Still Falling For You

Anastacia Parker har ikke haft muligheden for at se, da hun er blind. men da hun vågner op med synet går det op for hende, at hun må ud og opleve verden. Hendes bedsteven, Niall og Anastacia skal holde nytår sammen med deres familier. Åbner Anastacia øjnene op for hvad hun begynder at føle og hvad gør hun når nogle følelser opstår? Men hvad hvis Niall medbringer en person nytårsaften, som anastacia ikke lige havde regnet med? Og hvad sker der når anastacia møder Harry Styles? Og alt ser alligevel ikke til, at gå efter planerne.

57Likes
101Kommentarer
18002Visninger
AA

15. 14

 

d. 1 februar 2017

 

 

 

 

 

Jeg sad sammen med Niall hjemme i hans lejlighed, "så du skal overraske Harry?" spurgte Niall. Jeg havde lige forklaret ham, at jeg her om en times tid skulle hjem til Harrys mors hus og overraske Harry. "Jep" svarede jeg, "fedt nok" sagde Niall og kiggede hen imod sit fjernsyn. "Så har Amanda fået fjernet alle sine ting herfra?" spurgte jeg Niall om, jeg vidste selvfølgelig, at det ikke lige var Amanda han havde lyst til at snakke om. "Ja, alt er ude" sagde Niall, "jeg har tjekket hele lejligheden igennem, to gange" fortalte han mig. "Jeg skal ikke have nogle af hendes ting her" sagde Niall, "det forstår jeg godt Niall" sagde jeg.

 

"Tager du toget?" spurgte Niall mig om, jeg nikkede blot. "Jeg skrev med Anne, hun ville hente mig på stationen" fortalte jeg, "hvordan overrasker i ham?" spurgte Niall. "Jeg ved det faktisk ikke helt, måske Anne går ind i huset før mig også kommer jeg ind, det er ikke planlagt så godt endnu, men mig og Anne snakker nok om det på vej hjem fra stationen" forklarede jeg til Niall. "Det skal nok blive godt" sagde Niall og sendte mig et smil, "det håber jeg" sagde jeg.

 

"Harry blev så skuffet da jeg fortalte ham at jeg skulle noget andet" sagde jeg, "det så da ikke sådan ud" sagde Niall. "Jeg ved det bare Niall, ellers blev han i hvert fald lidt trist over det, men jeg kunne jo ikke bare fortælle ham sandheden vel?" fortalte jeg ham, "nej, men så bliver han til gengæld pisse glad over at du kommer" sagde Niall. Det håbede jeg sådan.

 

Jeg sad i toget på vej til Cheshire, jeg havde netop sat mig ned og skulle sidde her den næste halvanden times tid. Jeg havde taget nogle solbriller på, da jeg gerne ville sikre mig, at der absolut ingen er, som genkender mig. Slet ikke. Det ville ødelægge planen om, at overraske Harry. Jeg havde pakket min taske med gaven til Harry, oplader, computer, mobil og pung. Tænk at jeg skulle overraske Harry. Han troede, at jeg skulle holde fødselsdag for min mor, men det skulle jeg ikke. Jeg skulle overraske min kæreste.

*   *   *

 

Da jeg stod af toget kiggede jeg mig omkring, jeg vidste godt hvordan Anne så ud, da jeg havde set nogle billeder af hende. Jeg tog mine solbriller af og lagde dem ned i min skuldertaske, jeg gik lidt rundt indtil jeg så en kvinde vinke til mig. Det var Anne. Jeg vinkede og gik hen til hende, hun stod ved en hvid bil. "Hey Anastacia, godt endelig at møde dig" sagde Anne og trak mig ind i et kram, "i lige måde Anne" sagde jeg. "Kom, lad os komme hjem til Harry og Gemma" sagde hun og jeg nikkede, vi satte os ind i bilen og kørte væk fra stationen. "Så hvad sagde du til Harry da du kørte?" spurgte jeg Anne om, "at jeg havde glemt nogle ting til maden, han sad sammen med Gemma og så noget fjernsyn, så de nikkede jo bare af mig" fortalte Anne, "okay" sagde jeg.

