Vandet

Hun er lykkelig for sit vand Han er ulykkelig fordi at han ikke er lykkelig

2Likes
3Kommentarer
56Visninger

1. Vandet

Han kiggede på hendes glas med vand.

Han kiggede på hans eget glas med vand.

Hun så så lykkelig ud for hendes glas for vand.

Han var ikke lykkelig for sit glas med vand.

Han blev misundelig på hendes glas med vand.

“jeg vil have dit glas med vand” sagde han

“Okay men så vil jeg have dit glas med vand” sagde hun

Han så på sit eget glas vand, det var der ikke meget ved.

“Okay” sagde han

Så byttede de

Han så på sit nye glas med vand.

Dette glas vand gjorde ham heller ikke lykkelig

Hun så til gengæld utroligt lykkelig ud for hendes nye glas vand

Han hældte sit vand ud på jorden.

Nu havde han ingen ting.

Hans læber blev tørre.

Han havde stadig ikke lyst til vand.

Han blev sur over at hun var lykkelig.

Han ville også være lykkelig.

Han lagde hånden over sit tomme glas og fyldte det med vand. 

Han skabte nemlig vand med hænderne.

Han kiggede på vandet i sit glas. Det bare vand tænkte han.

Han så op på hende.

“Hvorfor er du så lykkelig for dit vand?” spurgte han

“fordi det er mit” sagde hun 

Han kiggede på sit eget glas vand. Dette er mit glas vand tænkte han.

Han var stadig ikke lykkelig.

Hun drak sit vand og hun så så lykkelig ud, som om hun ikke havde brug for andet i verden.

Jeg har ikke brug for vand tænkte han. Hvordan skal det så kunne gøre mig lykkelig?

Hun var lykkelig 

Han var ulykkelig

Han var ulykkelig over at hun var lykkelig

Han kiggede ned på jorden hvor han havde hældt vandet ud.

Der begyndte at spire en lille grøn plante op.

Han satte sig på hug, og vandede den lille plante med det fyldte glas

Det voksede op og blev til et stort træ.

Dette gjorde ham glad.

Han kiggede op på hende.

Hun var lykkelig for sit vand.

Dette gjorde ham ulykkelig igen.

“Giv dog vandet til planterne” sagde han til hende

“nej, det er mit vand” sagde hun

“Der er ingen lykke i at have vand. Lykken er at give det til planterne” sagde han

“Du må ikke tage mit vand” Hun begyndte at skælve og græde.

Han gik over til hende.

“Du skal ikke være bange. Du har ikke brug for vand” sagde han

Hun græd og græd, indtil hun stoppede med at græde.

Så hældte hun resten af sit vand ud på en anden lille plante.

Hun lagde glasset fra sig og begyndte at vande direkte fra sine hænder.

Hun var utrolig god til at vande tænkte han

Nu vandede de sammen.

Der kom flere til, og alle vandede. 

Indtil at alt omkring dem var frodigt og grønt.

Han behøvede ikke en gang vande mere.

Han stoppede med at vande. De andre sørgede for det hele.

Han følte fred.

Han lagde sig ned og faldt i søvn.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...