Den Magiske Telefon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2016
  • Opdateret: 30 dec. 2016
  • Status: Igang
12-årige Linus bor sammen med sine forældre. Hans far har et computerfirma, som har fået stor succes i USA. Det betyder også, at de skal flytte dertil efter jul. Men hvad sker der, når han får den mærkelige vikar på skolen? Hvilken hemmelighed gemmer han på?
Den Magiske Telefon er et juleeventyr, der handler om venskab, mod og sammenhold.
Deltager i konkurrencen: Mulighed 2.

0Likes
15Kommentarer
462Visninger
AA

5. 5. december

Linus var tidligt oppe igen. Han sad med telefonen og legede med den. Han anede ikke, hvad der stod på den, men han kunne ikke styre sin nysgerrighed og pillede ved alle mulige ting. Han anede heller ikke, hvad han lavede, men han var ligeglad. Han kunne ligeså godt gøre noget, nu hvor han havde telefonen. En halv time senere ringede hans vækkeur. Han havde helt glemt, at det var sat til. Han sukkede og rejste sig og tog tøj på. Derefter gik han ned i stuen, hvor mor sad ved morgenbordet. 

“Hvor er far henne?” spurgte Linus.

“Han er allerede taget af sted på arbejde. Det er jo i aften han skal i Aftenshowet. Er du ikke spændt på det?” spurgte mor.

“Ja, rigtig spændt,” sagde Linus ironisk.

Han tog hurtigt en bolle fra kurven, der stod på morgenbordet.

“Han lytter aldrig til mig. Han er ligeglad med venskab. Han tænker kun på sig selv og sit firma,” fortsatte Linus irriteret.

“Linus…” begyndte mor.

Men Linus var hverken til at hugge eller stikke i. Han tog sit overtøj på, og løb rasende ud af døren med bollen i hånden.

 

Henne i skolen mødtes han med Marcus som altid. De fulgtes ad op til klassen. På vejen så de Jens, som var klædt ud i julemandskostume. Han gik rundt med en kurv fyldt med pebernødder, og de små børn tog ivrigt imod dem. “Kæft hvor er det latterligt. Nu står Jens igen og giver pebernødder til rollingerne. Hvorfor kan de små børn ikke bare indse, at julemanden ikke eksisterer?” spurgte Marcus med et grin. 

“Det kan også være, at han gør det,” sagde Linus.

“Hvad mener du?” spurgte Marcus.

“Det får du at se,” svarede Linus.

Før Marcus kunne nå, at spørge ham om flere spørgsmål, ringede det ind til første time. De skulle have Hans, men han kom ikke alene ind i klassen. Ved hans side gik ingen ringere end skoleinspektøren! 

Alle tiede på en gang stille, og gloede måbende på dem begge to. Skoleinspektøren rømmede sig, før han begyndte at tale. “Ja, der er blevet stjålet en del telefoner her på det sidste. Hvis I kender noget til det, så er det bedst at sige noget nu,” sagde han. 

“Så er der ikke mere. I kan godt begynde timen nu,” meddelte han og gik sin vej.

Da skoleinspektøren var gået, gik Hans igen rundt mellem elevernes borde. “Hm… Noget siger mig, at der er ugler i mosen her. Hvad med dig, Linus? Kan du fortælle mig, hvem der har taget min telefon?” spurgte han.

Linus rystede på hovedet.

“Jeg er sikker på du skjuler noget,” sagde Hans med et smørret smil. 

“Har din mor ikke lært dig, at du ikke må lave ballade? I så fald er hun en rigtig dårlig mor,” fortsatte Hans.

“DU TAGER FEJL!” råbte Linus. Han var lige ved at eksplodere af raseri. 

Hans skiftede emne. 

“I dag skal vi skrive en stil om julen. I må skrive hvad I vil, men I får en bonus for at skrive grimt om julemanden,” sagde Hans. 

Denne kommentar fik alle til at grine, bortset fra Linus. Han undrede sig virkelig over, hvordan Hans kunne få sig selv til at sige sådan noget.

 

Da Linus kom hjem fra skole, gik han direkte ind på sit værelse. Han nægtede først, at se far i fjernsynet i aften, men samtidig kunne det give ham en undskyldning for, at komme med sure kommentarer. Han fandt telefonen frem og indtastede koden. Så var han inde på startsiden. Der kom stadig pallietter ud af den hver gang, han trykkede på en tast. Han brugte flere timer på, at rode med telefonen. Så lang tid, at mor kaldte og meddelte, at der var aftensmad. Lige da hun kaldte, var det pludselig som om, at den begyndte at lyse kraftigt. Alle bogstaverne på startsiden forsvandt i lysets kraftige skær, som var helt fuldstændig guld-agtig. Han nåede dog at lægge den fra sig, inden mor kom ind på hans værelse.

“Så er det sidste udkald, Linus,” sagde mor. 

“Ej, har du nu haft klippedag igen? Der ligger jo pallietter over det hele,” fortsatte hun, og kiggede sig omkring. 

“Ja, ja. Det har jeg,” løj Linus. 

“Okay. Men jeg forventer, at du selv rydder op efter dig,” sagde mor og gik ned til aftensbordet i stuen.

