How Many Times? - H.S.

Sophia West er en 17-årig pige, faret vild i sit kaotiske teenage liv. Bag hendes smil og evige "Jeg har det fint tak" gemmer hun alle sine ar på sjælen. Hendes hjerte er blevet knust ikke bare én eller to gange, men så mange gange at tillid ikke kommer let til hende. Men som tiderne ser svære ud, støder hun på skolens populære fyr Harry Styles. Tilliden til ham er ikke stor, specielt ikke når han har skabet fuld af skeletter. Men studieturen nærmer sig, så hvad sker der når Sophia kommer helt tæt på Harry?
_______________________________________________________________________________________________________________
Vi følger 17-årige Sophia West i sit besværlige teenage liv, med flere nedture end opture. Emner som kærlighed, drenge, selvskade, usikkerhed, løgne, hemmeligheder og sidst men ikke mindst fejl, vil blive taget op i denne historie.

18Likes
9Kommentarer
2170Visninger
AA

3. Kapitel 1 ✿ Run Away

Kapitel 1

Run Away

 

Han så ned på mig med de der triste øjne, der var fyldt med medlidenhed. Han gjorde mig bange, og min krop rystede under den kolde dyne. Jeg dækkede min nøgne krop til, mens jeg satte mig mere op i sengen. Niall sad over for mig i sengen, i intet andet end boxers.

 

”Du er nødt til at gå” bad han pludselig, så jeg begyndte at måbe. Først troede jeg at det var en joke, men han sad bare og stirrede, og så vidste jeg at det var ment i alvor. ”Nu?” spurgte jeg forvirret, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han nikkede bare, hvilket gjorde mig endnu mere konfus. ”Hvorfor? Har du travlt?” Han trak på skulderen ”Næh, jeg vil bare gerne have at du går nu”

 

Måbende rejste jeg mig med dynen, og fandt mit undertøj som jeg hurtigt fik på. ”Skynd dig lidt tak” bad han flabet, mens han selv trak en t-shirt over hoved. Jeg vendte mig om mod ham, og så med vrede øjne på ham, men jeg turde ikke sige noget. Jeg skyndte mig i tøjet, og fløj nærmest ud af hans værelse.

 

Jeg stod i hoveddøren med Nialls ligeglade øjne i mine store og forvirrede. ”Hvad med os?” spurgte jeg. Han rystede en anelse på hovedet ”Hvad med os?” gentog han, som om han ikke helt forstod mig. ”Skriver du til mig?” spurgte jeg nu. Koldt svarede han ”Det skal du ikke regne med”

 

Frosset stod jeg i døren, og det føltes som om jeg ikke rigtig kunne komme videre. Jeg forstod intet af det her, for sådan havde han aldrig været. Han kunne vel se hvor forvirret jeg var, så han uddybede sig selv.

 

”Hør Sophia… De sidste par måneder har været hyggelige nok, men nu har jeg fået hvad jeg kom for, så nu skal du gå”

 

Tårerne pressede sig på, men jeg holdt dem tilbage lidt endnu. ”Så alt det du sagde med at du ville lære mig at kende, var én stor løgn?” fik jeg sagt uden at bryde sammen. Der gik lidt tid, før han enkelt svarede ”Jah-”

 

”Jeg ved at det her sikkert betød mere for dig end for mig, men sådan er det og du skal komme videre – selv om det bliver svært for dig. Rent ud sagt er jeg pisse ligeglad med hvad du synes om mig, og egentlig vil jeg bare godt have at du går”

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre – jeg havde ingen idé. Mit blik faldt til gulvet, og jeg stod et par sekunder og prøvede at få det hele til at synke ind. ”Jeg udnyttede dig Sophia! Gå nu ud af den dør og had mig, lige som alle de andre” Han åbnede døren på hvid gab for mig, hvorefter jeg langsomt trådte ud i forhaven. Lige da jeg var gået ud af huset, blev døren smækket i bag mig så det rungede i mine ører.

