Kendra

Kendra bor i USA med sin familie. De er alle sammen troldmænd- og kvinder. Kendra har lige afsluttet sit femte år på Ilvermoney School of Witchcraft and Wizardry. Men en dag sker der noget som vil ændre hendes liv, vælte det totalt omkuld.

2Likes
0Kommentarer
164Visninger

3. 3

For anden gang denne sommer løber jeg ned fra himmelen og ind i Bedstes have. Bedste svinger sin stav og døren går op. Jeg sætter alle mine ting ned på køkkengulvet, og mit blik fanger noget på køkkenbordet. Et gulligt brev med et rødt segl. Jeg tager det op og ser nærmere på seglet. Der står Hogwarts over et skjold, som er inddelt i fire. Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw og Slytherin. Hogwarts må være Englands troldmandsskole, og de fire navne må være husene. Jeg vender kuverten og ser mit navn stå med sirlig håndskrift. 

Ms. Kendra Wright

Bedstes ekstra soveværelse

Longland Road nummer 12

East Nuffield, England

Mærkeligt. Hvorfor skulle jeg få et brev fra Hogwarts? Jeg åbner kuverten og fisker et stykke pergament ud. Den sammen omhyggelige skrift er brugt og mit blik glider ned over ordene. 

Kære Ms. Wright,

Det englandske Ministerie for Magi har underrettet Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab om Deres nuværende situation og nye bopæl i England. Derfor er det min glæde at informere Dem om, at De er blevet optaget på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. 

De er den første overflyttede elev til at gå på Hogwarts, og derfor vil De ved din ankomst blive sorteret sammen med førsteårs eleverne. 

Vi formoder, at du allerede har købt dine skolebøger til sjette år på Ilvermorney, og De vil skulle bruge de samme på Hogwarts. 

Kom i en sort kappe, vi vil have Hogwarts kapper klar til dig.

De skal med Hogwarts Ekspressen fra Kings Cross Station i London, platform 9 3/4, klokken 11.00 præcis, den 1. september. 

De kærligste hilsner,

Ms. Minerva McGonagall

Jeg er mundlam. Jeg ser på Bedstes vægur, der fylder halvdelen af hendes køkkenvæg. Det er den 31. august. 

"Jeg synes du er så stille," siger Bedste sagte. Jeg viser hende brevet.

"Du er blevet optaget på Hogwarts?! Jeg gik selv på Hogwarts, ved du nok," gnækker Bedste stolt og begynder en lind strøm om hvor fantastisk det var. Jeg ved ikke helt hvad min mening er om det. Alle mine venner forsætter deres liv på Ilvermorney, og jeg står i England og skal bygge mit op helt selv, blandt nye mennesker. Jeg ved intet om dette sted. 

 Bedste skaffer en Muggle taxi, som skal køre os de tyve minutter det tager ind til London. Muggle chaufføren er en tyk, lille skaldet mand, der ser meget sur ud. Mumler noget med at han ikke ville have sådan et flyvende kræ i hans bil. Jeg kigger ud af bilruden hele vejen til London. Ser på hvordan landskabet ændrer sig fra land og marker til travle, menneskefyldte gader. Det er en smuk dag; solen skinner fra en skyfri himmel og en let brise flyver en gang i mellem indover byen. Kings Cross er en kæmpe station. Bygninger med hvide facader og røde murstenssøjler inden i. Bedste viser vej, som var det i går hun skulle tage med Hogwarts Ekspressen. Jeg kæmper for at følge med Bedstes hurtige skridt, og samtidig skubbe bagagevognen fyldt med mine ting. Grayson sover som sædvaneligt. Pludselig standser Bedste op, så hårdt at jeg med nødt og næppe smadrer vognen i hendes ben. Jeg vrikker vognen og mig selv om ved siden af hende, og ser på hende ud af øjenkrogen. Hun har et nostalgisk, mat blik et kort øjeblik, så ryster hun på hovedet og smiler af sig selv. 

"Klokken er fem minutter i 11, kære, du må hellere bare se at komme ombord," bemærker hun og smiler. "Du skal bare igennem muren dér, ligesom når du skal på Ilvermorney." Jeg giver slip på vognen og smider armene om halsen på den ældre heks.

"Jeg elsker dig, Bedste. Tak!" hvisker jeg grådkvalt ind i hendes rynkede hals. Hun har en umiskendelig duft af kokos.

"Jeg elsker også dig, Kendra. Se nu at få dig nogle venner, Hogwarts er et godt sted!" hvisker hun tilbage og giver mig et let klap på ryggen, som for at sige, kom nu afsted. Jeg tørrer en vildfaren tåre væk og går bestemt mod muren, der siger platform ni. Jeg nærmest synker ind i muren, men jeg er vant til følelsen. Jeg kommer ud på den anden side og et stort, rødt lokomotiv står så langt øjet rækker på skinnerne. Hastigt tager jeg min kuffert, Grayson og min taske og løber op mod toget. Jeg går lidt tid uden held med at finde en tom kupé, men langt om længe lykkes det. Jeg får mine tasker sat på plads så de ikke er i vejen og smider mig på kupésædet. Mit blik får øje på de røde snit på min højre underarm; jeg trækker min sweatshirt længere ned, så de er dækkede. En varm dråbe lander på mine jeans, og for første gang lader jeg tårerne få frit løb.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...