Den Magiske Telefon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2016
  • Opdateret: 30 dec. 2016
  • Status: Igang
12-årige Linus bor sammen med sine forældre. Hans far har et computerfirma, som har fået stor succes i USA. Det betyder også, at de skal flytte dertil efter jul. Men hvad sker der, når han får den mærkelige vikar på skolen? Hvilken hemmelighed gemmer han på?
Den Magiske Telefon er et juleeventyr, der handler om venskab, mod og sammenhold.
Deltager i konkurrencen: Mulighed 2.

0Likes
15Kommentarer
486Visninger
AA

2. 2. december

Linus havde fået en genial idé til, hvordan han skulle få mobilen fra Hans. Det var midt om natten og han havde tænkt over idéen i meget lang tid. Da han var sikker på, at hans forældre sov, stod han op og listede så lydløst som muligt ned i køkkenet. Han fandt eddike, rugbrød, sure agurker, mælk og vand frem. Så tog han en skål og blandede alle ingredienserne sammen. Han håbede på, at denne plan ville virke, ellers var han og Marcus på spanden. Lige da han havde lagt blandingen i en pose, som han bandt en stram knude på, lagt den i hans skoletaske og vasket skålen op og sat den på plads, gik døren op og mor kom ind i køkkenet. 

“Hvad laver du her, Linus?” spurgte hun. 

“Jeg var bare lidt sulten, så jeg gik ned for at tage noget mad,” løj Linus og prøvede at se så uskyldig ud som muligt. 

“Hvad laver du med din skoletaske?” spurgte mor. 

“Jeg skulle bare tjekke, om jeg havde alle bøgerne til i morgen,” sagde Linus.

“Godnat, mor.”

Mor stod lidt og tænkte, inden hun gik i seng igen.

 

Først da Linus havde lagt hovedet på puden, gik det op for ham, hvor træt han i virkeligheden var. Til sidst lod han søvnen overmande ham, og han sov helt indtil hans vækkeur ringede.

 

Da Linus sad og spiste sin morgenmad, var han for en gangs skyld ikke sur. Han var tværtimod meget spændt på, hvordan hans plan ville virkede. Han skyndte sig at spise sine cornflakes og sætte tallerkenen i opvaskemaskinen. 

“Hvad er den af? Du er slet ikke sur,” spurgte mor undrende og satte sig ved siden af ham. 

“Er det måske ulovligt at være glad?” spurgte Linus, da han havde fået sit overtøj på.

“Du er præcis som din oldefar! Meget humør-svingende og fantasifuld,” sagde far. “Men han forsvandt sporløst på en rejse i Grønland i 1890. Det er en af de få forbrydelser politiet aldrig har fået opklaret.”

“Det har du fortalt. Men jeg må af sted nu,” sagde Linus, og før hans forældre kunne nå, at sige hverken fra eller til, var han allerede løbet ud af døren. 

Til hans overraskelse var Marcus allerede ankommet. Han var for en gangs skyld kommet i god tid, og de satte sig et sted i skolegården, hvor ingen kunne høre dem. Linus fortalte Marcus om sin plan, og han ville gerne være med til at udføre den i frikvarteret. Men han ville dog ikke fortælle ham om Hans’ telefon. Han ville vente til han vidste mere om den.

 

Dagen i skolen var dræbende kedelig. Det var som om tiden gik meget langsommere end den plejede. Den sneglede sig af sted. Men endelig ringede det til frikvarter, og Marcus og Linus var de første, der var ude i skolegården. De blev enig om, at vente med at udføre planen efter fem minutter, da det ellers ville virke lidt for mistænkeligt. De satte sig ned på en bænk i skolegården og gav sig til at snakke. De lod som om, de slet ikke var ude på noget, overhovedet. Da de fem minutter var gået begyndte Linus, at lade som om, han havde mavepine. Han klagede og tog sig til maven. 

“Jeg tror, jeg skal brække mig,” sagde Linus og skyndte sig ind på det første, det bedste ledige drengetoilet.

Heldigvis var der nogle toiletter i kælderen, så det var let for ham, at udføre planen. Da han var inde på toilettet, åbnede han sin taske og tog posen med blandingen frem. Han åbnede den og hældte det hele ned i toilettet. Han gik ud og vaskede hænder, og holdt øje med, om andre skulle bruge toilettet. Det var der heldigvis ikke, så han gik ud i skolegården, hvor Marcus stod og ventede på ham.

“Kan du ikke hente en gårdvagt?” spurgte Linus. 

“Jo, det kan jeg godt,” sagde Marcus. 

Efter et par minutter kom han tilbage med en gårdvagt. Gårdvagten hed Jens og han var altid meget hjælpsom. Han var iført en sort vinterjakke og han var gråhåret. “Nå, hvad er der galt med dig?” spurgte Jens. 

“Jeg har det ikke så godt. Jeg brækkede mig ude på toilettet,” sagde Linus, og forsøgte at lave sin stemme så hæs som mulig, og lod som om han hostede. “Det var da forfærdeligt. Jamen så må du hellere komme indenfor,” sagde Jens. 

“Er det i orden, at jeg følger ham op til klassen?” spurgte Marcus. “Ja, selvfølgelig. Jeg skal nok følge jer derop,” svarede Jens.

De gik langsomt, da Linus lod som om hans mavepine forhindrede ham i at gå i hans sædvanlige tempo. 

Da de kom op til klassen, låste Jens døren op og lod de to drenge komme ind i den. “Jeg skal nok skrive en seddel til jeres lærer,” sagde Jens. Han fandt en seddel frem og skrev om hændelsen i skolegården. 

“Farvel. Nu må jeg ud og holde øje med de andre rollinger. God bedring, Linus,” sagde Jens og gik ud af døren og lukkede den efter sig. 

Da de var helt sikre på, at Jens var gået, gav de hinanden high-five. 

“Yes! Det gik meget bedre end jeg havde regnet med. Jeg behøvede ikke engang bevise, at jeg havde ‘brækket mig,’” sagde Linus med et grin. Og Marcus grinede med. Men til Linus’ store ærgerelse var Hans’ mobil der ikke. Han ventede i lang tid på, at få mulighed for at tage den, men desværre skete det ikke. Han måtte altså lægge hovedet i blød og tænke over, hvordan de skulle komme indenfor næste dag.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...