Fri mig for forelskelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 11 jan. 2017
  • Status: Igang
Det sker ofte at man kan bilde sig selv ind, at man ved bedre. 'Det sker ikke for mig' eller 'det ville jeg aldrig have gjort' er ofte tanker der virker uskyldige og sandfærdige, men som er selv indbildte løgne, skabt til at lulle én ind, i en falsk tryghed. Visheden om at man ikke ville begå samme fejl, eller lignende fejl, er et fatamorgana, skabt af vores egen arrogance.

Men selvfølgelig kan man ikke lade være med at tænke det alligevel.

Der er mange omstændigheder, hvor disse tanker kan blive tænkt, og mange konsekvenser, der følger i deres kølvand.

Og hvad sker der egentlig, hvis man blander dem med kærlighed?


2Likes
9Kommentarer
246Visninger
AA

3. Konfrontation

Da hun endelig vovede sig ud fra badeværelset igen, var Anja heldigvis kommet tilbage. Hun havde sat sig i den mere ubehagelige af hende stole, for hun havde ikke nok siddepladser til mere end fire mennesker. Hun kunne have valgt sofaen, men Rebekka vidste, at så længe Mathias var der, ville hun sidde på nåle hvis det betød at hun kunne sidde ved siden af ham. Stolen var godt nok ubehagelig, men hun så temmelig glad ud, lidt ligesom en kat der lige havde fået sin mælk. Mathias så ud som om han kedede sig, uvidende om sin egen vigtighed for værtinden.
"Mathias spurgte om vi ikke skulle gå på bar i aften, lyder det ikke fedt?" spurgte Anja. Rebekka havde en mistanke om at begejstringen i hendes stemme ikke så meget gjaldt baren, som det gjaldt selskabet.
Anja var endnu ikke fyldt atten. 
"Syntes du at det er en god ide? De kræver nok ID." sagde hun, med løftet øjenbryn. Anja gav hende fingeren, noget hun kun gjorde når hun vidste at Rebekka havde ret, men ikke ville indrømme det.
"Mathias siger at han kan få os ind. Kom nuuuuuuuu, Becksy!" tryglede hun. Rebekka indså at hun havde tabt.

 

Rebekka, der selv var atten, havde prøvet at være på bar en gang før. Hendes erfaring havde været at det ikke var noget hun ville være interesseret i at gøre til noget fast. Hun tog mest af alt med for Anjas skyld. 
Men Mathias tog dem med til en bar, der var helt anderledes end hvad Rebekka havde regnet med. Ydersiden af baren lignede mest af alt et hyggeligt bondehus, og det lå mellem to helt almindelige bygninger, i en gade der udstrålede privat frem for et sted man kom for at drikke. Rebekka kunne ikke lade være med at føle sig en smule eksklusiv, da hun trådte ind i det varmt dekorerede lokale. Som om hun var en del af en hemmelighed, kun kendt af få. I modsætning til den bar Rebekka havde besøgt, var stedet her hyggeligt og indbydende. Ikke noget hun ville have forbundet med Mathias. Selve barområdet og bordene var lavet af solidt, mørkt træ. Bjælker holdt taget på plads hist og pist, og fungerede enten som noget man kunne gemme sig bag, for at gøre et bord mere privat, eller et sted man kunne hænge op af, hvis man ville have overblik over det hele.

Mathias fik et genkende vink fra bartenderen, og Anja smilede imponeret. Det virkede heller ikke som om der var nogen der havde den store lyst til at tjekke de nyankomnes ID. Måske på grund af Mathias' status herinde. Det virkede som om de stolede på ham, hvilket Rebekka ikke kunne forstå. Men selvom ingen så mistænksomt på dem, så kunne Rebekka ikke helt slappe af endnu. Hendes skuldre sad helt oppe ved ørerne, da de tog plads ved et bord tættest på baren. Lyset fik deres hud til at gløde. Bordet var en anelse klistret, måske fordi nogen havde spildt øl her. Rebekka så sig omkring. Hun følte sig meget udsat, fordi bordet var ude i det fri, hvor alle kunne se dem, fra alle vinkler. Anja virkede dog ikke til at være bekymret.
"Herfra kan vi se alle og enhver." fniste hun. Og man kunne vitterligt se næsten alle hjørner og kroge. Lyset var ikke så skarpt at det gjorde ondt i øjnene. Tvært imod var det afdæmpet og blødt, så krogene var mørklagte.
"Hvad skal I have?" spurgte Mathias, afslappet som sædvanligt, og med et halvt smil på læben.
"Hvad skal du have?" spurgte Anja, Mathias. Rebekka stønnede svagt. Hvorfor skulle hendes bedste veninde absolut være så åndssvag, når det gjaldt drenge?
"Vi starter bare med en øl, tak." afbrød hun, og sendte et så-er-det-nok-blik til Anja, der til gengæld, stak underlæben frem som en utilfreds unge.
Møgunge, mimede Rebekka, da Mathias var gået. Anja rakte tunge.  Lukas, Mathias ven og kompagnon, havde imidlertid indset at der ikke var nogen chance med Rebekka, og havde besluttet sig for at gå lidt rundt og se pigerne i baren an. Rebekka havde intet imod det. Faktisk gjorde det aftenen en hel del lettere for hende. Alligevel var det lidt svært, da Mathias kom igen, og Anja tilbragte det meste af tiden med enten at tage en slurk af sin øl, snakke med Mathias eller se tilbedende på ham. Hun forstod det ikke. Var det den samme pige, som et par dage før havde ringet hende grædende op, panisk over at være forelsket i sådan en player?  Det chokerede hende at se hvordan hendes bedste veninde kunne vende 180 grader og hoppe i med begge ben, til trods for at hun kendte Mathias' type.