 

Jeg følte mig så ynkelig! Helt igennem patetisk… Jeg havde stolet på at en af de populæreste drenge fra skolen, rent faktisk ville lære mig at kende – hvor var jeg dum. De sidste 3 måneder havde været en komplet løgn, men stadig var mine følelser for ham ægte. Det værste var at han ikke følte det samme som jeg, og han vidste ikke hvordan hans navn spillede i mit hoved som en sang på repeat når jeg forgæves prøvede at falde i søvn. Han havde udnyttet mig, og pludselig følte jeg mig så lille.

 

✿✿

 

Vi tog afsked med London i dag, eftersom at der var afgang til vores studietur i Italien. Hele vores klasse sad på flyet, og det var så pisse akavet efter hvad der var sket mellem Niall og jeg. Jeg havde lyst til at grave mig ned i et hul, så jeg aldrig skulle se ham igen, og bedre… så han aldrig skulle se mig igen. Jeg var ikke nervøs for at se ham, det var lige omvendt. Hvad skulle der nu ske mellem os? Jeg var så forvirret, og ked af det, og ikke mindst vred.

 

Jeg vendte mig rundt og så at Niall sad 3 rækker længere nede, på modsatte side af mig. Han sad og grinede højlydt af noget sjovt hans sidemand havde sagt. Sidemanden var ingen ringere end Louis, som også var med i den populære drengegruppe, for at sætte det lidt på spidsen. Popularitet var overvurderet, men alligevel betød det en masse for hvordan klassens fungere. Det var de populære der satte rammerne, og os andre der bare skulle tilpasse os. Ved siden af Louis, sad den langhårede Harry, og kiggede ud af vinduet. Han havde musik i ørerne, mens hans blik var fjernt.

 

Han vågnede dog lidt op da Louis gav ham en albue i siden, og viste ham noget på sin telefon. Han grinte let, før han kiggede op og hans øjne faldt i mine. Han havde taget mig i at kigge på ham, så jeg skyndte mig hurtigt at kigge væk.

 

”Du skal ikke kigge tilbage på ham-” sagde Barbara, mens hendes øjne fløj over billederne i sit magasin ”Han er et fjols”

 

”Jeg kan bare ikke forstå hvad der skete” hviskede jeg til hende, så andre ikke ville høre det. ”Jeg forstår heller ikke hvorfor han stoppede det med dig, men hvis du siger at det er fordi at han ikke har tiden og synes at du fortjener bedre, så er det måske meget godt”

 

Jeg havde ikke fortalt hende sandheden, selv om hun var min veninde. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige hvordan han droppede mig lige efter sex. Jeg følte mig så ussel og flov, at jeg erstattede sandheden med en løgn. Jeg havde sagt løgnen så mange gange, at jeg selv var begyndt at tro den.

 

”Apropos drengene, hvad sker der så for Harry?” brød Hailey ind, for at skifte emne. Hun lænede sig helt tilbage i sædet, så hun bedre kunne se over på ham. ”Han har været så stille i dag – det ligner ham ikke” fortsatte hun. ”Pigeproblemer” var alt Barbara svarede. ”Hvad?” spurgte Hailey. ”Jeg snakkede med Liam-” udpenslede hun, mens hun stadig sad med blikket i bladet. ”Ham og hans kæreste har vidst haft nogle problemer på det sidste, og han er ked af at tage af sted på turen når de er inde i en dårlig periode”

 

”Nu er måske et godt tidspunkt, at komme lidt tættere på ham så” smilte Hailey med hoved fuld af bagtanker. ”Det skal du ikke udnytte” vrissede jeg, da jeg kunne mærke at det påvirkede mig. ”Slap af Sophia, han siger jo bare nej. Men som om jeg ikke vil prøve at ligge mig ind til ham i nat” grinte Hailey kort. Barbara kiggede endelig op fra bladet ”Det er dumt Hailey” påpegede hun. Hailey trak bare på skulderen ”Hvad så? Er I på eller hvad? Vi sniger os ind til drengene i aften” Barbara og jeg fik øjenkontakt, og jeg vidste at det her ikke var en god idé.

 

✿✿

 

Det var så første kapitel i How Many Times? Kapitlet er på 2 sider, og det vil stort set alle kapitlerne være, da jeg har lettere ved at holde motivationen oppe så. Jeg håber at I har lyst til at læse med! xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...