ALL IN IT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2017
  • Status: Igang
Jess bor i London, hun ved hvad hun vil, hun ved hvad hun kan og vigtigst af alt, hun ved hvem hun vil være sammen med, hun kommer alle de rigtige steder og har kontakter til alle de rigtige mennesker.

Men da hun møder charmøren Bieber, falder alt det perfekte pludseligt sammen, hvem er han, hvad vil han og hvad vil han gøre for at få det?

34Likes
32Kommentarer
12288Visninger
AA

11. Liars

*Jess*

Min mobil gav endeligt lyd fra sig, sådan efter firetyve timer, hvor jeg havde lagt og grædt. Uden rigtigt, at have en grund til det, men bare fordi han sikkert aldrig ville ringe igen, hvorfor han fyldte mine tanker så meget, vidste jeg ikke, men jeg vidste han var her, og han betød noget, som jeg sikkert aldrig ville kunne beskrive, med ord.

Kaitlin

"Hej Jess, jeg har ikke hørt fra dig i flere dage, siden 'Oh Elliots's' åbning, i miss you xoxo"

Jeg blev både fyldt med glæde, men også frustration, hans opkald var så vigtigt for mig, jeg anede ikke hvorfor, men det var det. Kaitlin, som jeg ellers havde tænkt på, og bekymret mig om, fyldte så overraskende lidt, og jeg kunne ikke undgå ikke, at føle mig som jorden største røvhul, og en bitch af en tæt veninde, at være.

"Hey Kait, savner dig, alt er ret kaotisk, jeg kunne godt bruge en kop kaffe! xoxo"

Selvom jeg havde lyst til, at kaste mig hen til alle mine ultra bløde puder, med kakao, og græde over Justin (aka det største røvhul på hele kloden..) ville det være rart, at se en som Kaitlin, for jeg vidste, at hun virkeligt bekymrede sig inderligt, omkring mig...

"Jess" Kaitlin's stemme var høj og skinger, jeg var sikker på, at man kunne høre den, skrige mit navn helt nede i den anden ende af blokken.

"Kaits!" Jeg smilede, rejste mig og omfavnede hende, et kram var virkeligt det bedste man kunne få, på en kold regnvejrsdag, hvor alt føles tomt og ligegyldigt.

"jeg har spørgsmål, og du bliver nød til, at svare!" lo hun, imens hun sendte mig et blik, der fortalte, at det nok ville blive some kind of 'sandhedens time'.

"åhh Kaits" hvinede jeg, og satte mig godt tilbage i stolen.

"den nat på 'Oh Elliot's'" startede hun, hendes blik gik fra 'hihi alt er morsomt' til 'hihi alt er alvorligt', på sådan cirka to sekunder...

"jeg så dig ikke en eneste gang, det eneste lille proof på, at du faktisk var her, var en dørmand der var meget interesseret i, hvor jeg kendte dig fra!" hvinede hun.

"jeg sås med en" stammede jeg, det var nu sandheden skulle på bordet, ihvertfald næsten sandheden...

"hvem! omiigaad" hvinede hun.

"en fyr, men det er hemmeligt, for nu" sukkede jeg, og sippede af den kakao, jeg faktisk havde nået at lave, før hun trådte ind af døren, og legede 'hey fortæl mig, hvem din fyr er'.

"okay, jeg troede ellers du var den slags pige, der ikke kunne lide, at holde noget hemmeligt" hun smilede lumsk...

*Justin*

Scooter snakkede ikke om andet end Jess, og det var ærligt talt ved at være belastende, at høre på. Når hun i forvejen, kørte på repeat i mit hoved, mere eller mindre firetyve syv.

"har du skrevet til hende?" spurgte han igen, efter syvertyvende gang, på få minutter...

Det var nu jeg enten skulle være ærlig, eller komme med en lille hvid løgn...

Jeg valgte det sidste...

"Øhm ja, men hun svare ikke" hviskede jeg, jeg kiggede ned i bordet, sandheden var, at jeg ikke ville have de skulle date hinanden, det virkede som om, at jeg troede jeg havde en eller anden syg, ejer fornemmelse over for hende. Måske havde jeg i bund og grund også en, en lille en...

Men jeg havde også set hende for meget, og det var først nu, at det var gået op for mig...

"Okay, jeg må også hellere se, at få pakket" hviskede han, han så skuffet ud. Jeg fik næsten ondt i maven, det var idag der var beach fest, og jeg var selvfølgeligt klar, måske kunne jeg glemme Jess. Ligesom jeg havde glemt alle de andre piger, for hun var jo bare en normal pige...

*Jess*

"hvad snakker du om Kaits, jeg har ingen hemmeligheder, fyren her..."

"fyren her, er bare ikke klar" mumlede hun, hun havde vidst hørt den sætning, alt for mange gange før, der var ikke noget, at sige til, at hun var ved, at hun var ved og være træt af den...

"jeg forstår dig godt, men du skal bare vide..."

"at du er her, hvis jeg får brug for noget... det ved jeg godt Kaits" mumlede jeg, kvalmen kom snigende, jeg havde virkeligt dårlig samvittighed...

"men du ved godt den der beach fest,  please" hun lavede hundeøjnene, hvem kunne også sige nej til hundeøjnene, jeg kunne ihverfald ikke...

Og hvem sagde en drink, eller to ikke ville kunne gøre det hele bedre? Det var jo ikke fordi Justin var der, han havde jo andre ting, at se til...

Tydeligtvis...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...