julelyskæde

om venskab og kærlighed og lange søvnløse nætter

2Likes
0Kommentarer
88Visninger

1. ☆

 

Hendes hænder var tørre. Hun havde små sprækker på knoerne, og mellem fingrene føltes huden ekstra ru.

“Sensitiv hud,” forklarede hun. Hun vaskede ret meget hænder.

Hun trak vejret. Vendte sig på siden, så jeg fik hendes hår i ansigtet og havde svært ved at trække vejret. Hendes hår så grønt ud i skæret fra julelyskæden, der hang malplaceret og dinglede på væggen. Grøn var hendes yndlingsfarve. Det var hendes øjne også. Og mine. De passede ligesom sammen.

 

Hun faldt aldrig i søvn. Rykkede sig uroligt rundt, stirrede op i loftet, kiggede ind i mine øjne. Måske søgte hun efter et svar, eller måske kunne kun bare godt lide at betragte mine øjne. Hun kaldte dem katteøjne og fniste af sig selv. 

 

“Sig noget,” sagde hun. 

Jeg ved ikke, hvad jeg sagde. 

 

 

*    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *   *    *    *    *    *          

 

 

Han føltes som varme og ro og elektricitet. Han havde sin arm omkring mig og hans hænder var flettet ind i mine.

“Du er ret sød,” sagde han. Han plejede at sige, at jeg var sjov.

Han trak vejret. Jeg vendte mig hen mod ham, så jeg fik svært ved at trække vejret. 

Jeg vidste hverken hvad jeg følte eller hvad han følte. Jeg stirrede ind i hans katteøjne, søgte efter en form for erkendelse eller svar på, hvad det var, der skete. Jeg fandt ikke noget. 

 

Efter nogle timer faldt han i søvn. Det frustrerede mig. Jeg ville have, at han skulle være vågen så jeg kunne mærke hans nærvær. Jeg ville have, at vores hænder skulle forblive sammenflettede. Ville have at han skulle nusse min arm og hvile hans ansigt mod min nakke. Jeg var imponeret over, hvor stille han kunne ligge.

 

“Sig noget,” havde jeg lyst til at sige.

Han sov bare. 

 

 

   *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *   *    *    *    *    *    *     

 

 

Klokken 07:08 ringede den alarm, hun havde sat tidligere på natten. Hun slukkede den hurtigt for ikke at vække ham - det ville hun hellere selv gøre. Hun puffede forsigtigt til ham. Aede ham på kinden. De udvekslede et søvnigt smil, men de vidste begge to godt at der lå mere bag det smil end bare venskabelige blikke og en dårlig nats søvn.

De krammede efter de havde spist morgenmad, men sagde ikke rigtigt noget til hinanden resten af dagen. 

Hun var bange for at, de havde ødelagt noget mellem dem.

 

“Sig noget,” tænkte hun.

Han hørte det ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...