ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
919Visninger
AA

12. 12

Alle kiggede på mig og Jonas, da vi stod foran musiklokalerne i skolegården om mandagen. De kiggede nysgerrigt på os, og nogle begyndte også at hviske og fnise.

Havde jeg mon trådt i noget?

Jeg hørte døren til musiklokalet bag mig gå op, og ud kom Maria.

”Nårh, jeg hører du har fået en kæreste?” sagde hun med en nedladende tone.

”Ja, det er sandt,” svarede Jonas stolt.

”Ikke dig, idiot,” svarede hun og rullede med øjnene, ”Rosie.”

Jeg blev helt forvirret.

Troede Jonas nu, at vi var kærester?

”Hvad?” spurgte jeg Jonas, da Maria hurtigt var gået indenfor, fordi ’støvregnen ødelagde hendes hår’.

”I lørdags!” svarede han, ”Eller faktisk i går… Hun kommer lidt senere og hører os øve.”

Hendes navn var Jenny, og hun var så forfærdelig, at hun fik Maria til at fremstå som en engel.

Fra første øjekast vidste jeg, at jeg ville hade hende. Hun ankom i en lårkort kjole med leopardprint og lange støvler. Hun lignede lidt noget, Jonas havde samlet op på vej hjem fra byen på Istedgade.

”Det kunne være fedt, hvis I om-rokerede lidt… Altså, dig dér, du kunne stå lidt mere ude i siden…” råbte hun på et tidspunkt, imens vi var ved at øve på sangen. Hun hentydede vist til Maria, men Maria kunne ikke tage sig af det, for hun var nødt til at koncentrere sig om at ramme de høje toner, som hun i forvejen ikke var særligt skarp til.

”Timeout!!! Timeout!!!” råbte Jenny lige pludselig, ”Det er vigtigt!”

”Hvad er det?” hvæsede Maria, da vi alle var stoppet med at spille.

”Jonas, hvad tid har du fri?” spurgte hun.

”Det er sgu da fucking lige meget,” snerrede Maria af hende, for det var hverken første eller sidste gang, hun havde bedt os om at stoppe, fordi hun skulle spørge om noget.

”Øhm, neej?” svarede Jenny, ”Desuden, burde I synge lidt lavere. Man kan slet ikke høre Jonas.”

”Det er nok meningen, ik?” svarede jeg og rullede med øjnene, ”Han spiller bas, li’ssom.”

Jeg fik øjenkontakt med Maria. Hun smilede taknemmeligt til mig. Det var første gang i mit liv, at det nogensinde var sket… Det ville nok også blive den sidste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...