk kiggede kun på mig, medmindre at det var Quidditch. Jeg når op til stolen og sætter mig. McGonagall anbringer Hatten på mit hovede og træder et skridt tilbage, ligesom hun har gjort ved alle andre elever. 

"Hmm," siger en ru stemme over mig. Der går et øjeblik inden det går op for mig, at det er Hatten. "Hmm, meget svært. Det er meget nemmere med de små. Du har oplevet mange ting, mange ting. Du var en Thunderbird på Ilvermorney, ikke sandt? Ravenclaw, måske, du virker intelligent. Nå, det må hellere blive GRYFFINDOR!" råber Hatten, efter hvad der føles som en uendelighed. Jeg rejser mig lettet fra stolen og går ned mod Gryffindor bordet. Jeg får øje på Hermione, der vinker til mig og jeg sætter mig ned mellem hende og en køn, rødhåret pige. 

"Tillykke, Kendra," siger Hermione begejstret. Over for os sidder Harry og Ron og ved siden af Ron sidder to rødhårede drenge, der må være hans brødre, som er tvillinger. Dem der også var der til World Cuppet. Harry og Ron siger også tillykke, hvorefter Ron fortæller om hans søskende.

"Ser du, de to idioter er Fred og George, og hende du sidder ved siden af, er min lillesøster Ginny," siger Ron smilende. Fred og George ser på mig med et tvetydigt blik. Ron opdager det. "Nu skal I være søde ved hende, hun er ny!"

"Som om hun har brug for din støtte, bror. Hun ligner en, der kan klare sig selv," fyrer George tilbage. Ron bliver lyserød omkring ørene. "Var du egentlig ikke til World Cuppet i sommers?" Vi får en masse tid til at gå ved at snakke om Quidditch. Heldigvis kommer vi ikke ind på, hvad der skete, da Deatheaterne kom.

 En del andre Gryffindors kommer hen til mig og siger hej. Det er overvældende at møde så mange nye mennesker på en gang, og jeg har sikkert glemt halvdelen af dem i morgen. Det jeg egentlig mest har lyst til, er at krølle mig sammen til en klump i min seng. Rektoren kommer på benene igen, og Hermione hvisker til mig, at det er Professor Albus Dumbledore, en af de største troldmænd i vores tid. 

"Nu hvor vi er mætte, vil jeg fortælle noget, der kommer til at ske dette skoleår. I år er det ikke blot jer, der skal bo på denne skole. Vi skal desuden gæste elever og deres rektorer fra Durmstrang Instituttet og Beauxbatons Akademiet. Dette år vil Turneringen i Magisk Tvekamp blive afholdt på Hogwarts." I det samme slår et lyn ned fra den magiske himmel og en skrækindjagende man kommer til syne helt oppe ved lærernes bord. Han peger sin tryllestav op mod himmelen og et blåt lysglimt springer fra den. Himmelen falder til ro. Dumbledore bevæger sig over mod manden. Hans ansigt er fyldt med rynker og ar. Hans ene øje er normalt, men for det andet er der et stort glasøje, som har en tyk læderrem. Han humper afsted mod Dumbledore, og de mødes i en omfavnelse. 

"Må jeg også byde velkommen til vores nye Forsvar mod mørkets kræfter lærer, Madeye Moody." Dumbledore fortæller om regler i Turneringen og hvordan det vil have effekt på skoleåret. Jeg hører ikke rigtig efter; jeg venter bare på at komme op i seng. Langt om længe siger han "Sengetid", og jeg følger efter de andre Gryffindors op mod deres, nej, vores tårn. Alle mine ting står ved en mellemstor himmelseng. Jeg lægger mig under dynen og forsøger at kvæle de tårer, der efterhånden har presset sig på. Den sidste tanke jeg har, inden søvnen omslutter mig er, at jeg vil skrive et brev til Alice i morgen.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...