"Hvordan skal vi så gøre?" spurgte Anne, "jeg ved det ikke helt, det kunne være vildt sjovt bare sådan at komme ind i stuen hvor han sidder og se hans reaktion" fortalte jeg. "Altså sådan hvor jeg først kommer ind i stuen også kommer du derefter ind eller?" spurgte Anne, "præcis" sagde jeg med et smil. "Så gør vi det" sagde Anne, jeg nikkede, "det skal nok blive godt" sagde jeg.

 

Da vi holdte foran det røde hus smilte jeg, det var nu. Jeg steg ud og det samme gjorde Anne, vi gik op imod hoveddøren. "Er du klar?" hviskede Anne da hun låste døren op, "ja" hviskede jeg og vi endte inde i gangen vi tog vores overtøj af, "er det dig mor?" kom det inde fra stuen, det var Harry. "Ja" svarede Anne, "kom ind efter mig" hviskede hun, jeg nikkede imens jeg hang min jakke op. Jeg kiggede mig selv i spejlet i gangen, jeg smilte og gik stille hen imod indgangen til stuen. Da jeg kom ind i stuen sad Harry i den store sofa med Gemma, han fik ikke øje på mig til at starte med. Gemma slog blidt Harry på armen hvorefter han kiggede hen imod mig, "Anastacia?" sagde han. "Hej" sagde jeg og smilte til ham, "hvad fanden?" kom det fra Harry. "jeg kontaktede Anastacia og spurgte hende om hun ville komme og overraske dig" fortalte Anne, Harry rejste sig og kom hen til mig. "Men du sagde-" "jeg løj for dig" afbrød jeg Harry. Harry lagde blidt sine læber over mine, "du er da utrolig" hviskede han og smilte.

 

"Hvordan kunne i holde det hemmeligt?" spurgte Harry, jeg satte mig ned ved siden af Anne. "Vi skrev sammen" svarede jeg, "den havde jeg ikke lige set komme" sagde Harry og grinte kort af sig selv. "Bare du blev overrasket" sagde jeg, "det gjorde jeg" bekræftede Harry.

 

Jeg gik med Gemma ud i gangen imens Harry sad inde i stuen og Anne var gået ud i køkkenet for at starte på maden. "Jeg går ud i køkkenet" sagde Gemma, jeg nikkede og fandt gaven til Harry. Jeg tog den om bag ryggen da jeg gik ind i stuen, Harry sad med sin mobil men lagde den på bordet da han så mig. "Hvad tror du, at jeg har bag ryggen?" spurgte jeg ham om, "det ved jeg ikke, hvad har du?" spurgte Harry mig om. "Hvad får man på sin fødselsdag Harry?" spurgte jeg ham om, jeg satte mig imens ved hans side uden, at han kunne få øje på gaven. "Kage, gaver, gæster, man får jo alt muligt" fortalte Harry, "hvad gav du mig på min fødselsdag?" spurgte jeg ham om. "Øreringe" svarede han, "Ja og jeg har dem faktisk på i dag" påpegede jeg og Harry nikkede.

Jeg lagde gaven i hans skød, "du skal ikke give mig gaver" fortalte Harry. "det sagde jeg også til dig Harry, men hvad gjorde du, du gav mig en gave" fortalte jeg. "Jeg har ventet på at du skulle åbne den og se din reaktion" fortalte jeg Harry og lagde min hånd på hans arm, "jeg kan ikke lide, at du har købt en gave til mig" sagde Harry. "synd for den er allerede købt, åben den så!" grinte jeg, "okay okay" sagde Harry med et efterfølgende grin. Da han åbnede den, smilte han, "hvor har du fundet ud af, at jeg har ønsket mig det?" spurgte Harry mig om og tog uret op. "Du ved, at din søster og mig taler meget sammen" fortalte jeg ham, "måske spurgte jeg hende hvad du ønskede dig allermest" færdiggjorde jeg mig. "Du er så dejlig" sagde harry og kyssede mig på kinden, "tænk, at have sådan en dejlig kæreste" hviskede han og flyttede sine læber hen til min mund.

