All I want for christmas

Elena er en fantastisk menneske kender, som er en af hendes bedste kvaliteter, efter venlighed. Hun har rigtigt svært ved at sige nej, da hun frygter at såre andre. Overvinder hun sin frygt over kærlighed, og vil hun finde en ny?

Sophie er en meget selvstændig kvinde, som helst vil have at alting skal gå som hun vil. Vil det påvirke hendes virkning på mennesker? Vil hendes nyhed ødelægge venskaber?

Tobias er en meget kreativ mand, som har haft en tidligere kærligheds katastrofe. Kysser han hende i elevatoren, og vil hans højeste ønske blive opfyldt.

0Likes
0Kommentarer
288Visninger
AA

1. December


 

   Elena's synsvinkel                 

 

Det er koldt, jeg træt, men jeg gør det alligevel. Jeg har jo lovede hende det. Jeg overvejer at få det "dårligt," men den slags hopper hun nok ikke på. Hun banker på døren. fyrre minutter for tidligt.                                                 Jeg tvinger min højre hånd hen til låsen, og låser døren forsigtigt op. Hun spæner ind af døren, og hen til mit skab. Hun finder den sorte og alt for korte kjole frem, og lukker det ene øje lidt sammen, for at forstille sig hvordan den vil komme til, at se ud på mig. Derefter finder hun den højeste stilet man overhovedet kan forstille sig. Hun kaster det i armene på mig, og skubber mig ind på badeværelset, og lukker døren bag mig. Jeg får tøjet og skoene på, og gør mig helt klar. Vi går ud på vejen, og får fat i en taxa.

"Du ved godt du ikke kan sørge over ham forevigt ikke?" "Jo det ved jeg godt, og desuden, så har jeg altså glemt ham helt"

Vi står nu i den lange kø, indtil diskoteket, eller baren som Sophie nok ville sige. Sophie går op til dørmanden og siger noget til ham, som jeg ikke hørte, men hun havde overbevist ham om, at vi skulle helt op foran i køen. Hun fortæller, at jeg bare skal gå i forvejen, og at hun kommer lige om lidt. Jeg går ind med mine meget rystede og nervøse ben. Jeg kommer ind til et alt for lille lokale, med alt for mange mennesker. Jeg får hurtigt nok, og finder en vej ud. Der står jeg, helt alene, klokken lort om  natten.

Jeg tager mine stiletter af, og begynder at gå hjem. 

Efter et par minutter, får jeg ondt i fødderne. Jeg kigger forud, for at forudse hvor lang tid det vil tage. Jeg regner med en til halvanden time.

Det er mørkt, og rigtigt koldt. Jeg kigger under mine fødder, som næsten er blå, af forfrysninger.

Jeg genkender nogle lejligheder som er tæt på min egen. Turen er gået hurtigt, eller det føles i værtfald sådan.

Jeg trækker i håndtaget til opgangen.F***, der er låst, og jeg har selvfølgelig glemt mine nøgler. Jeg banker på døren, i håb om at nogle hører det, og lukker op, hvilket de nok ikke gør, da klokken er lidt over fire om natten.

Helt alene, sidder jeg i mørket, og kigger på stjerner. Pludseligt føles mine ben, eller arme ikke kolde mere. Måske er det fordi jeg har mistet følsen i dem.

Jeg går rundt på gaden, og tænker på hvor jeg har efterladt mine alt for høje stiletter. Jeg finder en bænk, og lægger mig på den. Jeg ligger og tænker på hvor heldig jeg enlig er. Jeg bor et sted. Det er en lille lejlighed, men i det mindste er den der. Prøv at tænk på de hjemløse. Jeg føler virkeligt med dem lige nu. 

Jeg vender mit hoved op mod himlen, og stjernerne, og falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...