ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
989Visninger
AA

25. 25

Fredag formiddag fulgtes Alexandre og jeg i skole hånd i hånd. Jeg var ligeglad med, at de andre kiggede på os og begyndte at hviske, selvom jeg var klar over, at der ville være et rygte om, at vi var kærester, inden dagen var omme.

Men var vi egentlig det?

Jeg havde lyst til at spørge ham, men jeg turde ikke. Han var så lunefuld, og jeg vidste aldrig rigtigt, hvor jeg havde ham.

Han gik med Lola og jeg ned i gården, da vi fik pause. Det var ikke fordi, jeg ikke ville være sammen med ham, men jeg ville bare gerne snakke med Lola. Privat.

Vi stod inde under cykelskuret og lyttede til regndråberne lande på taget, imens Lola røg en smøg, da Maria og hendes hold kom hen til os.

”Jeg sagde jo, at I var blevet kærester!” sagde hun til mig.

”Ja, og hvad så?” svarede Alexandre og tog sin hånd i min.

Jeg fik helt røde kinder og kom til at smile.

”God fornøjelse….” fnøs hun og gik sin vej igen.

”Hvad mente hun med det?” hviskede Lola til mig.

Jeg trak på skuldrene. Det anede jeg virkelig ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...