 

Hen på aftenen, og adskillige øl senere, fik Rebekka nok.
"Anja, jeg skal på toilettet."
"Så gå på toilettet."
"Anja."
Anja sukkede, rejste sig op og fulgte med Rebekka. Der var en pil på væggen ved siden af baren, der indikerede hvor toiletterne var, og en dør, i matchende træ med resten af lokalet, førte dem ind til et lokale med to adskilte døre. Toilettet for mænd og toilettet for piger. Det snurrede let i Rebekkas hoved, og smagen af øl sad stadig på hendes tunge, da hun trådte ind på pigetoilettet. Toiletterne var adskilt i båse. Det var forholdsvis stort nok til at de ikke ville forstyrre nogen, der kom ind for at tisse. Rebekka mente ikke at den smule øl hun havde drukket var nok til at sløre hendes hjerne og at hendes beslutning om at konfrontere Anja, var baseret på logik og bekymring. Det faldt hende ikke ind at kigge sig i det store spejl, der befandt sig på hendes venstre side. Så havde hun måske ombestemt sig.
"Jeg tror altså du begår en fejl." var det første der røg ud af hendes mund. Hun undrede sig svagt over, hvor hendes ligefremhed kom fra.  Anja måbede, ligeledes overrasket over den direkte metode, Rebekka havde valgt. Men hun kunne ikke helt se hende i øjnene da hun svarede.

"Du har aldrig været forelsket, så du har aldrig skulle tage en chance. Men jeg tror på at det her kan fungere. Han er virkelig sød, Becks."
Rebekka havde ikke lyst til at møde Anjas blik, der var tåget af alkohol, og måske af hengemte følelser?
"Han er charmerende, ja. Men det er de alle sammen. Indtil de ikke gider være det længere." sagde hun, og satte hånden på vasken, fordi rummet pludselig ikke gad stå stille mere.
Anjas læbe dirrede. Rebekka havde altid været den mere dominerende af de to, og Anja plejede næsten altid at bøje sig når det gjaldt en direkte konfrontation, men lige når det gjaldt drenge, var Anja ekstra stædig. Hun krydsede armene, en bevægelse der skulle virke trodsig, men mere virkede som om hun prøvede at beskytte sig selv.
"I virkeligheden er det vel slet ikke noget der kommer dig ved."
Ordene kom hårdt ud, som om de blev tvunget gennem den smalle sprække mellem hendes læber.  Rebekka var såret, men normalt ville hun havde trukket sig tilbage. Denne gang vågnede vreden dog i hendes mave, og hendes normalt rolige sind blev overvældet af vrede.
"Jeg prøver bare at beskytte dig, når nu du ikke selv vil"
Hendes stemme steg i takt med hendes vrede. Anjas hænder var knyttede. Hvorfor var de blevet det? Rebekka fangede sig selv i at spekulere på om hendes veninde mon havde tænkt sig at bruge dem imod hende.
"Du skal altid være så utrolig klog, ikke? Du ved jo det hele. Nå, men ved du hvad, Rebekka? Du ved INTET om kærlighed, fordi du er for bange til at give slip på din dyrebare kontrol. DU er bange for at blive til grin!"
Rebekka vaklede. For første gang i deres venskab, havde Anjas hårde ord, ramt hende på en måde hun ikke anede hvordan hun skulle reagere på. Var det sandt? Var hun virkelig bare bange? Tanken havde aldrig faldet hende ind, og alligevel følte hun sig ramt. Hårdt ramt.

Før hun anede hvad hun gjorde, havde hun skubbet sig forbi Anja og ud gennem døren. Larmen trængte sig på fra alle sider, overvældede hende, skubbede til hende. Hun måtte ud.
Mathias var ingen steder at se, og hun gik ud fra at det betød at aftenen snart var slut alligevel. Alting virkede en smule sløret, mens hun begav sig hen mod døren. Anja kunne klare sig selv, prøvede hun at overbevise sig selv om. Hun havde trods alt ingen problemer med at efterlade Rebekka, forskellige steder. Alligevel nåede hun kun lige akkurat ud af baren, da hun begyndte at tøve. Anja var fuld. Nok mere fuld end hende. Ville det være ansvarsfuldt at efterlade hende i den tilstand?
Ved hjørnet af bygningen, i mørket, kunne hun se gløden fra en cigaret. Der stod altså nogen. . Hun følte sig allerede flov over at have reageret så voldsomt. Gad vide hvad personen, der stod og røg havde set? En fuld pige der vælter ud af en bar? Eller en pige som lige pludselig havde mistet troen på sig selv? Hun skulle lige til at vende sig om, og gå ind igen, prøve at overbevise sig selv om at hun var okay, da personen med gløden trådte ind i lyset fra barens vinduer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...