Titanic 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2016
  • Opdateret: 21 dec. 2016
  • Status: Igang
Fra det isnende Atlanterhav bliver en mand indkapslet i is fisket op. Manden bliver vækket til live igen, men den verden han kendte er væk. Alle mennesker han holdt af er døde, og myndighederne indleder en menneskejagt på ham! Vil han kunne finde sig til rette i fremtiden – og får han lov? ♦ Jack Dawson er tilbage! Mere levende end nogensinde før i denne efterfølger til 'Titanic'.

4Likes
3Kommentarer
526Visninger
AA

2. Manden i isblokken

 

・ KAPITEL ET ・
MANDEN I ISBLOKKEN

 

Det var ikke i nyhederne. Der blev ikke snakket om det på gaden eller kontoret. Det var faktisk som om, det aldrig var sket ... havde det altså ikke lige været for isklumpen midt i laboratoriet.

Som forsker har jeg set mange mærkelig ting: Selvlysende kaniner, slanger med to hoveder, sågar en bavian med to rumpetter! Hvilket vel egentlig bliver til fire baller... Men isklumpen var det hidtil mærkeligste syn jeg var mødt ind til en mandag morgen. Ja, det var jo ikke den store, firkantede isblok, der fik mit kæbeparti til at falde mod gulvet, det var det indeni!

Iført alt for stort polartøj, mors hjemmestrikkede hue og kæben nede ved fødderne, har jeg nok været et syn som selv den mest nørdede forsker har kunne grine lidt af. Et spøjst udseende virkede dog som en lille pris at betale for ikke at dø af kulde! Isblokke holder jo ikke så længe ved stuetemperatur, men vi kunne jo have holdt pingviner i det klima! Mit modeoffer syntes dog ikke særlig stort, når jeg kiggede på isklumpen ... eller det vil sige, jeg kiggede ind i isklumpen.

Selvfølgelig har jeg set nedfrosne mennesker før - de sende jo ikke andet end reklamer for det i fjernsynet - men der var noget anderledes ved denne, ved ham. Han lå ikke som de plejede: Soveposition, nej, han lignede en i fær med at blive suget op af et rumskib - som i de gamle science fiction film. Hans udtryk var heller ikke for godt: Alt for bleg med blålige lemmer og livløs attitude. Han lignede en syg mand, en ung, syg mand.

“Frisk fangst fra Atlanterhavet!” lød den monotone men rungende rust henover laboratoriet, ingen andre end vores alderspræsident: Tina, var trådt ind ad døren. Stor som en bjørn, og outfittet hjalp ikke ligefrem. Absolut ingen skam i livet havde hun, hvilket hun forstod at udnytte til fulde, skal jeg hilse og sige!

“Atlanterhavet? Men vi har da kun licens til Antarktis?” mit spørgsmål fik ikke meget svar, blot er træk på skuldrene fra Tina og kommentaren: “Det troede jeg også.”

“Hvad laver han egentlig her? Burde han ikke være på sin klinik?” ja, der er lidt af en spørgejørgen gemt i mig. Jeg havde dog ret - selvfølgelig - vi arbejdede med at udvikle metoder, vi udført ikke servicen.

“Fordi,” brød en dyb stemme ind - en stemme som jeg ikke kendte, og jeg kendte alle i laboratoriet! Den tilhørte en mørk mand, der stod lænet op ad vægge. Havde han stået der hele tiden? Klædt helt i sort, der næsten gik i ét med hans hud, strålede de hvide bogstaver på trøjen endnu kraftigere: FBI, “han ikke er en klient.”

Tina og jeg så på hinanden og udvekslede en million spørgsmål med øjnene: Hvem var FBI-manden? Hvad ville han? Hvad mente han med, at manden ikke var en kunde? Hvorfor var han så her?

“Manden dér,” pegende mod isblokken slendrede FBI-agenten langsomt henover gulvet imod os, “er ikke registreret. Nogle skattejægere fandt ham, da de ledte efter kostbarheder i et gammelt skibsvrag på åbent hav. Vi har været alle klinikker rundt, men ingen vil tage ansvaret. Så nu … nu er der kun tilbage at vække ham, så han selv kan fortælle os, hvem vi skal anholde for ulovlig nedfrysning.”

Som om vi ikke havde nok at se til med den stigende efterspørgsel på hurtigere virkende, mere effektiv, længerevarende nedfrysningsmetoder, nu skulle vi også løse mysterier for FBI. Var det statens nye måde at sige glædelig jul?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...