ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
870Visninger
AA

7. 7

Jonas foreslog at jeg kunne være kor, nu hvor jeg ikke havde noget at lave i gruppen.

”Hvorfor kan Maria ikke være kor?” svarede jeg og kiggede på Max.

”Det må I selv finde ud af,” sagde Max, ”Det er ikke mit problem…”

Så jeg skred. Muligvis sagde jeg også fuck jer på vej ud, og smækkede døren hårdt efter mig.

Efter en slurk vand fra toiletternes klamme vandhaner og tre omgange rundt i skolegården, var jeg sikker på, at jeg ikke kunne blive mere klar på at gå tilbage til musiklokalet. Om jeg så skulle være kor eller ej.

Da jeg kom tilbage havde de sat en ekstra mikrofon op.

Den var til Max.

”Vi tænkte, det kunne være fedt med en duet!” sagde Max, da han så mit ansigtsudtryk.

Jeg følte, at de kun havde gjort det for at irritere mig.

Jeg anede ikke, hvad jeg tænkte på, da jeg trak i ledningen til Marias mikrofon.

”Av!” skreg Maria.

Sjovt så det i hvert fald ud, da mikrofonen styrede lige ind i ansigtet på hende.

Jonas og Viktor skreg af grin. Jeg havde svært ved at lade være med også at trække lidt på smilebåndene.

Maria kiggede vredt på mig. Der blev helt stille i lokalet, og alt fnis og smil forsvandt fra mit ansigt.

”Hvad fuck har du gang i?” hvæsede hun, ”Er du fucking psykopat eller sådan noget?”

Jeg kiggede over på Max, men han rullede bare med øjnene. Maria tog sig til næsen og kiggede på mig med et lynende blik:

”Du kommer til at betale for det, hvis du har brækket min næse!!!” skrålede hun, imens hun stormede ud af lokalet, ”Sindssyge kælling!!!”

Lur mig om hun ikke gik ud på toilettet og græd til alle sine veninder og fortalte dem, at jeg var en psykopat, som havde tæsket hende med et mikrofonstativ. Der var helt sikkert også massere af krokodilletårer.

”Tag dig dog sammen,” sagde Max og kiggede på mig med en irriteret grimasse. Han stillede den elektriske guitar vredt fra sig på gulvet og fandt sine smøger frem.

”Kom Viktor!” sagde han vredt, ”Vi skal sgu have en smøg.”

”Du ændrer dig virkelig aldrig, hva?” sagde han så, hvorefter han smækkede døren i efter sig.

Dengang han var min bedste ven, hadede han cigaretter. Dengang hadede han også Maria…. Jeg kunne se igennem ruden, at han stod ude i gården og stirrede på mig med et nedladende blik.

”Let it gooooooo,” sagde jeg lavt og rystede på hovedet af ham.

Og så sad jeg dér alene i øvelokalet med Jonas, og det var akavet på sådan en underlig måde, for vi havde virket som bedste venner i fredags, men sådan noget kan man åbenbart kun efter en halv flaske vodka…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...