Lady in waiting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 16 dec. 2016
  • Status: Igang
Året er 1531 og vi følger den unge Caroline da hun ankommer til det engelske hof for at tjene Anne Boleyn, Henry d. 8., 2. hustru. Bemærk: Der ville være en del i historien der naturligvis skete i virkeligheden, ligeledes personer, der rent faktisk befandt sig ved hoffet denne gang, og andre er selvfølgelig opdigtet. De personer der fandtes har jeg "formet" efter hvordan jeg tror de ville være, efter hvad jeg har læst mig frem til om dem.

0Likes
0Kommentarer
89Visninger

1. Sommer 1531

Solen skinnede ind af vinduet og varmede rummet med sine stråler, mens jeg stadig lå under min tunge dyne og ventede på at min moder snarest ville komme ind og vække mig. Det var en stor dag i dag, ikke blot for mig men naturligvis også for resten af familien. I dag ville jeg sammen med mine forældre tage til Greenwich Palace i London, hvor jeg skulle påbegynde mit arbejde som tjenestepige, hos kongens, kommende kone, Anne Boleyn.

Min far som var meget tæt med kongen, havde sørget for at jeg kunne få en plads i hendes hushold, som en af hendes personlige tjenestepiger. Denne dag var min far vendt hjem med et stort smil på hans ældende ansigt og hans blå øjne skinnede af glæde. Som den ældste var jeg den første til at forlade huset og påbegynde mine pligter ved hoffet, som min familie havde gjort i så mange generationer.

Under rosenkrigene havde min bedstefar kæmpet, som min fader siger, på den rigtige side, nemlig på kong Henry d. 7. som tak for min bedstefars hjælp fik han denne gang tildelt store egne land, og to huse, et i Dover og et i udkanten af London, hvor vi for det meste boede. Da min bedstefar døde, ville det enlig havde været min faders bror der ville havde arvet huset, men han havde andre planer med sit liv og blev i stedet munk, hvormed han frasagde sig alle titler og jordegne. Hvilket naturligvis betød, at min fader arvede landet, husene og bedstefars plads ved hoffet. Han havde været en yderst respekteret og populær diplomat i sin tid, og min fader var trådt i hans fodspor. Da han var 17 blev han gift med min moder Katarina, der dengang blot havde været 14 år. Nogle år senere blev jeg født.

Jeg er den ældste ud af en søskendeflok på i alt fem børn. To piger og tre drenge. Mine tre brødre er henholdsvis 15, 9 og den yngste. Blot to år gammel. Min søster på 13 ville desværre ikke være med til at fejre denne store dag, da hun lige nu befandt sig i Frankrig for at modtage sin uddannelse, ligesom jeg havde fået. Jeg blev sendt afsted til det franske hof da jeg var 13 år, for at tjene og lære. For nogle uger siden blev jeg bedt om at vende hjem, da min fader havde arrangeret et ægteskab for mig, med en ung herre som hed Harry Lemsworth. Hans fader var ligesom min, en stor mand ved hoffet og det blev bestemt sammen med kongen at Harry og jeg skulle indgå et ægteskab. Men inden da ville min fader sikre sig at jeg ligeledes ville gøre brug af min tre årige uddannelse og skaffede mig derfor en plads hos Anne Boleyn’s hof.

Harry og jeg ville blive gift om en måned, og vi ville bo på hoffet. Jeg var meget spændt, jeg havde aldrig set ham før, men heldigvis ville møde min kommende husbond i dag når vi ankom ved hoffet.

Jeg kunne høre min moders højhalede sko klikke mod stengulvet da hun nærmede sig mit værelse.
”Er du klar? ” spurgte hun, da hun kom ind i mit rum med hastige skridt.
”Kom så ud af sengen. ” snerrede hun.
Hun havde været utrolig stresset de sidste par uger, med alle forberedelser der skulle tages. Jeg rejste mig hurtig ud af sengen og satte mine nøgne fødder på det kolde gulv. I samme øjeblik kom vores tjenestepige Catty ind ad døren men min kjole.
”Ville du hente noget varmt vand, Catty? ” spurgte moder.
Hun lagde kjolen omhyggelig på min seng og forlod rummet igen. Jeg satte mig over på stolen ved min kommode, hvor min moder allerede ventede med hårbørsten på mig.

Jeg brød mig ikke om, når hun skulle rede mit hår, da det altid gjorde umådelig ondt, når hun prøvede at redde de mange knuder ud af mit lange, tykke røde hår. Moder havde altid sagt at jeg, med mit flammefarvet hår, isblå øjne og slank figur, var den pæneste af min søster og jeg. Jeg syntes altid det var lidt ondt, men jeg kunne se at jeg havde arvet de bedste gener af mine forældre. Mors flammende hår og fars krystalblå øjne.  Min søster derimod havde fået de væreste. Ikke fordi hun var grim. Men hun havde små sorte øjne og tyndt askebrunt hår, der aldrig opførte sig som det skulle.

