For evigt udenfor

En historie baseret på mit liv. En historie om hvordan det er for evigt at føle sig udenfor. Den er virkeligeheds tro, men set fra mit perspektiv.
Jeg snakker ærligt om, hvordan jeg har forsøgt at komme ind i gruppen.

Starter i folkeskolen med et par kapitler som beskriver dette, for bedre at forstå den situation, som eksisterer lige nu i gymnasiet.

16Likes
16Kommentarer
1187Visninger
AA

4. Udenfor fra starten: Gymnasietiden

Jeg skulle nu starte i gymnasiet. Lille usikre, tykke og upopulære mig. Jeg var ekstrem nervøs. De to piger som jeg snakkede med i folkeskolen var på efter skole, og jeg kendte ingen på mit gymnasie, hvilket også var lidt meningen. Jeg ville væk fra rollen som mobbeoffer og ensom, og ind i en ny rolle som populær.

Første dag var mærkelig, jeg var havnet ved siden af en ældre kvinde. Så jeg kom ikke ind i den unge pigegruppe fra starten, fordi jeg var tvunget til at sidde ved siden af denne kvinde.

Jeg vil lige undertegne, at jeg ikke har noget i mod denne kvinde, hverken dengang eller den dag i dag. Jeg var bare træt af, at jeg ikke fik muligheden, for at brillere som den smarte, populære og cool pige.

Jeg begyndte at snakke med de yngre piger, og jeg følte mig virkelig ’in’, lige indtil jeg fandt ud af, at det gymnasie jeg var startet på, var gymnasiet for de vildeste rich-kids og vildeste snobber. Jeg kommer ikke fra en familie med penge, så jeg har intet af mærke. Jeg var nu både usikker, tyk og gik ikke op i mærketøj. Jeg prøvede at passe ind, ved at spare op til det lidt dyrere tøj, men jeg kunne ikke passe det. Det dyre tøj er ikke til plus-size piger. Så jeg var udenfor uden at kunne ændre det.

Jeg kunne selvfølgelig bare tabe mig, men jeg havde intet overskud. Jeg bøvlede stadig med en kæmpe usikkerhed. Jeg havde en masse personlige problemer, som jeg skulle have styr på, inden jeg begyndte at arbejde med min overvægt.

Jeg fik nogle nye venner. Men jeg var ikke den populære. Jeg ville konstant have det ultimative. Jeg ville være nr.1. Jeg ville have pigerne til at ville være mig, og drengene til at ville have mig. Jeg ville være Tine fra min folkeskole bare i min gymnasie klasse. Forskellen på Tine og jeg er bare som følgende:

Tine er flot Tine er sjov Tine er charmerende Tine dyrker sport Tine er sexet Tine er i en kernefamilie Tine er sej Tine har ingen problemer (troede jeg ikke på daværende tidspunkt) Tine var populær Jeg var ikke populær

Jeg ville være hende! Jeg kunne slet ikke klare tanken om, at jeg igen skulle være en udenfor, at jeg igen skulle kæmpe for at blive bemærket.

Jeg fandt ud af, at gymnasiet var lidt noget andet. Vi var alle sammen nye og ingen kendte hinanden, så vi startede alle sammen lidt på en frisk. MEN det holdte selvfølgelig ikke særlig længe. De slanke flotte piger blev drengenes favorit, og jeg havnede igen nederst i fødekæden. Det var som om, at i alle sociale hierarkier var jeg selvskrevet til at havne nederst.

Jeg lyder ekstrem selvoptaget og ekstrem fokuseret på drenge. Det var jeg i og for sig også, men hele mit fokus var på at være en del af det sociale. Være en del af den gruppe som havde det fede liv. De piger som fik opmærksomheden til festerne, fordi deres tøj var perfekt og fordi de bare var smukke. Jeg ville gerne bare prøve det, bare 1 minut.

Jeg spurgte altid mig selv: Hvorfor? Hvorfor er jeg havnet her? Hvorfor er det dem og ikke mig? Hvad gør jeg forkert? Hvad kan jeg gøre bedre? Hvorfor altid mig? Er det udelukkende på grund af min overvægt? Hvad er der galt med mig udover det?

Jeg tog drastiske midler i brug. Midler jeg havde brugt før, men som egentlig aldrig havde virket. Jeg begyndte igen at lyve. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...