Kendra

Kendra bor i USA med sin familie. De er alle sammen troldmænd- og kvinder. Kendra har lige afsluttet sit femte år på Ilvermoney School of Witchcraft and Wizardry. Men en dag sker der noget som vil ændre hendes liv, vælte det totalt omkuld.

2Likes
0Kommentarer
153Visninger

1. 1

Jeg får øje på dem med det samme. Min familie. Mit femte år på Ilvermorney er slut. Tænk, det føles som i går jeg blev sorteret ind på Thunderbird. Jeg vinker som en sindssyg ud af togvinduet til min mor, far og ældre bror, Theo. Theo gik ud af Ilvermorney for to år siden, bestod alle sine N.E.W.T.s og fik så mange O.W.L.s der er muligt. Jeg glider ned på de gamle togsæder igen og smiler vindblæst til mine bedste venner, Alice Tanderson, Axe Lexington og Lucy Lexington. De sender mig alle tre et mellem sært blik. 

"Glæder du dig virkelig så meget til at få sommerferie?" spørger Alice med et smil.

"Ja!" siger jeg. "Quidditch World Cup er i England i år, og min far har fået billetter! Han sendte mig en ugle om det i går." Jeg klapper på taskelommen, hvor brevet ligger.

"Åh, hvor ville jeg ønske jeg kunne komme med," siger Axe med et længselsfuldt blik. Alle mine bedste venner og jeg er i Thunderbird huset på Ilvermorney, og Axe og jeg spiller for Thunderbirds quidditch hold. Axe er Keeper og jeg er Chaser. "Men mine forældre ville aldrig give mig lov til at rejse til England. Og så for at se quidditch. De vil ikke engang have at jeg spiller det på skolen." Axe og Lucys forældre er begge Muggler, og de er ret skeptiske overfor magi. Toget sætter farten ned indtil det står stille på platform 10 1/3. Jeg rejser mig og river mine tasker ned fra kuffertnettet over sæderne. 

"Er I klar?" spørger Lucy, som allerede står parat til at gå. Lucy er en fin pige, spinkel, men smuk, som et edderkoppespind i dug og morgensol. Hendes korte, lysebrune hår indrammer hendes ansigt med bløde bølger. Axe derimod er høj og bredskuldret. Hans lysebrune hår er en tand mørkere end Lucys og det bølger ikke bare, det krøller mere end noget andet hår jeg nogensinde har set. 

"Ja," siger Alice, som er den sidste der kommer på benene. Hun smiler et lille smil. Hendes øjne glimter altid, og hendes lange, kastanjebrune hår glimter med. Vi kommer til togets døre efter nogen tid med at vente og skubbe sig frem. Jeg træder ned på platformens mørkegrå sten og indånder den sidste luft af Ilvermoney for nu. Alice lægger en hånd på min skulder, og jeg ser på mine venners ansigter. Sammen går vi mod vores familier og hver vores sommer. 

"Hej, min skat. Har du haft et godt år?" spørger min mor og kysser på mig på håret. Min far smiler og trækker mig ind i endnu et kram. 

"Ja, det har jeg," svarer jeg. Theo. Han er det eneste jeg mangler på Ilvermorney. Jeg hopper ind i hans favn og giver ham det største knus, jeg har arme til. 

"Hvad så, søs? Savnet mig?" hvisker han og sender mig hans gavtyve smil. 

"Det ved du jeg har!" Han smiler og nikker let til højre. Jeg vender hovedet og ser dem. Jeg går mod dem med åbne arme og hiver dem alle tre ind i et kram mere. 

"Jeg kommer til at savne jer så meget!" siger jeg med tårerne på lige på kanten.

"Hold nu op, Kendra, det siger du hvert år," siger Axe med et skævt smil, der får smilehullerne frem.

"Vi kommer også til at savne dig, Kendra," siger Lucy og ignorere sin bror. 

"Vi har jo alle ugler, vi skrives ved," siger Alice, men jeg kan se hendes øjne glinser lidt mere end normalt. "God sommer, venner!" Jeg går baglæns og vinker farvel til dem. Theo har fået fat i min grå slørugle, Grayson.

