Sjælerejsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2016
  • Opdateret: 20 dec. 2016
  • Status: Igang
Mira er 16 år gammel. Hun er en helt almindelig pige, der bor med sine forældre og sin lillebror i en lille landsby, hvor hun også går på 10. klasse. Men en dag finder hun en gammel eventyrbog, som vender hendes liv op og ned og hun ser og oplever ting, hun kun har kunnet drømme om før.

0Likes
2Kommentarer
529Visninger
AA

3. Kap. 3

"Jeg er inviteret til bal på slottet i aften. Du må gerne komme med, alle gode skabninger er velkommen." sagde hun og regnede heldigvis med at jeg var god, hvilket jeg tog som et kompliment. "Gode skabninger?" spurgte jeg nysgerrigt. Hun nikkede. "Enhjørninger, feer, elvere og healere, og så videre." sagde hun. "Healere?" spurgte jeg. "Jeg er en healer. Vi er ligesom normale mennesker, bare med magiske, helende evner. Vores hår er lavet af krystaller eller diamanter og uanset hvem der kigger på os, vil de se os som utrolig smukke." sagde hun og virkede igen stolt. "Jeg er bare et menneske, må jeg så komme med?" spurgte jeg. Hun begyndte at grine og klappede mig på skulder. "Mennesker er da bare en myte, de findes ikke i virkeligheden. Men du har en god humor, det må jeg give dig!"

 

"Du må også være en healer, for du er virkelig smuk. Du har dog noget lidt sjovt hår..." sagde hun og gnubbede sin hage. Mit hår var bare brunt og glat og tørt og glimtrede på ingen måde, som hendes gjorde. "Ja, det var en defekt fra fødslen. Men resten virker som det skal." forsikrede jeg hende om og hun smilede stort. "Hvad er dine interesser?", spurgte jeg hende om. Jeg var virkelig interesseret i at lære hende og denne her eventyrverden at kende. Det kunne være god inspiration til en roman. "Jeg elsker at synge." sagde hun og begyndte at nynne. "Mange fortæller mig, at de aldrig har hørt en så smuk sangstemme som min." hun var virkelig stolt og jeg kunne med det samme høre, at hendes sangstemme var smuk, alene udfra hendes nynnen. "Jeg skriver selv historier." sagde jeg.

 

"Du kan skrive en historie om det bal vi skal til nu." sagde hun og grinte. Derefter tog hun et hvidt sjal på, som hang bag døren, tog mig i hånden og sammen gik vi gennem den smukke eventyrskov. "Vi skal bare over et par bakker, så er vi der." sagde hun og begyndte at løbe. Hun var tydeligvis meget begejstret for ballet. "Kom nu! Jeg skal møde prinsen og så skal vi gifte os og leve lykkeligt til vores dages ende." sagde hun og vinkede mig hen til hende, for jeg var sakket bagud. "Det lyder som et godt eventyr." sagde jeg. Hun lyste op og smilede stort. "Jeg elsker eventyr" udbrød hun. Det undrede mig ikke, hun var jo selv med i et. Pludselig mærkede jeg en kæmpe hånd omkring min krop og jeg blev løftet op. Jeg skreg, da jeg så det var en kæmpe, grøn og hæslig trold. Pludselig sortnede alt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...