 

Harry havde taget uret på og vi var sammen gået ud i køkkenet til Gemma og Anne. "Harry kan du ikke gå ud i min bil og hente vinen?" spurgte Anne Harry om, "selvfølgelig, hvor er dine bilnøgler henne?" spurgte Harry om. "De ligger ude i gangen" svarede Anne, Harry smuttede ud af køkkenet. "Når Anastacia, hvor og hvornår mødtes dig og Harry?" spurgte Anne, "faktisk var det nytårsaften på en bar i London" fortalte jeg hende. "Ja også tog Harry hende med op til hans lejlighed, der mødte jeg hende" fortalte Gemma, og jeg nikkede blot for at bekræfte hende.

 

Harry kom ud i køkkenet med en vin, "bare sæt den over på bordet" sagde Gemma og snakkede om vinen Harry havde i hånden. "Bare sæt jer ned, der er mad" sagde Anne, og vi gik hen til bordet, jeg satte mig ned overfor Gemma, hvor Harry satte sig ved siden af mig og Anne så satte sig på den sidste plads ved Gemmas side.

*   *   *

 

Jeg stod sammen med Anne og havde lige hjulpet hende med opvasken, imens Harry og Gemma lige var gået ovenpå. "Ville du se noget?" spurgte Anne og gik hen imod en reol, som hun havde stående herude i køkkenet. "Ja" svarede jeg kort og gik nysgerrigt hen imod Anne. Hun tog en mørkerød bog ud fra reolen, hvor hun blidt trak mig med hen til spisebordet hvor vi satte os sammen. "Det er Harrys" fortalte Anne blot og åbnede til den første side, det vidste et billede af en teenage dreng, Harry. Nedenunder stod der en tekst, som stod med en form for blyant, så det var nok ham selv, som havde skrevet noget ned. Han havde skrevet så meget, som vækkede noget i mig. Alle hans drømme var blevet til virkelighed, men håbet han havde dengang var ikke stort, og jeg måtte ærligt indrømme, at der sneg sig en lille tårer frem i mit ene øje. Jeg var rørt og stolt.

 

Harry Styles, 14 år

Jeg drømte om alt det de andre ikke drømte om, alt. Jeg ville synge, det gør jeg jo også nu i bandet, men jeg ville blive til noget stort. Rejse rundt i verden og leve for at synge. Få den støtte jeg mangler herhjemme. Mor støtter mig, Gemma støtter mig, men mine venner fra skolen støtter mig på ingen måde. De mener, at jeg bare skal lade mine drømmer være og fokusere på skolen og mine fremtidig jobmuligheder. Men det er lidt svært når det eneste jeg egentlig ville er, at vise hvad jeg er bedst til. - Harry.

 

Harry Styles, 15 år

Jobbet jeg havde fået den forrige sommer hjalp, der var de sødeste medarbejder. Men dog ikke nok til, at fjerne mine tanker helt fra musikken og dermed også mine drømme. Selv Gemma er ved, at stoppe mig fra at tage til musikkonkurrencer med bandet! Hun siger, at det trækker fokus væk fra min skole. Måske har hun ret i hvad hun siger, men jeg er ligeglad lige nu, jeg ville gerne have lov til, at leve med musikken. Og det skal ingen standse mig i! Jeg troede Gemma af alle ville støtte mig til det sidste! hvem bliver den næste, mor? - Harry.

