Hey Angel (Harry Styles ff)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2016
  • Opdateret: 5 feb. 2017
  • Status: Igang
Anna er 20 år gammel og ligger i koma efter en ulykke. Efter ulykken er hun havnet i skæbneland og venter der på at få sin opgave for at bevise at hun fortjener at få sit liv tilbage og komme ned på jorden igen. Men da hun endelig får sin opgave viser det sig at hun skal bearbejde sorgen hos en knust 21 årig dreng som mistede sin 3 årige lillesøster. Hvad vil opgaven byde Anna på? Hvordan vil Harry reagere på denne mystiske halvt levende pige der bare gerne vil hjælpe ham?

Tag med på Anna's rejse og følg hendes kamp om at få livet tilbage i "Hey Angel"

3Likes
0Kommentarer
420Visninger
AA

1. Prolog

De fleste siger at døden er fredfyld, nem og uden nogen former for smerter eller komplikationer. For mig var der godt nok ingen smerte, men der var en del komplikationer. Men havde nogen nogle sinde forberedt nogen på det der ventede før døden? I så fald kunne jeg ikke huske at nogen havde advaret mig om det, hvis de altså havde.

 

Men smukt, det var det altså. Store grønne enge med søer og store æbletræer med de mest røde og gyldne æbler jeg i mit liv havde set. Og så den store sø selvfølgelig den måtte jeg ikke undlade. Jeg havde gået forbi den utallige gange og bare stirret ned i det klare blå vand. Bare se på alle de ting der nu omgav mig mens jeg derhjemme bare lå i en kold og ukomfortabel hospitalsseng.

 

Lægerne havde for længst opgivet mig, men min mor og far troede stadig på at deres lille pige ville slå øjnene op igen. Men selv deres lille pige var ved at miste håbet. Jeg vidste at der var en måde at komme tilbage og jeg brugte minutter, timer, dage og uger på at finde ud af hvordan jeg kunne komme ned og mærke min krop igen.

 

Jeg var sikker på at alle de andre børn og unge her var enige med mig, de ville også tilbage. Men desværre var der langt flere der kom over broen i stedet for at få lov til at tage turen tilbage til livet. Længe havde jeg ikke været her, men længe nok til at se folk jeg havde lært at kende gå over broen. Længe nok til at vide at mine chancer var 50/50. Længe nok til at have set hele haven og gerne ville hjem.

 

Dog var jeg ikke længere bekymret, jeg vidste at uanset hvad så ville jeg finde en måde at komme hjem på. Hjem til min lillesøster, hjem til mine forældre og hjem til min hund Squash. Ja det hed den altså.

 

Nogen gange spekulerede jeg på hvordan jeg dog var endt her, hvordan jeg dog i alverden var havnet lige præcis her. Hvad havde jeg gjort siden at jeg skulle ende her? Ikke at det var forfærdeligt eller noget, men hvorfor måtte jeg ikke komme tilbage til min familie. Det var nok det evige spørgsmål. Og nok også det spørgsmål de fleste andre unge og børn stilte sig selv når de sad i samme situation som mig.

 

Jeg vidste at vi alle havde et job her, noget der skulle forstørre vores chancer for at komme hjem. Og det var i realiteten bare at regne ud hvad ens opgave eller job som jeg havde valgt at formulere det, var. Jeg havde set folk rejse frem og tilbage i en eller anden form for menneskekrop, uden andre end dem de skulle tale med kunne se dem. Men alligevel så virkelig at den valgte kunne røre ved dem. Jeg håbede mit job blev noget andet, jeg håbede at jeg måske skulle finde ud af en gammel hemmelighed fra oldtiderne. Eller snakke med de gamle kunstnere. Et eller andet tilpads nørdet men også sjovt og fantastisk.

 

Det var helt sikkert at jeg var nysgerrig over hvad der skulle ske med mig, om hvor længe der gik før jeg ville blive bragt ind i den store sal der brød al det idylliske omkring det. Om hvad jeg ville få til opgave. Om det var farligt, spændene, sjovt. Tjah man kunne aldrig vide vel? Dog var jeg helt sikker på at lige meget hvad der dog kunne ske så ville jeg gå 100% ind i det. For jeg ville have mit liv tilbage. 

___________________________________________________________

Så gutter, det var startskudet til "In a land of dreams" Jeg er meget ude af træning mht covers så hvis nogen af jer har lyst til at lave et må i ENDELIG sige til. Regner med at ligge kap 1 ud imorgen. Indtil da vil jeg gerne vide hvad i syntes. Pøj pøj for nu

Glædelig 21. December!

-Nanna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...