ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
891Visninger
AA

8. 8

”Du ved godt, at Alexandre var med til Chloes fest i Paris ikke?” sagde Lola til mig på vej hjem fra skole samme dag, ”Du ved, den sidste dag, dér i Marais…”

”Jo, jo…” svarede jeg, ”Men ved du hvad? Jeg spurgte ham om det, og han løj overfor mig! Han sagde, at vi havde mødt hinanden til Vennefesten sidste år.”

”Men han gik jo ikke på gymnasiet dér?” svarede Lola forvirret, ”Gjorde han?”

”Man kan jo godt tage venner med til Vennefesten, idiot,” smilede jeg, ”Men jeg var der ikke, jeg havde blindtarmsbetændelse.”

”Nårh ja…” svarede hun, ”Hvorfor skulle han lyve om det?”

Før jeg nåede at svare, fik jeg øje på ham. Han var på vej hen mod lyskrydset, som vi stod og ventede ved.

”Shh,” sagde jeg til Lola og nikkede hen mod ham.

”Hey Alex!” sagde Lola højt, da han kom nærmere. Han kiggede op fra fliserne og trak lidt på den ene mundvig, da hans øjne mødte mine.

”Hey,” svarede han og løftede den ene hånd som et sløvt form for et vink.

”Vil du følges hjem med os?” spurgte hun og smilede flirtende til ham. Ingen kunne sige nej til det smil.

Han fulgtes med os i omkring fem minutter, uden nogen af os sagde et ord til hinanden. Til sidst bragte Lola festen på bane:

”Du, Alex…” sagde hun, ”Var du egentlig i Paris i sommerferien?”

”Ja,” svarede han, ”Men kun et par dage, du ved, for at besøge noget familie.”

”Du var vel ikke tilfældigvis til en fest i Marais, vel?” spurgte hun og kiggede på ham med et intenst blik.

Jeg kunne se på ham, at han blev helt nervøs, og han var flere sekunder om at svare. Han kløede sig i håret og kiggede ned i jorden.

”Øhmm… Faktisk, så havde jeg lovet min far at komme direkte hjem efter skole, og jeg bor ikke rigtigt denne her vej, så jeg er nødt til at smutte. Vi ses i morgen,” sagde han. Med lynets hast skiftede han retning og gik den modsatte vej ned af Falkonér Allé med lange skridt.

”Jeg sagde jo, at han var mærkelig,” sagde Lola, ”Kom, skal vi ikke tage på Baresso?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...