 

Harry Styles, 16 år

Okay! Jeg har meldt mig til Xfactor i dag. Hvis jeg kommer videre skal jeg nok vise alle, som ikke troede på mig, at jeg gerne ville det her og at jeg kan. Men hvis ikke jeg kunne komme igennem, så skulle jeg tilbage hertil Cheshire og studere psykologi. Jeg skulle blive, som en hver anden. Tage mig en uddannelse, finde en kæreste og slå mig ned. Men jeg ville ikke allerede slå mig ned okay! Jeg ville ud og opleve verden, jeg ville se det hele. Alle siger, at det at være sanger bare er noget opreklamerede pjat. Men det tror jeg ikke på før, at jeg ser det! Jeg ville gøre alt for, at vise hvad jeg kan for musikken. - Harry.

 

Jeg kiggede op på Anne, "han var en stærk teenager" sagde hun med et smil, hun rejste sig og satte bogen på plads. "Det må man sige" sagde jeg, "han holdte fast i sine drømme" smilte jeg. Anne nikkede, "det er vigtigt, at holde fast i sine drømme, også selvom alle andre omkring en siger noget helt andet" fortalte Anne, "Gemma begyndte, at fortælle Harry, at hans drømme ikke blev til særlig meget, men da han kom videre i xfactor så begyndte hun, at indse virkeligheden, at det var det Harry virkelig ville med sit liv" forklarede Anne.

 

Da Harry og Gemma kom ned og satte sig ved bordet sammen med mig og Anne, så kiggede de på os. Anne rejste sig, "jeg tror jeg smutter i seng, den er blevet mange" sagde Anne, "håber du har haft en dejlig dag min dreng" sagde Anne og kyssede Harry i håret, "det har jeg og tak fordi i arrangerede det med Anastacia, det har været en af de bedste fødselsdage i mit liv" fortalte Harry. "Godnat med jer så" sagde Anne, og vi sagde godnat til hende. "Når, ville du med i seng?" spurgte Harry mig, jeg nikkede, "så tror jeg også, at jeg går i seng" grinte Gemma og jeg smilte svagt.

 

Vi trådte ind på Harrys gamle værelse, jeg kiggede kort  rundt på værelset. "Anastacia?" sagde Harry, jeg vendte mig om og stirrede ind i harrys øjne. "Hvad er der galt?" spurgte han, "ikke noget, hvad skulle der være galt?" spurgte jeg ham om, "det ved jeg ikke, jeg lagde bare mærke til, at du nedenunder havde lidt røde øjne" fortalte Harry, "hvad snakkede du med min mor om?" spurgte han blidt og jeg satte mig ned i sengen. "Vi snakkede bare om dig, jeg læste noget i en rød bog, som du havde skrevet i dine teenager år" fortalte jeg ham, Harry satte sig ned. "Jeg har aldrig vist den bog til andre end min mor og Gemma" sagde han, "hvad synes du om det der står i den?" spurgte Harry. "Jeg læste ikke det hele men det jeg læste var virkelig godt, men på en mere rørende måde" sagde jeg, han nikkede. "Jeg er glad for, at du læste mine tanker fra dengang, der var ikke særlig mange, som forstod mig" fortalte Harry, "jeg forstår dig" hviskede jeg og lagde kort mine læber over hans, "tillykke med fødselsdagen" hviskede jeg ind i hans øre.

 

Dette er min sidste feriedag, suk suk. Jeg har en dansk aflevering for til på tirsdag, men den har jeg da nogenlunde styr på. Så det betyder at inden på fredag er denne historie færdig og alle kapitler er ude! Jeg har brugt så langtid på denne historie og at skrive på den langt ud på natten fordi mine ideer bare kom til mig, hehe. Men det var det hele værd, og jeg håber at slutningen falder i nogenlunde god jord hos jer! TAK for 10.000 visninger, det er for vildt. Og fordi er er kommet det antal visninger giver jeg jer lidt ekstra i dag. I får 2 kapitler mere i løbet af dagen i dag!!! TAK igen. vi ses om lidt, hehe :) xoxo Bellarose

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...