ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
953Visninger
AA

3. 3

Introfesten blev holdt halvanden uge senere. Lola glædede sig som et lille barn til den, fordi det var ”aftenen, hvor hun skulle møde alle de lækre 1.g’ere”.

"Det bliver så godt!" sagde hun til mig i telefonen aftenen inden festen, "Så skal jeg introducere dem til gymnasiet på en ordentlig måde!”

”Du er godt klar over, at de er to år yngre end os, ikke?” svarede jeg tørt.

"Det er sgu da lige meget! Endelig får vi nogle nye fyre på skolen...” svarede hun, ”Alle de andre er så brugte efterhånden.”

Allerede inden vi ankom til festen, havde hun udset sig mindst ti drenge, som hun gerne ville prøve at få på krogen. Ingen af dem lignede, at de var en dag over 15.

”Vi ses senere!” smilede hun til mig og vinkede farvel, da vi havde afleveret vores ting i gaderoben.

En velkendt hørm af parfume satte sig i mine næsebor, og det mindede mig om en vis person, jeg ikke havde lyst til at tænke på. Hvis jeg tog fem shots vodka mere, ville jeg måske blive ked af det eller vred, men lige nu følte jeg ingenting for ham.

"Hey Rose," sagde han til mig med et skævt smil.

"Oscar..." svarede jeg og kiggede på ham med et koldt blik.

"Vil du med ud og danse?” spurgte han og svajede lidt fra side til side. Hans blik var lidt svømmende, og det kunne tydeligt ses, at han nok ikke skulle have bestilt den ekstra øl i baren. Han ville nok ikke kunne huske ret meget i morgen.

Jeg gik min vej, og da jeg passerede ham, lod jeg min skulder dunke ind i ham, så hans øl næsten skvulpede over. Det var jo for hans eget bedste.

"Kom nu, Rose, tilgiv mig..." lød det bag mig, men jeg prøvede at ignorere ham. Jeg mærkede en tung hånd på min skulder, men jeg fjernede den og skyndte mig hen til Lola. Hun stod sammen med Jacob og hans ven Rasmus, og de så begge meget vrede ud.

”Nåh, hvem vælger du så?” sagde Rasmus utålmodigt.

”Rosie, er det ikke rigtigt, at jeg ikke har kysset med Jacob?” sagde hun og kiggede stresset på mig.

”Øhm, jo?” svarede jeg forvirret.

”Jeg så det sgu da lige før?” svarede Rasmus vredt.

I samme øjeblik slog jeg blikket over mod døren til toiletterne, og da så jeg Alexandre træde ud derfra. Hans blik flakkede rundt i lokalet, og jeg håbede på at få øjenkontakt med ham, men det var helt umuligt. Han så vred ud.

Da Lola og jeg senere var ude og ryge en smøg i rygeburet, så vi Alexandre blive hentet af sin far. Hans far var skallet… Og aggressiv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...