De fortabte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
Miyu er blevet solgt til et laboratorie, der skal lave eksperimenter med nedfrysning af mennesker. Og Miyu er den udvalgte sammen med 5 andre. Men da det er tid til at vågne op igen, er Miyu og en anden pige i stedet endt i dyb koma, som de nok aldrig vågner op af igen. Ups. Miyus sjæl undslipper hendes fysiske krop og flyver rundt på jorden. Forvirret og efterladt. Hendes sjæl kan ikke flyve op til sjælens centrum, så i stedet forfølger hun barndoms vennen Madox. Dog finder den døde Aske hende og vil følge hende tilbage til jordens sjæleby. Dog får Miyu rodet sig ud i nogle store problemer da hun lover at få Nattens og Lyset gudinde/gud sammen. Der er bare det de ikke kan røre hinanden fordi så bliver deres sjæl slettet. Og Aske er et stort mysterium. Han vil ikke fortælle noget om sin fortid eller hvordan han døde. Og slet ikke hvorfor hans sjæl er blevet malet sort.

0Likes
3Kommentarer
52Visninger

1. Miyu

Mit navn er Miyu. Jeg er 9 år og fylder snart 10! Mine forældre siger at når jeg fylder 10 kommer jeg ind i den forbudte dal. Det er der hvor dygtige piger kommer ind. Kun de dygtige, de slemme bliver smidt ud. Men man måtte ikke tale om den forbudte dal. Fordi så var man slem. Hver gang jeg nævnte det, kiggede mine forældre væk og jeg kunne mærke at der var noget de ikke ville vise mig. Det var som om de sad med en maske på der bare lod som om alt var fint. Mine øjne var lyseblå, med lidt grønt rundt om kanten og Madox sagde de lignte regndråber på et blad. Mit hår var langt og fedtet. Men det var kun fordi jeg ikke kom i bad nok. Det var lysebrunt, med lidt krøller nede i spidserne. Jeg sad ude i mudderet med Madox foran den nedslidte hytte. Jeg kastede en stor mudderklat efter Madox som han næsten nåede at undvig, dog ramte den hans lyserøde kind før den fløj ud i det døde græs. Han grinte stort og tog hurtigt en mudderklat op og gav mig kriger blikket. Hans øjne var som 2 små sole. Gule orange flotte øjne, med blondt hår. Jeg så nærmest flammerne springe op i hans øjne da han skød mudderklatten og ramte mig lige midt på min mørkeblå trøje, han havde givet mig, da jeg sagde jeg ikke havde flere trøjer tilbage og derfor ikke måtte lege med ham fordi så gik de bare i stykker. ''Død!'' Råbte han imens han grinte højt. ''Det er synd!! Du træner med boldene!'' Sagde jeg overbevisene, selvom jeg vidste han havde vundet, og der ikke var nogle vej udenom udover at tage nederlaget. ''Og hvad så? Du sidder herude hverdag og træner! Og så siger du jeg snyder?'' sagde han og grinte højt før han hev mig op fra mudderpølen. ''Ny leg.'' Sagde han spændt og hans øjne slog gnister. Han pegede op på det store hvide hus oppe på den grønne bakke. Det var kæmpe stort med mørkebrune vinduer. Det var 2 etager højt og der boede kun 3 mennesker derinde. Og de boede der ikke engang!! Det var deres sommerhus! ''Men jeg må ikke gå derind Madox.. De smed mig ud sidste gang'' mumlede jeg stille og kiggede stille op på det. Mig og Madox havde lige været ude og lege og kom hjem møgbeskidte. En stor mudderklat fra mit tøj var faldet ned på gulvet og Madoxs mor var kommet ud i gangen og snublet i den. Hun råbte af mig og kaldte mig en ''værdiløs unge der var dømt til at dø'' og smed mig ud. Madox kiggede på mig og det var først nu det gik op for mig at jeg ligesom ikke var sådan helt velkommen. Han smilede stort til mig ''Så går vi da bare ned i skoven og klatre!'' Sagde han opmurterne og jeg smilede stort tilbage. ''Hvem kommer først?'' sagde han med sin provo stemme, før han sprintede afsted ned mod skoven. Jeg løb så hurtigt efter ham som jeg kunne med mine bare tær. De slog mod grusen og de tusind sten under mig og smerten gik igennem mine fødder. Jeg stoppede op midt ude på grusvejen og hørte lyden af en bil der var på vej herned. Den kom omme bag skoven. Fra den forbudte dal. Jeg samlede hurtigt kræfter før jeg løb videre ind i skoven. Jeg løb om bag det første træ jeg så. Det stod mægtigt og beskyttene som en mur mellem det onde og det gode.Jeg lagde stille min hånd på stammen og kiggede ud på grusvejen. En hvid varevogn kørte ind i den fattige landsby med nedslidte hytter overalt undtagen den kæmpe villa oppe på bakken.Varevognen forsvandte ind i landsbyen og jeg mærkede Madoxs varme hånd på min skulder. Jeg kiggede stille tilbage på ham. Han stod med sine sko i hånden og rakte mig dem. ''Her!'' Sagde han gavmildt. Jeg rystede stille med hånden, men han tog dem bare længere op i mit ansigt. ''Tag dem på'' Sagde han bestemt. Jeg tog fat i de sorte snickers og tog dem på. De passede næsten, lidt for store men altså hvorfor klage? 


En lille smagsprøve på historien ^ 
Overvejer at forsætte men vil gerne have nogle andres mening? 
Forsætter på den, skal bare lige have min lille retter og komma sætter til at lave en bruger ^^
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...