Titanic 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2016
  • Opdateret: 21 dec. 2016
  • Status: Igang
Fra det isnende Atlanterhav bliver en mand indkapslet i is fisket op. Manden bliver vækket til live igen, men den verden han kendte er væk. Alle mennesker han holdt af er døde, og myndighederne indleder en menneskejagt på ham! Vil han kunne finde sig til rette i fremtiden – og får han lov? ♦ Jack Dawson er tilbage! Mere levende end nogensinde før i denne efterfølger til 'Titanic'.

4Likes
3Kommentarer
535Visninger
AA

3. Ovnen i fuld funktion

 

・ KAPITEL TO ・
OVNEN I FULD FUNKTION

 

FBI-manden var hurtigere ude af døren, end min søn var på et hyperboard. Vi fik ikke engang fat i hans navn!

"Mind mig om at spørge receptionisten om hans oplysninger," sagde Tina mens hun fjernstyrede kranen tættere på isblokken, "Han var da meget lækker. Sådan en rigtig høj, mørk og mystisk fremmede!"

Blev hun aldrig ældre! "Han er FBI! Overvej lige hvis i slog op, han kunne stalke dig til døde!"

"Ikke hvis jeg kommer han i forkøbet!" hendes monotone stemme fik det til st virkede endnu mere truende, og jeg kunne simpelthen ikke holde grinet tilbage. Det lød meget sjovt med klaprende tænder, men min tandlæge ville næppe blive glad.

"Wow," kom et udbrud fra døren. Jared stirrede overrasket på isblokken i sit ternede outfit, "Hvad har I lige gjort ved staklen? Slog han op med én af jer?"

Jared var år yngre end både Tina og jeg, et rigtig vidunderbarn der var strøget lige gennem skolen. Vi drillede ham altid med, at han kun lige havde nået at smide bleen inden high school. Han var et ungdommeligt pust til vores gennemsnitsalder.

Tina rullede øjne af ham, og kastede fjernbetjeningen over til ham: "Sæt min ekskæreste i ovnen, sveske!"

Det var Tinas måde at sige 'så kan du lære det' - hun gav os slaveopgaver der var dødkedelige. Jareds kække smil blev da også hurtigt pakket væk ved den nyhed. Han kunne ikke fordrage ovnen. Jeg fik helt ondt af ham, og som den hønemor jeg er, tilbød jeg selvfølgelig at gå med ham. Vi kunne alligevel ikke forsætte med noget andet arbejde, får vi fik temperaturen op igen. Cytoplasmaen kunne knap nok manipuleres ved stuetemperatur!

Da vores forfrosne, nye ven var fragtet sikkert over i ovnen, gik Jared op til kontrolpanelet. Ovnen var jo ikke maskinens rigtige navn, men det var mere beskrivende end MACI-6745-97, og også en del nemmere at sige. Vi kendte jo ikke til klinikken og dermed heller ikke til forskriften for opvarmningen, så Jared valgte bare en standardindstilling. Så måtte vi se, om vi blev nødt til at korrigere det.

Imens vi ventede fortalte jeg Jared om vores besøg fra FBI, og han blev helt ærgelig over at misse det. Derefter diskuterede vi, hvem manden kunne være: “Måske der alligevel er et sort marked for nedfrysning?”

Tanken havde også strejfet mig, men det stemte bare ikke overens: “Den slags udstyr får man altså ikke bare lige fat på. Desuden ville deres elektricitetregning få alle FBIs alarmklokker til at ringe!” jeg ture slet ikke forestille mig, hvor meget energi, der skulle til at drive ovnen, for slet ikke at tale om fryseren! Den havde selvfølgelig også et andet navn, men lad nu det ligge.

“Nej måske ikke men–” længere nåede Jared ikke, før jeg nær havde fået et hjertestop. Alarm var øredøvende, og laboratoriet blev badet i et rødt nødlys. Hvad skete der!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...