Den Magiske Telefon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2016
  • Opdateret: 30 dec. 2016
  • Status: Igang
12-årige Linus bor sammen med sine forældre. Hans far har et computerfirma, som har fået stor succes i USA. Det betyder også, at de skal flytte dertil efter jul. Men hvad sker der, når han får den mærkelige vikar på skolen? Hvilken hemmelighed gemmer han på?
Den Magiske Telefon er et juleeventyr, der handler om venskab, mod og sammenhold.
Deltager i konkurrencen: Mulighed 2.

0Likes
15Kommentarer
485Visninger
AA

7. 7. december

 

Linus vågnede et godt stykke op af formiddagen. Han havde åbenbart faldet i søvn og sovet helt indtil nu. Han satte sig straks op i sengen og fandt Hans’ telefon frem. Han begyndte at spille spillet, som han havde fundet. Han blev ved i meget lang tid, lige indtil mor kom ind til ham. Der kom stadig pallietter ud af den, og Linus gjorde alt for at skjule dem under dynen samt telefonen. 

“Nå, din syvsover. Klokken er 12. Vil du ikke ned og få din adventsgave?” spurgte mor. 

Linus sukkede. Han havde ikke noget valg. Hvis han ikke gjorde det, så ville hun bare blive mistænksom. Han rejste sig og gik med ned i stuen, hvor morgenbordet allerede var dækket op til frokost. 

“Prøv at lukke øjnene,” sagde far til ham. Det var lige før, han håbede, at gaven var, at han havde ombestemt sig med hensyn til flytningen. Men så let spillede klaveret ikke. Far gav ham bind for øjnene, så det var nok ikke det. Han førte Linus ud i køkkenet og tog bindet af hans øjne. 

“Tada! Hvad siger du så?” spurgte far ivrigt. “Det er den nyeste playstation. Det har du altid ønsket dig. Er du ikke glad?” 

“Jo, det er rigtig godt set, far,” sagde Linus ironisk. 

“Hvad er der nu i vejen?” spurgte far undrende.

“Alt! Du tænker kun på flytning, penge, dit firma og berømmelse! Men der er mange ting, der er vigtigere end det - b.la venskab. Jeg har fået nok!” råbte Linus og gik ind på sit værelse. 

“Jamen det er ligegyldigt med dig og Marcus. Du kan jo få venner i USA,” sagde far, i et forsøg på at opmuntre ham. “Og måske kan du møde Johny Depp. Ham fra Pirates and the Carribean,” fortsatte han. 

Mor gik hen til ham. 

“Lad ham bare være. Han har nok brug for at være alene,” sagde mor til ham. 

“Ja. Det er måske også det bedste, når han er i det der humør,” sagde far og satte sig ved frokostbordet. 

Linus havde brug for at komme så langt væk fra far som muligt. Og den mulighed kunne han få ved at bruge Hans’ telefon. Han fandt den frem og trykkede på en tast. Så snart han havde indtastet kodeordet, kom lyset frem igen og sugede ham ind i telefonen.  

Han befandt sig igen bagved den lukkede dør i det mørke rum. Han åbnede den og gik ind i stalden. “Nå, der er du, Linus,” sagde julemanden venligt. Han stod midt på gangen og kælede for et af rensdyrene. 

“Hvor er din ven henne?”

“Han er hjemme hos sin familie. Vent, hvordan ved du…?” begyndte Linus. 

“Det er en lang historie,” sagde julemanden. 

Han begyndte at gå ned ad gangen, og Linus fulgte efter ham gennem stalden og ind ad en ny dør. Den var af træ, og den var grøn. Den knirkede ligeså meget som den anden dør. Inde i rummet var der en grøn lænestol fyldt med huller og en kamin. Flammerne skød gløder op i pejsen. Gulvet var af træ, og der hang billeder på væggen af julemanden og en nissepige, som var på julemandens alder. Linus gik ud fra, at det var julemandens kone. 

“Det er nok lidt svært, at fortælle dig det her. Men vi minder så meget om hinanden, du og jeg. Vi er i familie,” sagde han. “Det var faktisk rart at komme ud med det. Hvad siger du, Linus?”

