Still Falling For You

Anastacia Parker har ikke haft muligheden for at se, da hun er blind. men da hun vågner op med synet går det op for hende, at hun må ud og opleve verden. Hendes bedsteven, Niall og Anastacia skal holde nytår sammen med deres familier. Åbner Anastacia øjnene op for hvad hun begynder at føle og hvad gør hun når nogle følelser opstår? Men hvad hvis Niall medbringer en person nytårsaften, som anastacia ikke lige havde regnet med? Og hvad sker der når anastacia møder Harry Styles? Og alt ser alligevel ikke til, at gå efter planerne.

57Likes
101Kommentarer
18059Visninger
AA

18. 17

 

d. 8 februar 2017

 

 

 

 

 

Jeg var på vej hjem i lejligheden til Anastacia, vi havde den sidste dags tid hentet en masse af hendes tøj hjemme, da hun var flyttet ind i lejligheden sammen med mig, også havde jeg hentet resten af hendes nødvendige ting hos hendes forældre, da Anastacia havde det dårligt, så jeg hentede det hurtigt.

 

"Jeg er hjemme" halvråbte jeg, da jeg trådte ind i lejligheden med en papkasse. Jeg satte den på gulvet og gik ind i stuen hvor anastacia sad og så fjernsyn. "Hey" sagde jeg og tog min jakke af, "hey" sagde Anastacia og smilte. "Har du fået det bedre?" spurgte jeg hende om og hun rejste sig og tog sit tomme glas - som jeg gik ud fra, at hun havde drukket af - og gik forbi mig med det. Hun svarede ikke, "du har ikke fået det bedre" sagde jeg. Jeg gik efter hende ud i køkkenet, "du burde ligge dig lidt ind" fortalte jeg Anastacia, hun nikkede. "Hvad er det du har hentet?" spurgte Anastacia mig om, jeg gik med hende ud til den papkasse, som jeg havde hentet hos anastacias forældre. "Computer, oplader og nogle andre ting" fortalte jeg hende.

Anastacia sad i et stykke tid med lukkede øjne imens hun blidt masserede sin hovedbund. "Hey" sagde jeg og satte mig ved hendes side, jeg lagde min ene arm om hende og aede hende op og ned af ryggen. "Harry?" kom det fra Anastacia, "det sortner for mine øjne" hviskede hun. Jeg rejste mig, Anastacia rejste sig og jeg greb ud efter hende, da hun ikke kunne stå ordenligt selv. "Kan du se mig Anastacia?" spurgte jeg hende om, "jeg kan se dig svagt men det er som om, at du forsvinder" svarede Anastacia og jeg nikkede. "Vi skal hen på hospitalet med det samme!" hviskede jeg og hjalp Anastacia ud i gangen hvor vi hurtigt fik vores overtøj på og skyndte os ud af døren.

 

Nathan, mig, Gemma og anastacias forældre sad ved mig i venteværelset, ja det var sku alvorligt med Anastacia. "Vi må da snart komme derind" kom det fra Nathan, "slap nu af Nathan, det er nok ikke så slemt" kom det fra Anastacias mor, Sandra. "Vi har ventet her i over en time mor, de burde sku snart kunne sige noget om ana" hviskede Nathan, jeg rystede på hovedet og så en bekendt skikkelse komme hen imod os andre. "Hey" sagde Niall og satte sig ved siden af mig, "godt du kom" smilte jeg svagt. "Jeg er her altid for dig Harry og for den sags skyld også Anastacia" smilte Niall igen. Han lagde sit hoved op imod væggen, "hvor langtid har i været her?" spurgte Niall mig om. "Lidt over en times tid, vi har ikke hørt noget endnu" svarede jeg.

"Anastacias familie?" sagde en stemme, "det er os" kom det fra Sandra. "Kan du fortælle os om Anastacia, hvordan har hun det?" spurgte Nathan manden om, han stod med en slags journal. Han kiggede ned i den og kiggede kort op imod os hvor han igen kiggede ned i sine papirer. "Anastacia er i solid tilstand" kom det fra ham, "men hendes syn er svækket og hun kan højtsandsynligt ikke se når hun vågner" fortalte manden. Jeg rejste mig, "hvad?" spurgte jeg. Gemma trak mig ned i stolen igen, "det var et ganske mirakel, at hendes syn sådan dukkede op, virkelig" begyndte manden. "men ikke alle kan få en lykkelig slutning, og anastacias chancer for, at få synet tilbage igen er ret små med et ukendt stof i hendes øjne kan vi ikke gøre meget" forklarede manden os. "men jeg ville gerne have de nærmeste først indtil hende" smilte han svagt, Nathan og Anastacias forældre rejste sig, hvor mig, Gemma og Niall blev siddende.

"Hvad nu?" spurgte jeg Niall og Gemma om, "det skal nok gå Harry" kom det stille fra Gemma. Jeg kiggede hende ind i øjnene, "min kæreste har lige mistet synet, hun har ikke engang haft det særlig længe" hviskede jeg. "Harry hun ved jo hvordan det er, hun har været blind i hele sit liv, hun ville vende sig til det igen" kom det fra Niall, "selvom vi ikke ønsker det for hende" tilføjede han dog. Jeg nikkede, "hvornår tror i vi kan se hende?" spurgte jeg dem om. De svarede ikke, jeg kiggede blot hen imod gangen, i håb om at Anastacias forældre ville komme tilbage efter os andre.

Men de kom aldrig.

 

 

​Så er der kun to kapitler tilbage! Hvad tror i der er sket med Anastacia? Og hvad skal der nu ske? vi ses i det næste kapitel :) xoxo Bellarose

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...