Sjælerejsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2016
  • Opdateret: 20 dec. 2016
  • Status: Igang
Mira er 16 år gammel. Hun er en helt almindelig pige, der bor med sine forældre og sin lillebror i en lille landsby, hvor hun også går på 10. klasse. Men en dag finder hun en gammel eventyrbog, som vender hendes liv op og ned og hun ser og oplever ting, hun kun har kunnet drømme om før.

0Likes
2Kommentarer
482Visninger
AA

2. Kap. 2

Jeg lå på en skovbund, oveni en masse grønne blade. Jeg kunne se en masse svajende trækroner, men de så ikke ud som dem i skoven ved vores hus. De var lysere, højere og de glimtrede. Solstrålerne lysede skarpt igennem bladende og varmede min krop. Jeg synes også, jeg kunne høre dem nynne. Jeg drømte jo selvfølgelig bare... gjorde jeg ikke? Uanset hvad, ville jeg i hvert fald udforske denne smukke skov, jeg var landet i. Jeg rejste mig op og kiggede mig omkring. Længere fremme lå et lille, hyggeligt træhus. Det kunne vel ikke skade at tage et lille kig, så jeg gik langsomt hen mod det, mens jeg nød duften af gran. Huset var brunt og lille, med stråtag og en skorsten, hvor der kom røg ud af. Jeg bankede på døren og en ung pige, cirka på min alder åbnede.

 

"Hej, hvem er du?" spurgte hun og smilede venligt. Hendes hår var lilla, krøllet og langt og glimtrede når solens stråler lyste ned på det. Hendes hud var bleg som sne og hendes læber røde som roser. Hun var nærmest overnaturligt smuk. "Jeg hedder Mira. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg er landet her, men her er utroligt smukt." sagde jeg og forsøgte at virke så venlig som muligt. Selvom det jo bare var en drøm, ville jeg gerne gøre et godt indtryk på denne smukke pige. "Jeg laver cupcakes. Kom ind og smag, du må gerne!" sagde hun begejstret. Jeg var slet ikke vant til at folk var så venlige og imødekommende overfor mig, og da slet ikke piger på min alder. Men så igen, det var jo mig der fandt på alt det her. Jeg havde altid elsket cupcakes, så det gav god mening at det var dét, hun serverede for mig.

 

"Hvad hedder du?" spurgte jeg, efter jeg havde sat mig på en lille skammel, overfor et lille træbord. Alle møbler i hendes hus var lavet af træ og det virkede mest af alt som en hytte, de syv små dværge kunne have boet i. "Jeg er Crystal, fordi mit hår er af krystaller." sagde hun stolt. "Crystal? Jamen, du er jo pigen fra..." mere nåede jeg ikke at sige, før hun stak en cupcake med lyserød frosting i hovedet på mig. "Den har helende kræfter, så enhver der spiser den, vil være beskyttet i 24 timer." sagde hun og opfordrede mig til at spise den. Jeg glemte alt om hvad jeg skulle til at sige før og tog en bid. Det var virkelig den bedste cupcake jeg nogensinde havde smagt. Jeg undrede mig over, hvorfor alle mine sanser var så stærke. De plejede de ikke at være, når jeg drømte. Men jeg klagede ikke!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...