“Hold nu op. Hvor gammel tror du lige jeg er? Vi er sgu da ikke i familie,” protesterede Linus. 

“Jeg tror du vil finde ud af det snart,” sagde julemanden og blinkede til Linus. 

Ovenover kaminen var der nogle fordybninger, der lignede stjerner. Der var tre af dem. Linus skiftede emne. 

“Hvad skal de bruges til?” spurgte han og pegede på fordybningerne. 

“Jeg har ingen anelse,” sagde julemanden. “Jeg har haft det her værksted i knap 100 år, og alligevel aner jeg ikke, hvad de skal bruges til,” fortsatte han med et grin. 

“Men mon ikke I to kan finde ud af det? Altså dig og Marcus,” spurgte julemanden.

“Men hvorfor er det lige netop os, der skal gøre det?” spurgte Linus nysgerrigt. 

“Det finder du af,” sagde julemanden. “Nå, jeg må ud og fodre rensdyrene. Vil du med?”

Linus nikkede ivrigt og gik ud i stalden sammen med julemanden. Julemanden gav ham et æble, som han fik lov til at give et af rensdyrene, som hed Rudolf. Linus havde godt nok hørt navnet og om rensdyret før. Og nu stod han lige foran det. Rudolf tog ivrigt imod æblet, og da han havde spist det, tiggede han efter mere. 

“Han kan lide dig, Linus. I kunne blive et godt makkerpar, I to,” sagde julemanden med et grin. 

Linus fnisede af julemandens kommentar. 

“Ja, det tror jeg også. Han er et sødt rensdyr,” sagde han.

“En dag må du få lov til at flyve i min kane. Hvis du ellers tør,” sagde julemanden. 

“Det vil jeg meget gerne!” sagde Linus glad.

“Så er det en aftale,” sagde julemanden. “Vi ses i morgen.”

Linus nikkede og trykkede på en tast på telefonen. Det guld-agtige lys kom igen og sugede ham ind i telefonen. Efter få sekunder befandt han sig på hans værelse igen. Han kunne ikke tro, hvad han lige havde oplevet. Han havde det som om, han var med i en film. Han kunne høre mor kalde på ham i det fjerne. Lige da han havde lagt telefonen under dynen, kom mor ind til ham. Hun meddelte, at der var aftensmad. Hun så sig omkring, og fik øje på de mange pallietter, som Linus endnu ikke havde fået ryddet op. “Ej, Linus. Du skal altså rydde dem op,” sagde mor formanende. 

“Ja, ja. Det skal jeg nok,” sagde Linus og gik ned i stuen til aftensbordet. 

“Hvor har du været så længe?” spurgte mor. 

“Jeg har været hos julemanden og fodret hans rensdyr,” sagde Linus kort. 

Far grinede af Linus’ kommentar.

“Din fantasi fejler i hvert fald ikke noget. Men der er i hvert fald mad nu,” sagde mor. 

“Du er slet ikke sur mere,” bemærkede far, da Linus satte sig ved bordet. 

De skulle have frikadeller, kartofler, brun sovs og rødkål. “Det er også fordi, jeg lige har været hos julemanden. Jeg fodrede Rudolf,” sagde Linus ivrigt. 

“Linus, vi har talt om din fantasi før. Du skal komme ud af den verden og blive voksen,” sagde far. 

“Hold nu kæft! Jeg har ret til at tro på, hvad jeg vil,” sagde Linus irriteret og tog sin tallerken med med mad ind på værelset. 

“Hvad gik der dog af ham?” spurgte far undrende. 

“Han er nok bare træt af, at vi skal flytte. Og så bruger han hans fantasi til at komme på andre tanker,” sagde mor og kyssede ham på munden. 

Inde på værelset lå Linus med sin computer og spillede Minecraft. Han var godt træt af flytningen, men han vidste godt, at han ikke kunne gøre noget ved det. Han måtte bare få det bedste ud af det, mens de stadig boede i Danmark. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...