"Klar?" spørger min mor blidt.

"Ja," siger jeg og sænker mine skuldre.

 

Næste morgen vågner jeg tidligt, fuld af energi. Jeg springer ud af sengen og hopper i tøjet. Vi besøger England hvert år. Min bedstemor bor i London og vi er det eneste familie hun har tilbage. Selvom jeg har været i England flere gange end begge hænder kan tælle til, er der noget specielt ved at skulle være der i år. Min familie er fuldblods hekse og troldmænd, så jeg er vokset op med magi, men hver gang jeg flyver på min Nimbus 2001 (jeg har snart penge nok til en Firebolt!) strømmer glæden fra mig. Jeg kan ikke forklare det. Og nu skal jeg se mit yndlings quidditch hold spille min yndlings sport. Mens jeg står og laver morgenmad vågner resten af min familie hurtigt. Klokken er 7.58 så vi skal afsted om cirka 1 time. Min mor tager over, så jeg kan pakke de sidste af mine ting. Jeg spurter op ad trapperne og ryger i forbifarten ind i Theo, som mumler noget med, at der godt nok er en, der er frisk. Fra mit skab snupper jeg min mugglekuffert og smider alt mit muggletøj i. Under tøjet gemmer jeg mit grønne Irland merchandise. Jeg elsker min bedstemor og at være i England, men World Cup... Det er højdepunktet denne sommer.

Knap en time med stressfuld last-minute-pakning og en gåtur ud den nærmeste portkey senere, er vi klar. Vi tager godt fat i vores kufferter, hinanden og den sok, der skal få os til London. I næste øjeblik hvirvler vi rundt i luften. Det føles som langt tid, på trods af, at jeg har prøvet transportmetoden mange gange. Omkring to minutter senere løber vi forsigtigt ned fra himlen og ind i min bedstemors forhave. Hun bor langt ude på landet langt væk fra nysgerrige muggler, så det er helt sikkert at gå ned fra himlen. I det samme kommer hun ud af fordøren og smiler til os. Min bedstemor er en lav heks med sølvgråt hår og en brunsort hat på hovedet, der altid sidder lidt skævt. Hun har mange rynker, men ser alligevel ung ud. Bedstemor bor i landhuset alene og der er meget der skal holdes, men det er jo heldigvis ikke så svært når man er heks. 

"Hej, min skat," siger hun og et stort smil breder sig på hendes ansigt, da jeg løber hen mod hende.

"Hej, Bedste!" Jeg knuger hende ind til mig. 

Vi bruger dagen på at få pakket ud og lavet en masse mad. Vi spiller mange omgange af Troldmandsskak og prøver noget britisk troldmandsslik. Mens Theo og jeg dækker bord til aftensmaden, snakker vi om skoleåret og hans arbejde som kostemager. Han spillede og spiller stadig meget quidditch, så han valgte at gå skridtet videre og begynde at lave koste selv. 

"Men Kendra, helt ærligt, har du virkelig ingen i kikkerten? Er der slet ikke nogen drenge jeg skal skræmme?" spørger han halvt drillende, halvt seriøs. 

"Beklager, Theo. Jeg har ikke nogen i kikkerten," vrænger jeg smilende af ham. 

"Ikke engang Axe?" siger han udfordrende. 

"Theo, han er min bedste ven! Sig mig, hvad går der af dig? Theo Giftekniv!" 

"Hvad sagde du om mig?" knurrer han med et glimt i øjet. "Jeg tror du skal straffes med en ordentlig kildetur!"

"Nej, Theo. NEEEEJ!!" skriger jeg hjælpeløst af grin. Jeg ruller rundt så han ligger nederst og begynder at kilde ham. Han bryder sammen af grin. Sådan tumler vi rundt indtil vores maver og kæber gør ondt. Jeg lægger mit hoved på hans bryst og hvisker til ham: "Du er den bedste bror i verden."

"Årh Kendra, du er også en dejlig søster," hvisker han tilbage. Jeg kan allerede mærke at den her sommer kommer til at gå alt for hurtigt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...