Hestene i det vilde


0Likes
1Kommentarer
94Visninger

1. ...

" Malle!! Hjælp!" Det var Sara som var blevet fanget af nogle af drengene fra klassen. Vi legede drengene efter pigerne i en lidt mere "voksen" version. drengene skulle fange pigerne og derefter kysse os. Jeg kunne ikke rigtigt hjælpe fordi jeg selv var blevet fanget - af min kæreste og af Sebastian A. Min kæreste hedder Max. Sara har også en kæreste - han hedder Pelle.

" Jeg kan ikke hjælpe, Sara."

" Ej, Mathilde!! Kys din kæreste og løb derefter!!"

" Okay, jeg prøver." Det gik ikke helt, for drengene var hurtigere end mig. så kom de og tog mig igen og igen.

" RIIIIIIIIIING!!!!!" Klokken ringede og vi gik ind eller det vil sige mig og Sara blev løftet ind af drengene. Det er faktisk meget normalt at vi bliver det. Vi blev løftet ind i klasselokalet - 6.e. Vi er nogle af de mest populære i klassen.

 

 

 

Jeg kom hjem og lavede mine lektier. Da jeg var færdig satte jeg mig i min sove sofa, og tændte for stearinlysene i vinduerne. Så tændte jeg mit TV og så nogle madprogrammer.. 

Da kom min Far og Sander hjem. Sander græd mærkeligt nok - han græder ikke ret tit.

" Hvad er der galt, Sandra?" Det var mig der spurgte.

Det var far der svarede i stedet:" Vi skal lige tale om noget vigtigt. Sander gå du hellere ind på dit værelse." Så gik vi ind i stuen.

"Mor kørte jo på arbejde her idag. Men hun kommer.."

" Kommer.. hvad?"

" Kommer ikke hjem igen.."

" Hva´? Hvorfor ikke? Hvad er der sket, far?"

" Hun er.. .. død.. Hun kørte galt, da dig og Sandra var i skole."

" Hun er død??"

" Ja."

Nu lød min stemme grødet:" Var det derfor Sandra var ked af det?"

" Ja."

Nu græd jeg virkelig meget. Og så gik jeg ind på mit værelse. Jeg ville skrive til Sara nu. Så jeg skrev:

Hej, Sara

Jeg har lige hørt at min mor er DØD! Jeg er helt grædefærdig nu, og skal ikke i skole imorgen. Vi ses vel igen.

Knus Mathilde

Derefter gik jeg en tur ud til rideskolen, sadlede den hest jeg var passer på, og red ind i skoven. Da jeg kom ud af skoven, på den anden side, så jeg et kæmpe sted med heste. De var alle flotte. Jeg så på klokken - det var en time siden jeg red afsted, så jeg skulle til at hjem.

Efter et år var min hverdag den samme - Jeg stod op, skulle i skole, tog hjem, lavede lektier, cyklede ud på rideskolen, red ud til mit hemmelige sted, red hjem efter lidt tid, spiste aftensmad, gik i seng og sov og så det hele igen.. Min far havde taget mig til psykolog og der var intet, men jeg vidste hvad det var - min mor... Min far fandt på en eller anden måde ud af det.

Det blev min fødselsdag, og jeg fik ikke mange gaver - det var: en ridehjelm, ridestøvler, sadel og hovedtøj+et pandebånd. Men da jeg så ville gå ud for at ride en tur, stod der en HEST, en stor sort hest. "Den har ikke et navn", sagde far og fortsatte."Du må selv bestemme. Den er nede fra dit `hemmelige´ sted, som nu ikke er hemmeligt mere. Han er syv år, og vallak."

"Så skal han hedde Sahara. Det er et flot navn. Sandra så må du jo få Pjevs. Den lille prut."

"Ej, må jeg, Mathilde? Jeg vil gerne. Virkelig gerne."

Og efter den dag var jeg glad..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...