Sjælerejsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2016
  • Opdateret: 20 dec. 2016
  • Status: Igang
Mira er 16 år gammel. Hun er en helt almindelig pige, der bor med sine forældre og sin lillebror i en lille landsby, hvor hun også går på 10. klasse. Men en dag finder hun en gammel eventyrbog, som vender hendes liv op og ned og hun ser og oplever ting, hun kun har kunnet drømme om før.

0Likes
2Kommentarer
485Visninger
AA

4. Kap. 4

Jeg vågnede og opdagede, jeg var i en kæmpe gryde fyldt med grøntsager. Crystal var ingen steder at se. Jeg kunne høre trolden gå rundt og nynne, men kanten var for høj, til at jeg kunne se ham. Jeg var rædselsslagen. Min eventyrlige drøm havde forvandlet sig til et mareridt, hvor jeg var ved at blive til trolde-middag. Jeg lukkede øjnene og håbede på, det ville vække mig, men jeg blev ved med at være i eventyrverdenen. Pludselig kunne jeg høre et "schhh" og jeg kiggede op og så Crystal på kanten af gryden. Hun havde et reb i hånden, som hun smed ned til mig. "Kravl op, men vær stille." hviskede hun meget lavmælt. Jeg tog fat i rebet og brugte alle mine svage muskler på at kravle op af det. Endelig nåede jeg kanten, og så at vi stod på et kæmpe bord inde i troldens hytte. 

 

Der lugtede af råddent kød og der hang små menneske-lignende skeletter overalt, som om han brugte det til pynt. Vi kravlede ned af bordbenet og løb mod udgangen, da jeg pludselig faldt over et skelet. Jeg havde haft så travlt og været så bange, at jeg slet ikke opdagede det. Mit hjerte gik i stå i det øjeblik. Jeg turde ikke trække vejret eller bevæge mig, i frygt for at trolden opdagede os. Pludselig rystede gulvet og trolden gik hen mod os. Han havde set os. Han tog os op i hver sin hånd og kiggede forvirret på os. "Hvordan I slap væk?" spurgte han og lød nærmest som et barn med en meget, meget mørk og hæs stemme. Hans ånde lugtede værre end noget, jeg nogensinde havde lugtet. "Sig intet, jeg har en idé." sagde Crystal, som om hun bare havde totalt styr på hvordan man ordnede en trold. 

 

Hun rejste sig op og blinkede sødt til trolden. Han smilede lidt, men prøvede at skjule det. "Det er simpelthen et smukt hus du har. Og sikke en stor gryde, fyldt med lækker mad." sagde hun og forsøgte at lyde oprigtig. "Rasso mangle jer, hæhæ." sagde trolden kækt. Hans navn var åbenbart Rasso. "Du har da ikke lyst til at spise to søde, smukke piger som os, har du vel? Du er jo et rigtigt mandfok, ikke? Du skal passe på skrøbelige væsener som os, husk det. Du skal være en god trold!" sagde hun og kiggede forventningsfuldt på Rasso. Han kiggede lidt ned i jorden og rømmede sig, som om han skammede sig. "Jo, jeg være et rigtig mandfolk for jeres skyld..." sagde han, nærmest genert. Mit galoperende hjerte blev lidt langsommere, men jeg vidste stadig ikke om han ville sætte os fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...