Den Magiske Telefon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2016
  • Opdateret: 30 dec. 2016
  • Status: Igang
12-årige Linus bor sammen med sine forældre. Hans far har et computerfirma, som har fået stor succes i USA. Det betyder også, at de skal flytte dertil efter jul. Men hvad sker der, når han får den mærkelige vikar på skolen? Hvilken hemmelighed gemmer han på?
Den Magiske Telefon er et juleeventyr, der handler om venskab, mod og sammenhold.
Deltager i konkurrencen: Mulighed 2.

0Likes
15Kommentarer
487Visninger
AA

3. 3. december

Linus trådte ind ad skolegården. Han havde fundet på en idé til, hvordan de kunne tage Hans’ mobil. Men den var meget risikabel, og de ville i hvert fald komme til at bryde mindst tre skoleregler og en lov, for at det kunne lykkes. Marcus var allerede ankommet til skolen, og han gik hen til Linus. 

Linus fortalte ham om sin plan og om Hans’ mobil. 

“Og du vil have mig til at tro på, at den er magisk?” grinede Marcus. 

“Jeg mener det! Der er ligesom en grund til, at jeg er desperat efter at komme indenfor. Altså i frikvarteret, mener jeg,” sagde Linus bestemt. 

“Vi bliver bare bortvist, hvis vi bliver opdaget,” sagde Marcus. “Det vil jeg altså ikke risikere.”

“Fint! Men så får du heller ikke mobilen at se,” sagde Linus. 

For ham var det egentlig ligemeget, om han blev bortvist eller ej, da han skulle flytte efter jul alligevel. Men så ville det bare gå ud over Marcus, og det ville han heller ikke risikere. 

Men til sidst fandt han på en løsning, og de ville udføre planen i frikvarteret. 

 

Efter en dræbende lang matematiktime, var de ude i skolegården som de første. Linus havde tænkt sig, at stjæle vinduespudserens stige og sætte den op ved muren, hvor han vidste, at lærerværelset befandt sig. Der var bare lige et problem. Det var let nok at opdage, hvis man vidste, hvor stigen befandt sig. Og vinduespudseren skulle altid pudse vinduer i frikvarteret. Så tiden var knap, hvis de skulle nå det. Men det lykkedes Marcus og Linus at få fat på stigen, uden at nogen opdagede dem. Linus stillede stigen ved muren, hvor lærerværelset var. Muren var bagved skolegården.

“Men hvad skal jeg så lave?” spurgte Marcus. 

“Du holder vagt,” sagde Linus og begyndte at kravle op ad stigen. 

Marcus nikkede og kiggede sig vagtsomt omkring. Linus havde altid haft højdeskræk, så hans ben rystede under ham, da han begyndte at kravle op ad stigen. Til sidst var han så højt oppe, at han næsten kunne se hele skolegården. Han kunne mærke, at han begyndte at svede og hans hjerte hamrede helt oppe i halsen på ham. Heldigvis var vinduet til lærerværelset åbnet, hvilket var en fordel for ham. Så skulle han ikke til at tænke på, at gøre et eller andet drastisk, som han helt sikkert ville blive bortvist for. Han kunne se Hans snakke med skoleinspektøren. Kirsten var der også sammen med en masse andre lærere. Både nogen han kendte, og andre han ikke havde noget med at gøre. “Nå, så må vi vist hellere komme i gang med månedens lærermøde,” sagde skoleinspektøren. 

“Vi skal finde ud af, hvem der skal være julemand i år,” fortsatte han. “Altså for de små klasser. Det er en tradition vi altid har haft. Hver fredag op til jul kommer der altid en eller anden julemand og hilser på de små og giver dem pebernødder.”

Han kastede et blik på Hans. 

“Du ligner virkelig en, der godt kunne være julemand,” sagde han. 

“Der er kun EN julemand!” nærmest råbte Hans. 

Han råbte så højt, at det gav et sæt i alle. 

Linus blev så forskrækket, at han var lige ved at falde ned ad stigen. Det var kun en lynhurtig reaktion, der forhindrede ham i at falde flere meter ned. 

“Han er en tyran. En djævel!” fortsatte han og gloede på alle lærerne, der var helt mundlamme. 

“Tja… Din fantasi fejler i hvert fald ikke noget,” sagde skoleinspektøren. 

“Ved I hvad han har gjort? Han har engang byttet mine gaver ud med kul! Og så har han verdens største mund, og en klam ånde, der lugter af gammelt ost!” råbte Hans. 

Denne kommentar fik alle til at le, selv skoleinspektøren. 

“Tak, tak!” sagde skoleinspektøren og rejste sig. “Jeg tror vi holder for i dag. Jeg vil skrive til forældreintra, og høre om forældrenes mening,” fortsatte han. 

Hans lagde sin telefon i vindueskarmen. Hurtig som et lyn tog Linus telefonen og lagde den i sin lomme. Han var ikke engang sikker på, at det var den rigtige telefon, men den var i hvert fald kulsort. Han tjekkede ikke efter, om symbolerne var på den, men det havde han heller ikke tid til. Han skyndte sig at klatre ned ad stigen. Selvom han rystede som et espeløv, kom han forholdsvis hurtigt ned alligevel. 

Marcus og Linus nåede lige akkurat at sætte stigen på plads, inden det ringede ind til næste time. 

Samtidig havde Hans opdaget, at hans mobil var væk. Han kaldte på skoleinspektøren, der kom farende. “Nogen har taget min telefon. Jeg lagde den lige her på vindueskarmen,” sagde Hans i en meget vred tone. 

“Ej, det kan altså ikke lade sig gøre. Den er nok bare faldet ud,” sagde skoleinspektøren og kastede et blik ud af vinduet. Men han kunne ikke se telefonen nogen steder. 

“Det var da godt nok mærkeligt. Den kan ikke bare forsvinde,” fortsatte han. 

“Linus! Den lille tyran…” mumlede Hans. 

“Linus fra 6.a?” spurgte skoleinsepktøren. Hans nikkede. 

“Jeg har godt nok hørt mange historier om ham. Men jeg tror altså ikke, han er sådan en, der går rundt og stjæler,” sagde skoleinspektøren. 

“Vær forsigtig med at dømme folk,” fortsatte han og gik sin vej. 

 

Til Linus’ held fandt han ud af, at vinduespudseren var taget på ferie. Det hørte han en lærer sige, da han var ved at forlade skolen.

 

Da Linus kom hjem fra skole, gik han som det første ind på sit værelse. Han fandt telefonen frem og trykkede på en tast. Startsiden kom frem, men Linus havde ingen anelse om, hvad der stod, da den var på latin. Han ville i første omgang prøve Google Oversæt på computeren, men kunne ikke, da internettet var nede. Han sukkede og forsøgte at genstarte routeren, men selv det hjalp heller ikke. Han kunne høre far brokke sig i stuen. “For satan da! Nu virker nettet ikke igen!”

Det lød til, at han også havde problemer med det. Linus kunne ikke vente med, at undersøge telefonen. Så han skrev det første, det bedste han kunne komme på. Han skrev Hans, da han var på siden, der bad ham om kodeordet. Kodeordet skulle åbenbart være et bestemt ord. Men det virkede selvfølgelig ikke. Det ville også være for godt til at være sandt, hvis det var det. Han havde nu 2 forsøg tilbage til at gætte koden. Han prøvede at skrive julemanden, men det virkede heller ikke. Han blev enig med sig selv om, at lade telefonen være til i morgen. Måske kunne han tænke bedre der. Han havde kun et forsøg tilbage, og en eneste fejl ville ødelægge det hele. Og så ville han blive afsløret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...