2/12-16


0Likes
0Kommentarer
74Visninger
AA

3. Kapitel 2

~~Kapitel 2
 To år, jeg har spildt to år på at gøre hvad de siger. Men for hvad, de forrådte mig, de lod mig tro at jeg kunne blive mig selv igen. De lod mig tro at jeg kunne se min familie igen. Men i stedet tog de alt fra mig ALT! Jeg har siddet her i nogle få døgn, jeg får ikke nogen besøg fra Magnus, Marck eller Liam. Ohh ja Liam ham der forrådte mig allermest, ham jeg fortroligt fortalte alt til. Han vandt min tillid, men jeg har fortrudt alt hvad jeg sagde til ham. Jeg vil bare have alt tilbage, men intet kan blive som før. Skyggerne har overtaget alt og har taget alle dem jeg elskede fra mig. Jeg var rasende, virkelig rasende, men noget i mig sagde jeg skulle vente, en stemme i mit hoved kom i ny og næ, men stemmen var ikke klar. Jeg var bange for at jeg skulle rådne op. Jeg går over til lemmen der fører op ovenpå. Op hvor jeg myrdede. Jeg myrdede folk, jeg gjorde det for at få et liv igen for at leve med dem der holdte af mig, jeg gjorde det kun så jeg kunne overleve. Jeg begyndte at græde, mine kinder var blege, jeg knyttede mine knoer til de blev helt hvide. ”Stop du gør bare skade på dig selv”, jeg vendte mig hurtigt om jeg kunne intet se ikke en eneste. Pludselig mærker jeg en pusten i nakken ”Liam, hvad gør du her? ” Jeg vidste det var Liam, det var hans ting, han skulle altid puste mig i nakken når jeg mindst ventede det ”får du ingen mad? ” Han sagde det lavt som om den øverst befalende ikke måtte høre ham ”Liam, hvad fanden gør du her! ”. Jeg blev rasende og begyndte at græde, jeg græd i lang tid, han stod bare og studerede min krop imens jeg stod og hulkede. ”Er du syg? ” han lød bekymret, jeg stoppede med at græde og stirrede på ham, han var smuk. Han var den smukkeste jeg nogensinde havde set, det kastanjebrune hår der altid skinnede, hans øjne, hans øjne havde ingen rigtig farve de var helt unikke. Men dog var han alligevel kold og kynisk. ”Liam, svar mig for fanden! ” Han så dårlig ud ”Louise du må væk herfra, jeg kan ikke hjælpe dig længere” Jeg stirrede ind i hans øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...