ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
984Visninger
AA

21. 21

”Rosie…” sagde Max, efter vi havde drukket ti shots hver og nogle øl. Jeg kunne ikke engang lide øl. ”Undskyld, fordi jeg var sådan en dårlig ven.”

”Overfor Jonas?” svarede jeg, ”Det er da ham, der er en…”

”Det er ikke Jonas, jeg taler om,” afbrød han, ”Jeg mener… Dig og mig… Jeg var en idiot.”

Jeg svarede ikke. Jeg havde næsten glemt, hvordan det var i det halve år, hvor Max ikke var min ven. Han havde været min bedste ven næsten hele mit liv, og lige pludselig ville han bare ikke tale til mig mere.

”Men hvorfor?” spurgte jeg.

”Jeg ved ikke, om jeg kan fortælle dig det…” svarede han.

”Du kan fortælle mig alting!” svarede jeg og lagde armen om hans skuldre.

Og så fik jeg øje på Jonas. Han satte sig ved siden af os i baren, og han så helt sørgelig ud.

”Ti shots, tak,” sagde han til pigen i baren og lagde sit ansigt i hænderne.

”Det er Jenny...” sagde han så, uden nogen af os havde spurgt ham, ”Hun syntes, jeg er for nærig…”

”Ærgeligt,” svarede Max med et medfølende ansigtsudtryk.

Jeg gav Max en albue i siden og sendte ham et blik.

”Men det er for sent nu, Jonas,” tilføjede Max, ”Vi gider ikke være dine venner mere. Du er en idiot.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...