ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 28 dec. 2017
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

3Likes
0Kommentarer
1239Visninger
AA

20. 20

”Skal vi ikke droppe gymnasiefesten?” foreslog Lola, da hende, Victoria og jeg lå og flød inde i stuen, ”Jeg hader gymnasiefesterne. Der er alt for mange mennesker, dårlig musik, dårlig øl, dårlige mennesker, det er dyrt… Jeg kunne blive ved.”

”Jo!!!” svarede en fyr, der lå hen over Lolas skød, ”Lad os tage på klubben!”

”Jeg har ikke noget ID,” tilføjede Max, ”Eller jo, men jeg er kun 16 år.”

”Seriøst?” svarede Lola, ”Kom Max, så skal jeg lave dig et falskt ID!”

Med Max’ falske ID og vores nye venner drog vi mod klubben. Vi var desværre ikke de eneste, der havde fået den idé. Jeg fik øjenkontakt med et sæt bekendte øjne, men han slog hurtigt blikket væk fra mig, da han så mig.

”Ej, det er Jonas!” udbrød Max, ”Skal vi ikke lige gå over og sige hej? Måske giver han en baglomme!”

”Hey, Jonas!” sagde Max højrystet og klaskede ham kejtet i ryggen.

Jonas hostede og sendte ham et blik, der var køligere end støvregnen og brisen, der ind i mellem ramte os, da vi stod i kø til at komme ind på klubben.

”Hej,” svarede han uden at trække på smilebåndet.

"Fed fest, hva'?" spurgte Max og smilede bredt.

Jeg kom til at grine.

”Næh,” svarede Jonas, ”Hvad vil du?”

”Kom, Max,” sagde jeg og tog Max i armen, ”Vi skrider.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...