En sidste uge på jorden

Denne historie er 3. valgmulighed for at vinde "Illuminae" Den er inspireret af citatet “You have me. Until every last star in the galaxy dies.
You have me.”
Luna er i sorg. Hun og alle andre på jorden har fundet ud af at der kun er en uge tilbage at leve på jorden. Jorden vil nemlig eksplodere, og menneskene har indtil videre ikke fundet nogen løsning på katastofen. Hvad gør de? Og finder de en løsning?

I er mere end velkomne til at give feedback i kommentaren (helst konstruktiv feedback) så jeg kan gøre det bedre en anden gang. <3


3Likes
0Kommentarer
776Visninger
AA

14. Gensyn

5. dag

Jeg åbner øjnene, og gaber højt. Jeg har ondt i armen, sikkert fordi jeg har ligget forkert. Jeg sætter mig op, og laver en grimasse på grund af smerten i min arm. August har vist set det. "Er du okay?" "Ja, jeg har nok bare ligget forkert". Jeg har pludselig lyst til at gå en lille tur. Jeg rejser mig op, og kigger på August. "Jeg går lige en lille tur". "Okay, men gå nu ikke for langt væk", siger han og lyder lidt bekymret. 

Jeg kigger ligeud mens jeg går, og håber på at jeg ser ulven. Det er mærkeligt, hvad der er med den ulv. Jeg laver et lille skrig. Og så ligger jeg på jorden. "Av". Hvor irriterende, tænker jeg. Jeg bløder på mit knæ, og der er kommet et hul i mine stramme sorte jeans. Jeg vil gerne rense mit sår, men jeg har ikke noget vand med. Vi har brug for vand, vi har allerede drukket alt det vi havde. Og jeg er virkelig tørstig. Såret svier og jeg rejser mig op. Alt kører rundt og jeg bliver svimmel. Jeg mister balancen og falder ned på den hårde jord. Mit hoved falder lige ned på en sten. Det dunker i min pande, og jeg er stadig svimmel. Alt bliver ligeså stille sort og jeg mister følingen. 

Der er et eller andet, der presser på min ryg. Jeg vender mig om og ser ulven... den er så flot. Jeg tager en dyb indånding, tager min hånd rystende og forsigtigt frem mod ulven og mærker dens pels. Jeg lukker øjnene og kærtegner dens dejlige pels. Jeg kan ikke lade være, og gør det samme med den anden hånd. Jeg er slet ikke bange. Jeg kigger op, det er blevet lidt mørkt. Jeg læner mit hoved mod ulven. Jeg er helt sikker på, at det er den samme ulv. Jeg kan næsten ikke nænne at gå fra den. Møg! Tænker jeg, jeg ved jo slet ikke hvor lang tid jeg har været her. Hvad med August? Han må være bekymret. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...