Skumring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Færdig
En novelle til dansk i skolen som jeg fik 10 for.

0Likes
0Kommentarer
103Visninger

1. Skumring

Ludwig sad i den store mørke stue, hans forældre var lige gået ud ad døren, da de skulle til sølvbryllup 15 km væk, lidt uden for München. Det var sensommer og solen var ved at gå ned bag de høje bjerge bag lejligheden i udkanten af byen. Imens Ludwig sad i den gamle, grønne sofa og så nyhederne, bankede det på døren. Det var den nye dreng i klassen, Jacob. Som sædvanlig var Jacobs blonde hår helt uglet, og han havde sine store, sorte Harry-Potter briller på.

 

Animationen var så god at det var som at være der selv, lyden af publikum på stadionet overdøvede tankerne, og lyset fra skærmen lyste det ellers så mørke værelse op. De spillede Fifa. Samtidig drak de en iskold cola og spiste et stykke lækkert svampet chokoladekage, som Ludwigs mor havde bagt, lige før hun tog afsted..
Fifa var begge drenges yndlingsspil. Det nye Fifa 17 var lige udkommet, Ludwig og Jacob var sammen ude og købe spillet midt om natten, da det udkom. Det var en lang og virkelig kold nat, hvor de måtte stå ude og vente i flere timer på at komme ind og købe det meget populære spil. Det var flere uger siden at de havde købt spillet, men først nu fik de spillet det sammen.

 

Udenfor var støjen fra bilerne på gaden forsvundet, der var næsten blevet helt mørkt og man kunne næsten ikke se igennem den tykke tåge. Men bag bjergene længere oppe ad den stejle gade var der stadig lyst som var det midt på dagen. Der var ikke et menneske at se da Ludwig trak gardinerne fra, og tændte lyset i værelset. Han fulgte Jacob ud af lejligheden og hurtigt efter kunne han høre døren i stueetagen smække. Nu var han helt alene. Han havde altid været bange for at være alene hjemme i den mørke lejlighed, selvom han nu gik i niende klasse, og skulle forestille at være “voksen”. Han tændte lys i alle rummene i lejligheden, og fik hurtigt skiftet til hans stribede pyjamas, og lagt sig til rette på sofaen med hans store, tykke dyne over sig. I fjernsynet var der ikke noget spændende, og han faldt hurtigt i søvn.

 

Han vågnede med et sæt. Fastnettelefonen ved siden af sofaen kimede der ud ad. Han var helt omtåget og kunne næsten ikke se hvor telefonen stod. Men han fik taget fat i røret, og satte det op til øret. Det var en mørk og dyb stemme der snakkede i den anden ende, personen snakkede et mærkeligt sprog som Ludwig ikke forstod. Han lagde med det samme på, og søgte på nettet efter det telefonnummer som lige havder ringet. Det var et russisk nummer. Klokken var allerede 1, og han kunne ikke falde i søvn igen. ti minutter time senere modtog han en sms fra det samme nummer, som tidligere havde ringet til ham.

 

Beskeden stod på russisk og han brugte google oversæt til at finde ud af hvad der stod i beskeden. Der stod: “Mød op på Otto-Hahn-Straße nummer 20 om en time, hvis du vil se dine forældre i live igen. Hvis politiet bliver kontaktet er dine forældre væk.” Ludwig vidste ikke hvad han skulle gøre, han ville ikke kontakte politiet og løbe den risiko der ville være ved det. Hans forældre havde ofte fortalt ham at han måtte opføre sig voksent, han måtte tage der ud. Han vidste godt hvor adressen lå, han havde flere gange været i skolepraktik i området.
 

Efter en cykeltur på syv kilometer på en cykel, der så ud til, at være ved at have kørt sin sidste tur, stod han foran den industribygning hvor han havde fået af vide at han skulle møde op. Over døren hang et stort skilt hvor der stod “Auto Rüger” med store, fede bogstaver på en mørk blå plade. De fleste af bogstaverne lyste gult, mens nogle af dem var gået i sort. På begge sider af døren var der to store garageporte med små vinduer i. Man kunne ane et lille glimt af lys længere inde i bygningen. Udenfor var der mærkeligt nok stadig en smule lyst selvom klokken nu var ved at være 2. Normalt ville der være mørkt på dette tidspunkt. Skumringen havde været lang tid undervejs.

 

Da Ludwig trådte ind ad døren, stod han i et mørkt rum. Han tændte lyset, gulvet var dækket af gamle aviser og papirsedler og rød maling, fra de nymalede vægge. Han gik videre ind i rummet og ind ad endnu en dør bag receptionistens brune, klodsede skænk. Og der var de, hans forældre stod på hver sin stol, de havde bind for øjnene, gaffatape på munden og et tykt, flettet reb om halsen. Der var bundet snore i stolebenene og snorene fortsatte ind under en gammel dør. Ludwig var glad for at se at hans forældre var i live, men pludselig blev der trukket  i snorene, og stolene forsvandt under benene på dem begge.
 

Ludwig løb hurtigt over til sin mor og løftede hende op, han kunne hurtigt høre hendes stønnende vejrtrækning starte igen, og han fik sat en stol under hendes ben igen. Men faren var allerede død. Han var helt hvid i hovedet og tungen hang ud ad munden på ham, han kunne ikke reddes. Ludwig fulgte efter snorene ind bag døren, og der hang endnu en mand i et reb magen til dem forældrene var hængt i. Manden havde en grå blazer og en bordeaux-rød skjorte på. Var det mon forbryderen? Russeren? Ludwigs tanker eksploderede, og han faldt i knæ af gråd, da han kom i tanke om hans far.

 

Døren stod stadig på klem efter Ludwig var stormet ud tidligere på natten, men det var ikke det samme, at bevæge sig rundt inde i lejligheden. Det var som om hans fars sjæl var frosset fast derinde. Da Ludwig så sig selv i spejlet var det som om han stod dér ved siden af ham, men der var ikke nogen. Men selvom Ludwig fik kuldegysninger hver gang han tænkte på sin far, havde han alligevel ikke lyst til at flytte væk fra sit barndomshjem. Hans forældre havde i forvejen købt en ny lejlighed inde i centrum af München, hvor der var  massere lys. Det var ikke meningen at de skulle flytte derind før jul, men Ludwigs mor mente, at det var bedst at komme hurtigt væk fra det gamle hjem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...