”Husk nu, Caroline, at du gør godt af at huske alt du lærte i Frankrig. Du kan glæde Lady Anne med dit talent indenfor musik og digteskrivning, hvilket jeg har fået af vide at hun nød. ” opfordrede hun mens hun flettede små perler ind i mig hår.
Jeg nikkede blot.
”Husk at gøre som der bliver sagt, lad vær med at modsige nogen og opfør dig ordentlig hele tiden. ” fortsatte hun.
”Ja, moder. ” svarede jeg.

Catty kom ind med en kande dampende vand som hun hældte i en skål, der stod på bordet ved siden af pejsen. Da min mor var færdig med at sætte mit hår yndefuldt op steg jeg ud af min natkjole og skyndte mig over til det varme vand som jeg ved hjælp af en klud fordelte på min kolde krop.

Efter en del hiven og snøren havde jeg endelig fået min nye kjole på. En herlig grøn farve med stof af silke og små perledekorationer.
”Vi skal afsted” sagde moder, og jeg kunne mærke hvordan mit hjerte slog en ekstra gang. Kareten var allerede tøjret til hestene og mine sager pakket og ladet omme bag på. Jeg vendte mig rundt til min moder, jeg tror at hun kunne se hvor jeg nervøs jeg var, da hun tog mig i sine arme og gav mig et let kys på panden inden jeg satte mig ind i kareten.

Jeg var så spændt at jeg næsten troede mit hjerte ville springe ud af brystet på mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan Lady Anne ville være. Jeg havde aldrig set hende, men hørt. Hun skulle efter sigende være en yndig kvinde med mørke øjne og mørkt hår, altid glad, med stort talent indenfor musik, men også meget klog. Kongen havde bortvist sin nuværende kone Dronning Catherine af Aragon, så Lady’en kunne bebo dronningens rum.

Turen til Greenwich Palace tog blot en halv time,  og min fader ventede allerede på mig da jeg ankom. Med et stort smil hilste han på mig.
”Jeg ville vise dig dine rum senere, min kære. Men først skal du op og møde Lady Anne, hun har været så spændt på at møde mig. ” sagde han, mens han med hastige skridt gik ind i slottet, førte mig gennem utallige korridorer, op ad trapper, gennem døre, og tanken slog mig at jeg helt sikkert ville fare vild mange gange, de kommende dage. Vi ankom til en dør med to vagter på hver side, vendte min far sig rundt mod mig.
”Husk nu min pige, det er meget vigtig at du behandler Lady’en som var hun allerede dronning, hun er kongens partner og det er meget vigtig at du kun behandler hende med stor ydmyghed og respekt. ” påmindede han mig.
”Naturligvis, fader. ” sagde jeg og nikkede.
Han gjorde tegn til at jeg skulle vente udenfor så han kunne gå ind og fortælle om min ankomst. Blot nogle få sekunder senere stak han hovedet ud ad døren og vinkede mig ind. Med stærkt rystende ben gik jeg ind ad døren hvor Lady’en ventede sammen med to tjenestepiger, som stod på hver sin side af hende.
Hun var virkelig nydeligt at se på, hendes lange, glatte mørke hår hang løst under et guldglimrende slør og hendes bordeaux farvede kjole med guld syninger klædte hende så vel.
” Madam. ” fremstammede jeg, mens jeg nejede dybt for hende.
”Åhr min kære. ” sagde hun mens hun kom hen til mig med udstrakte hænder, som jeg tog fat i og rejste mig.


” Tak, Sir Waldrick. ” sagde hun til min fader, der nejede og forlod rummet.
”Jeg har hørt så meget om dig, Caroline. Din fader sagde at du har et stort talent indenfor musik, jeg er sikker på at du ville være en stor berigelse for mig og mine damer. ” sagde hun med et varmt smil.
”Og du skal giftes, om blot en måned, du må være meget spændt. ”
”Ja, madam. Jeg er meget spændt. ” svarede jeg.
”Det burde du også. Han er en nydelig ung mand, jeg har mødt ham mange gange nu, du er en ganske heldig ung kvinde. Og har din far fortalt dig at jeg har fået æren af at være gæst til jeres bryllup
? ”
”Nej m’lady, men det ville naturligvis være en stor ære at havde dem med. ”
Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte galoperede, hvorfor havde han ikke fortalt mig det? Hun slap mine hænder og vendte sig rundt på hælen.
”Naturligvis, ville der være visse regler du skal overholde, mens du tjener mig. ” startede hun,  mens hun atter vendte sig rundt mod mig.
” Du vil til enhver til opføre og klæde dig præsentabel, det er forbudt for dig at opføre dig eller sige sjofle ting, ligeledes ville du heller ikke bande. Du vil deltage i messe mindst én gang om dagen. Og naturligvis, ville du intet gøre der ville bryde dine ægteskabsløfter. ” afsluttede hun, med streng mine.
” Naturligvis, madam. Jeg ville sætte en ære i at tjene og adlyde dem, så godt som jeg kan. ” sagde jeg og nejede endnu engang.
Smilet kom atter på Anne’s læber.
”Se at få gjort dig klar til dit møde med din kommende husbond, du vil starte dine pligter i morgen. ”
Atter engang nejede jeg inden jeg blev ført ud af hendes kammerpige, der skulle vise mig til mit rum. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...