En sidste uge på jorden

Denne historie er 3. valgmulighed for at vinde "Illuminae" Den er inspireret af citatet “You have me. Until every last star in the galaxy dies.
You have me.”
Luna er i sorg. Hun og alle andre på jorden har fundet ud af at der kun er en uge tilbage at leve på jorden. Jorden vil nemlig eksplodere, og menneskene har indtil videre ikke fundet nogen løsning på katastofen. Hvad gør de? Og finder de en løsning?

I er mere end velkomne til at give feedback i kommentaren (helst konstruktiv feedback) så jeg kan gøre det bedre en anden gang. <3


3Likes
0Kommentarer
760Visninger
AA

4. I byen

1. dag

Vi går i retning mod den indre by. Jeg har ikke rigtig tænkt over hvor vi skal sove om natten. Jeg har faktisk ingen ide, men vi finder vel på noget. Jeg tænker og tænker mens vi går. Jeg prøver virkelig at finde på noget, det gør jeg, men jeg kan bare ikke. "Har I egentlig nogle ideer om hvor vi kan sove?" Spørger jeg optimistisk. De andre ryster på hovedet. Det tænkte jeg nok. Vi går og går, i flere timer og jeg kan se at vi nærmer os. Der er butikker, til højre og venstre. Alle mulige forskellige. "Jeg har lige fået en ide", siger Nina glad. "Hvad?" Siger August og mig i kor. "Jo ser I, om cirka 20 minutter er vi ved politigården. Hvis nu at en af os distraherer en af politibetjentene, og en anden får dækket for kameraet og den tredje får stjålet nogle våben kan vi forsvare os. Og så kan vi true med at skyde inde i butikkerne hvis ikke vi får hvad vi vil have. For eksempel kan vi tage et telt, og sådan noget. så har vi også et sted at sove". Jeg tænker mig om et øjeblik. "Det er jo ulovligt", siger jeg. "Ja, Luna har fat i noget" siger August. "Hør her, jorden eksploderer om en uge, så vi kan gøre hvad vi vil. Der er nok ikke så mange der vil prøve at stoppe os. Folk har nok alligevel andre ting at tage sig til", siger Nina agressivt. "Fint nok", siger jeg. Det er jo rigtigt hvad hun siger.

Vi har ændret planen lidt. Jeg ved godt at det er forkert det vi gør, men jeg gør det alligevel. Jeg føler bare at jeg bliver nød til det. Vi står ude foran politigården, og en af betjentene kommer hen til August. Nina og mig står bag ved en mur og kigger. Jeg kan mærke at mit hjerte slår hårdere og at jeg er nervøs. "Kom", siger Nina og så løber hun. Jeg følger efter. Jeg kan se at betjenten ligger ned. Og at August står og ømmer sig, mens han holder sin knytnæve. Jeg gisper. Har han helt seriøst slået ham ud? Jeg løber op til Nina. Hun har åbenbart været her før. Det var vist nok fordi at en fra hendes familie arbejdede her, eller noget i den stil.

August og Nina står og giver hinanden high five. Men jeg tår bare og kigger ud i luften. "Lov mig, at vi ikke gør sådan noget her igen", siger jeg med panik i stemmen. Ingen af dem svarer. 

"Undskyld, men vi tager dem her", siger Nina, mens hun sigter med pistolen mod den stakkels dame. Med den ene hånd fuld med et sæt sovegrej. "Og hvis du forhindrer os i det kommer du til at fortryde det", siger hun tydeligt. Damen ser virkelig bange ud, og det forstår jeg godt. Vi går ud ad butikken, og går i retning af skoven.

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...