De skulle spise forholdsvis tidligt, da far skulle interviewes kl. 18.30. Men det var Linus ligeglad med. Han ville langt hellere bruge tiden på, at udforske Hans’ telefon. Men det måtte blive efter interviewet.

De skulle have risengrød til aftensmad. Normalt elskede Linus risengrød, men lige nu var han alt for vred og irriteret til, at kunne spise noget som helst. 

“Skal du ikke have noget at spise? Det er risengrød. Din yndlings julemad,” sagde mor bekymret. 

“Nej. Jeg tror, jeg tager noget senere,” sagde Linus og satte sin tallerken tilbage i skabet. 

“Tak for mad. Jeg går ind til mig selv. Vi ses senere, mor,” sagde Linus og gik ind på sit værelse. 

Mor sagde ingenting, og fortsatte med at spise.

 

Inde på værelset fandt Linus mobilen frem, indtastede kodeordet og var atter inde på startsiden. Hans hjerte hamrede i halsen på ham, og han håbede for alt i verden, at lyset ville komme igen. Han lukkede øjnene og ønskede sig langt væk. I det samme mærkede han en vind i sit hår. Det var som om, han blev helt opslugt af telefonen og lyset, der kun blev skarpere og skarpere. Til sidst var han helt omringet af lys, og han kunne ingenting se. Han havde det som om, han snurrede hurtigere og hurtigere rundt. Han snurrede så kraftigt, at han måtte lukke øjnene. Til sidst var der helt stille. Han åbnede først det ene øje på klem, så det andet. Så vidt han kunne se, befandt han sig i et bælgmørkt rum. Han kunne se et nøglehul i det fjerne, og lys der kom fra den anden side af det. 

“H-hallo? Er her nogen?” spurgte Linus. Han prøvede at famle sig frem efter dørhåndtaget. Han åbnede døren med lethed, og efterhånden som han åbnede den, gik det op for ham, at han befandt sig i en slags stald. Men det var ikke en helt almindelig stald. Den var fuld af rensdyr, der gloede venligt på ham. 

“Hvad er det dog for et sted?” sagde Linus til sig selv. 

Han nev sig selv i armen og bed sig i læben, i håb om at finde ud af, at det hele bare var en drøm. Men det gik op for ham, at han var lysvågen. I det samme dukkede en mandlig figur op. Han var tyk, og var iført en rød jakke og en nissehue, der endte i en spids. Hvor kom han fra, tænkte Linus. 

Han kan ikke bare dukke op i den blå luft. 

“Linus,” sagde manden med sin venlige stemme.

“Hvem er du?” spurgte Linus. 

Før manden kunne nå at svare, opdagede Linus, at han tilfældigvis kom til at trykke på en tast på telefonen. Det kraftige guld-agtige lys kom igen og omringede ham. Det var som om, han blev suget ind i telefonen.  

Efter et par sekunder opdagede han, at han var tilbage i sit eget værelse. Han havde stadig telefonen i hånden, og der kom pallietter ud af den. Han kunne høre mor kalde på ham i det fjerne, og han skyndte sig at gemme telefonen under dynen. I det samme gik døren op og hun kom ind til ham. 

“Nå, der var du. Interviewet er startet for længst,” sagde mor.

“Ej, altså, du skal rydde de der pallietter op efter dig. De ligger jo og flyder over det hele,” fortsatte hun.

“Jo, det skal jeg nok,” sagde Linus og gik med ned i stuen. Han hadede, at far skulle interviewes, men han lod bare som ingenting, og fulgte modvilligt med i programmet. 

Far var som sædvanlig iført sin blå- og hvidternede skjorte, men i dagens anledning havde han et rødt slips på. Værten var en kvinde på mors alder. Hun var iført en rød kjole og hun havde brunt hår og blå øjne. Fint skulle det åbenbart være. 

“Er det ikke svært at skulle flytte til et helt andet land med en fremmed kultur?” spurgte værtinden far. 

“Jo, det er det egentlig. Jeg kommer også til at savne mine venner, men jeg tager det som det kommer. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at flytte lige overfor Hollywood,” sagde far.

“Hvad vil flytningen betyde for dig og dit firma?” spurgte værtinden.

“Altså det vil betyde, at der vil komme til at ske en hel del ændringer. Både økonomimæssigt og kulturmæssigt. Man må jo indordne sig efter de love og regler der er derovre. Det bliver både spændende og udfordrende, fordi der kommer så mange forandringer i hverdagen. Jeg får min helt egen limousine og billig adgang til Hollywood. Det er så en fordel - især for mig og min familie. Ulempen er, at jeg skal arbejde mere end herhjemme,” sagde far.

“Ja, jeg tror vi holder for i dag,” sagde værtinden og takkede ham for interviewet. 

Så gik Aftenshowet videre til det næste punkt på programmet, og mor slukkede for fjernsynet. 

“Han var god, ikke?” spurgte mor Linus. 

“Jo, helt fantastisk,” sagde Linus ironisk. 

“Jeg går i seng,” fortsatte han. 

“Allerede? Jamen det er fredag,” sagde mor bekymret.

“Jeg har det ikke så godt,” løj Linus.

Efter oplevelsen med telefonen, var Linus blevet så træt, at han knap kunne holde øjnene åbne. Derfor besluttede han sig for at gå meget tidligt i seng, så han ville være frisk til at undersøge telefonen i morgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...