En sidste uge på jorden

Denne historie er 3. valgmulighed for at vinde "Illuminae" Den er inspireret af citatet “You have me. Until every last star in the galaxy dies.
You have me.”
Luna er i sorg. Hun og alle andre på jorden har fundet ud af at der kun er en uge tilbage at leve på jorden. Jorden vil nemlig eksplodere, og menneskene har indtil videre ikke fundet nogen løsning på katastofen. Hvad gør de? Og finder de en løsning?

I er mere end velkomne til at give feedback i kommentaren (helst konstruktiv feedback) så jeg kan gøre det bedre en anden gang. <3


3Likes
0Kommentarer
757Visninger
AA

18. Enden

7. dag

Jeg vågner op med rædsel. Det er den syvende dag, den SIDSTE dag. Jeg kan mærke, at jeg ryster. "Hvordan har du det?" Spørger August. "For at være ærlig er jeg rædselsslagen, jeg kan slet ikke forstå det". "Hvad med dig?" "Jeg har det på samme måde, men i det mindste sov jeg godt". Siger han. Jeg ser, at der kommer et smil på hans læber. Jeg hører en høj skinger lød, langt herfra lyder det som om. "Hørte du det?" Spørger jeg. På en måde håber jeg, han hørte det, men på den anden side, håber jeg ikke, at han hørte det. "Ja, det gjorde jeg". Der lyder en knækkende lyd. Måske som et træ der bliver fældet og lander på jorden. "Hvad med at vi tager afsted?" Foreslår August. "Lad os gøre det", siger jeg og går hen til teltet for at pakke det sammen. Jeg kan huske, at det er torsdag i dag. jeg har ikke holdt øje med hvilken dag det er. Men jeg kan huske, at det er torsdag fordi sidste torsdag sagde damen i Talen, at om en uge vil jorden eksplodere. Nu slår tanken mig, det kan være, at de er døde. Jeg begynder at græde, men jeg fortsætter med at pakke teltet sammen. "Vil du snakke om det?" Spørger August sødt og jeg bliver lidt beroliget. "Det kan være, at de allesammen er døde. det kan være at Lasse, Emilia og Nina er døde. tanken har slet ikke strejfet mig før, men det kan godt være. August kommer hen til mig giver mig et dejligt, langt og varmt kram og aer mig på kinden.

Jeg har ingen ide om, hvor vi tager hen, men det vigtigste er, at vi kommer væk. Vi slentrer med hinanden i hånden. forbi alle træerne og sikkert også væk fra ulven. Vi går i timevis, og det begynder at blive mørkt. jeg bliver lidt træt men fortsætter. Jeg har på fornemmelsen at vi er nød til at fortsætte så jeg tager mig sammen og går. "Skal vi holde en pause?" "En kort en", siger jeg bestemt, vi kan ikke stoppe helt endnu. nu er det helt mørkt. månen og stjernerne lyser og det er det hele. det er nogle rimeligt kraftige lys. Jeg vender mig om og kigger tilbage. Det er helt rødt. Træerne falder ned, det ene efter det andet. Og det går stærkt. Jorden under vibrerer og larmer. der kommer en sprække i jorden. "LØB", råber jeg. Vi spurter hånd i hånd og det går virkelig stærkt. Det brummer under os. Jeg løber alt hvad jeg kan. Efterhånden bliver jeg træt. Sprækken er ikke helt tæt på os endnu, men den kommer nærmere for hvert sekund. Vi stopper op. "Jeg kan ikke mere" siger jeg. August siger ikke noget, tager mig bare op og bærer mig som man holder en baby. han løber med mig. Hvis ikke det er fordi at jorden er ved at gå under så ville det være virkelig romantisk. Han løber med mig i armene, og pruster. han stopper op og sætter mig ned. "Jeg kan heller ikke mere". Det er nu, det ved jeg. det er nu at vi siger farvel. Jeg græder uden lyd. Tårerne løber ned af mine kinder så jeg næsten kan fylde en hel skål. "Jeg... jeg elsker dig", siger jeg. Jeg glemmer alt andet lige nu. Glemmer sprækken, glemmer træerne, glemmer det hele undtagen August. Vi står i det her sammen, ligesom alle andre mennesker. "Jeg elsker også dig", siger han og løfter mig op i sine arme igen. Vores læber mødes og vi kysser. Sådan rigtig kysser. jeg elsker ham! "Hvis jeg skal dø... så dør jeg med dig", siger han. "Hvis jeg skal dø, så dør jeg med dig", siger jeg og kysser ham igen. Sprækken er få meter fra os. Og hele jorden er rød. jeg ved, at det er slut. men jeg er i armene på den jeg elsker så det hele skal nok gå alligevel. Vi kysser stadigvæk, og mine øjne er lukkede. Jeg falder, skriger og er nede i mørket. Jeg kigger op og der er alt rødt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...