Vinterminder

En lille gruppe venner sner inde i en hytte juleaften, og mens de sidder foran pejsen, bliver der udvekslet vinterminder. ********** Bidrag til 4. søndag i advent - konkurrencen... - Vinder af 4. søndag i advent - konkurrencen :)

1Likes
0Kommentarer
433Visninger
AA

6. Jake

“Så var der også dengang, vi havde gang i en sneboldkamp, der endte med, at vi alle blev sendt hjem,” griner Jake og begynder at fortælle.


“Jeg tror, at det var i vinteren sidste år, at vi havde gang i den vildeste sneboldkamp nogensinde. Det var denne gang Zack og Maya mod Shawn og Lily, og deres krig foregik i skolegården i et frikvarter. Imens forsøgte Rose og jeg at ramme intetanende elever i ryggen, og når vi ramte, så gemte vi os i sneen, for at de ramte ikke skulle se os. 
Det hele gik fint, og det hele var sjovt, indtil jeg ramte rektor Johnson i nakken med et snebold. Vi var alle seks i chok, så ingen af os tænkte på at gå i dækning. Rasende kaldte rektor Johnson os ind på sit kontor, og der spurgte han os, hvem der kastede snebolden. 
Vi vidste alle, at han ville sende den, der kastede snebolden, hjem, og ingen af os ville have en sende hjem. Jeg skulle lige til at sige, at det var mig, der kastede den, men lige inden jeg fik åbnet min mund, talte Maya.
“‘Det var mig, der kastede snebolden. Undskyld,’” sagde hun. Inden rektor Johnson kunne begynde at skælde hende ud, sagde Rose noget.
“‘Nej, Maya, det var mig, der gjorde det,’” sagde hun. 
“‘Nej piger, det var altså mig,’” indvendte Lily. Jeg vidste ikke, hvad de havde gang i, men tydeligvis vidste de alle tre, hvilket spil Maya begyndte.
“‘Jeg gjorde det, rektor Johnson, og jeg er virkelig ked af det,’” skyndte Zack sig at sige. Lige inden Shawn åbnede munden, kom jeg i tanke om den bog, Maya lige var blevet færdig med at læse. Den handlede om en gladiator, ved navn Spartacus, og på et tidspunkt i slutningen af bogen sagde han ‘Jeg er Spartacus!’. Fordi de slaver, der var på hans side, ikke ville se ham dræbt, så sagde de også ‘Jeg er Spartacus!’. Det var det, Maya havde sat i gang, og de andre var heldigvis hurtigere til at opfange det, end jeg var.
“‘Jeg kastede snebolden; du skal ikke høre på dem, rektor.’” Shawn kom også med sit bidrag, og nu var det så min tur.
“‘Venner, jeg gjorde det,’” sagde jeg, og vi kiggede alle på rektor Johnson, der bare stirrede på os. Hans ansigt var helt rødt, og i hans pande var der en blodåre, der dunkede. 
“‘I… I… Jeg… Gå hjem… Allesammen…’” fik han endelig fremstammet. Hurtige som seks små lyn rejste vi os op, og løb hjem til Zack, hvor vi grinende snakkede vi frikvarteret igennem.”


“Rektor Johnson blev så sur på os,” siger Maya.
“Ja, og dagen efter fik vi et brev med hjem fra skole, hvori der stod, at vi ikke måtte lave en Spartacus igen,” griner Shawn, og vi andre griner med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...