Guldtronen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 16 dec. 2016
  • Status: Igang
Et måske lidt sjovt digt, som for en gangs skyld ikke er så spontant. Jeg forsøger her lidt at opfinde egne ordsprog kan man sige og så bruge det til at konstruere et digt. Digtet har et blandet udtryk synes jeg selv.
Hvad det handler om aner jeg ikke, men jeg har på fornemmelsen at det er godt (det håber man vel altid). Tolkninger kan der ihvertfald laves mange af.

3Likes
2Kommentarer
157Visninger

1. Guldtronen

 

Jeg lader mig ej besudle

Jeg lader mig ej bære

Gennem gaderne i guldstol

For din tilsmudsede ære

Thi lærken i sky og troubadouren i hver by

Tilsynger ej de som stirrer

Stirrer mod havet

Stiger mod horisonten

For buske i brænd møder enhver på sin vej

Selv når man ridder på muldyr og geder

 

Som hvert spejl lyver

Gør præsten ligeså

I går, i middags, eller aldrig?

En finpjaltet gris er just et svin

Hvert liv er en løgn

Men så tro dog alligevel de øjn’

 

Hvert ord er til salg

Hver sten, gren og kalv

I guld, sølv eller grågrøn

Eller sågar i halv

For guldstolen evigt lurer for enhver som lærer

At vige for tilsmudset ære

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...