ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
865Visninger
AA

22. 22

Alexandre havde sovet på min sofa i snart to uger, og han havde stadig ikke fortalt mig en eneste ting om sig selv.

”Alex, vær helt ærlig med mig,” sagde jeg til ham, da vi spiste morgenmad sammen lørdag morgen, ”Hvad er det?”

”Hvad mener du?” spurgte ham.

”Paris, festen, pillerne, alt sammen,” svarede jeg, ”Hvad er det du skjuler? Du var ikke til Vennefesten sidste år.”

Han kiggede flovt ned i sine havregryn.

”Faktisk… Så var jeg med til Vennefesten sidste år,” svarede han uden at kigge op, ”Men det var ikke dér, jeg mødte dig.”

”Nej, det ved jeg,” svarede jeg lavt, ”For jeg var ikke med til Vennefesten sidste år. Jeg havde blindtarmsbetændelse.”

Han rømmede sig.

”Jeg kan ikke fortælle dig sandheden,” sagde han så og spiste videre af sin havregryn.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Han var ikke til at få et ord ud af.

Da han rejste sig fra bordet for at gå ud med sin tallerken, kiggede han på mig.

”Rosie, du må tro på mig,” sagde han, ”Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig det.”

Og så kyssede han mig. Det var helt uventet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...