ALEXANDRE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2016
  • Opdateret: 18 dec. 2016
  • Status: Igang
Fyren med de mørkebrune øjne og det krøllede hår virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde set ham henne før. Jeg fandt først ud af hele sandheden, efter dagen hvor han stod foran min dør med en flækket læbe og et stresset ansigtsudtryk og bad om min hjælp.

2Likes
0Kommentarer
893Visninger
AA

11. 11

Jeg skyndte mig hjem fra festen. Jeg anede ikke, hvad der var sket, og hvorfor han kontaktede lige netop mig. Jeg kendte ham jo dårligt nok. Jeg følte bare, at det var min pligt at hjælpe ham.

Det lød også ret alvorligt, da vi snakkede i telefonen.

Han stod i døren til min opgang. Det havde regnet hele aftenen, og det var iskoldt, men alligevel bar han ingen jakke. Hans hår var vådt, hans tøj var ligeså, og hans læbe var flækket.

”Undskyld,” sagde han, ”Jeg kendte bare ikke andre.”

Hans stemme var helt hæs, og da vi kom ind i opgangen, hvor der var mere lys, bemærkede jeg, at hans øjne var helt røde. Han havde sikkert grædt.

”Tusind tak,” sagde han, da han trådte ind i min lejlighed.

Min lejlighed var intet at takke for; min mor havde lejet den til mig, fordi hun syntes, det var synd for mig, at jeg skulle bo i Køge. Den lignede slet ikke noget, der lå på Frederiksberg.

”Vil du have noget at drikke?” spurgte jeg, ”Eller er du sulten?”

”Jeg vil gerne have et glas vand, hvis det er okay…” svarede han genert og satte sig i den slidte, skumle sofa, som jeg havde købt fra en mølædt mand inde omkring Nørrebros runddel for halvtres kroner.

Da jeg hentede ham et glas vand, hørte jeg en telefon ringe, og det var helt sikkert ikke min egen, for jeg havde Justin Bieber som ringetone. Selv efter jeg var gået i seng, kunne jeg høre den ringe inde fra stuen, hvor Alexandre lå.

Jeg havde lyst til at spørge ham, hvad der var sket, og hvem der prøvede at ringe til ham, men jeg konkluderede, at siden han ikke selv havde fortalt mig om det, ragede det nok ikke mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...