Gymnasiefesten og Oliver

"Jeg havde forventet, at jeg ville debattere med mig selv, om jeg skulle opgive englestilen, indtil det var overstået. I stedet står jeg bare her, på Olivers forældres badeværelse. Jeg kigger mig i spejlet og møder mine puffede læber og klare øjne. Jeg er hundrede procent sikker på, at Oliver skal være min første gang."

1Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

1. Gymnasiefesten og Oliver

Jeg flakker ind og ud af virkeligheden. Jeg flakker imellem den, og hvad der ellers er, og jeg hører ikke ordene fra musikken. Jeg svajer på dansegulvet, men jeg ser aldrig DJ’en. Det eneste jeg mærker er, at jeg bare er der. Det eneste jeg føler er, at en anden krop presses ind mod min egen.

Jeg føler suset i maven af min venindes tommel op og en fremmeds smag af myntetyggegummi. Jeg håber, han ikke har brækket sig, og jeg håber endnu mere, han er lækker: også når jeg er ædru. Men jeg kigger ikke, og vi svajer bare i takt. Vi undlader at stille de komplicerede spørgsmål.

Efter hænder på røven, på maven og alle steder, holder han godt fat i min hånd. Karoline, hun er min bedste veninde. Hun er også væk, og DJ’en har for længst sagt farvel. Jeg bliver trukket igennem fulde drenge i Ralph Lauren skjorter og piger i stramme nederdele. Mit hoved banker af manglen på musikken, og vi ender udenfor en kold efterårsnat med en smøg i hånden.

Han holder stadig godt fast i min hånd, ham fyren der, som ikke engang har spurgt efter mit navn. Der går alt mellem et og ti minutter. Smøgen skal ryges helt til bunden, så vi har større chance for at bakke ud. Vi bevæger os ned af en blindgyde, men mit åndedræt efterligner min hjertebanken. Panikken når ikke engang til overfladen, da han fumler hånden ned i min nye g-streng.

Jeg holder godt fat i hans skuldre. Det føles underligt, men det er lige meget. Jeg er en good girl iført gangstercap. Imellem tantekys og den måde, han suger bittesmå blå mærker frem overalt på min hals, bliver jeg enig med mig selv om, hvis nogen ser os, så bilder vi dem ind, at vi er crossfadede. Jeg har dog aldrig røget et joint. Det er kun Oliver, der har det, men de skal jo også have noget at snakke om ikke?

 

Jeg kommer tættere på virkeligheden, da han prøver at presse mig mere ind mod muren. Det gør ondt; Indtil jeg åbner øjnene, og det er Olivers bedste ven, som står over for mig. Så gør det mere ondt.

”J-jeg har noget med en,” får jeg fremstammet.

Han tager forsigtigt hånden ud af mine trusser. Det virker pinligt. Han kigger mig i øjnene, imens han knapper min trøje. Det er Mathias. Mathias, som Oliver drikker sig fuld med, og Mathias, som Oliver ryger joints med. Det er Mathias, som er Olivers bedste ven, og nu vender han mig om, med ryggen til sig, presser mig op af muren og lader sine hænder løbe ind under min trøje igen. Det er alt sammen Mathias, for helvede.

”Det var du lang tid om at finde ud af, Ceci,” mumler han, og så er min BH knappet. Oliver kalder mig kun Ceci, fordi jeg hader det. Han elsker, når jeg bliver sur. Han elsker, når han kan lukke min mund ved at kysse mig.

”Fortæller du det til Oliver?” panikker jeg. Olivers grønne øjne og babyansigt er tilbage foran mig. Jeg har mine hænder begravet i hans krøller. ”Please, Mathias. Jeg elsker ham,” men jeg ved ikke, hvor den kom fra. Jeg ved bare, at Mathias ikke må fortælle det til Oliver.

”Oliver keder sig, Ceci.”

Han betragter mig. Han giver mig elevator blikket, og han klemmer min røv; ”Jeg ville ellers gerne have det privilegie at kneppe dig,” hvisker han. Der er ubehageligt i blindgyden. Mathias er meget højere end Oliver. Han er mere bredskulderet, og han kan ikke lide at holde på hemmeligheder.

”Jeg har ikke… kneppet Oliver?”

Det får ham til at spærre øjnene op. Jeg træder et skridt væk fra ham, indtil han smiler.

”Oliver er ikke typen, der gider vente, Ceci,” siger han. Det får mig til at græde, men jeg tørrer vredt tåren væk fra min kind. Ingen af os siger noget. Heller ikke da han beder mig hoppe op på ryggen af ham, eller da han bærer mig gennem hele byen og hjem. Jeg gemmer bare mit hoved i hans skulder og tuder over, at jeg nok snart bliver nødt til at knalde Oliver.

Mathias sætter mig ned foran mine forældres indkørsel, men inden jeg når at gå indenfor, trækker han mig helt ind til sig. Da jeg spørger ham, kan jeg se, han er ved at bryde ud i latter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg spørger, måske fordi der nok stadig er vodka i mit system, eller også fik kulden mig til at gå i choktilstand, men jeg spørger;

”Tror du, det gør ondt, Mathias?”

Og han griner bare; ”Oliver er god i sengen, Ceci,” inden han giver mig et blidt skub ind ad indkørslen.

 

Kender du det, når du vågner morgenen efter en bytur? Når dine lår klistrer sig sammen af sved, fordi du i nattens hede var alt for stiv til at få dynen af? Kender du det, når du næsten ikke kan åbne øjnene af et alt for stort lag mascara blandet med søvn? Når du de første fem minutter, prøver ikke at kaste op, og prøver at finde ud af, om du har moralske eller fysiske tømmermænd?

Jeg ligger med den ene fod på gulvet, da jeg indser, jeg besidder begge. Jeg glor på min fisk, og jeg indser, at den er død. Den ligger bare der i toppen af akvariet. Så begynder jeg at græde lydløst til jeg næsten kan trække vejret lige så meget som min døde fisk.

Min mobil vibrerer. I stedet for at svare vakler jeg ud på badeværelset. Mit hår er fedtet. Min ene bh strop hænger ned over skulderen. Da jeg tager g-strengen af, kan jeg mærke Mathias’ hænder. Jeg støtter mig op af håndvasken og gnider vredt mine lår mod hinanden, så følelsen forsvinder.

Under badet bliver jeg enig med mig selv om, at jeg elsker Oliver. Jeg bliver enig med mig selv om, at jeg ikke vil miste hans godmorgen beskeder og min sædvanlige plads på hans skød til festerne. Jeg bliver enig med mig selv om, at jeg køber kondomer senere i dag.

Det er kun lørdag, og det er efterårsferie. Jeg kan mærke resterne fra i går blive skyllet væk under vandet, der brænder min hud. Efter et par minutter med lukkede øjne, tager jeg skraberen. Den er helt ny, og jeg skærer mig på knæet. Så bander jeg, og jeg sparker surt til væggen. Jeg sætter mig ned i badet og græder, imens jeg beder til, at Oliver ikke synes mine lår er for blævrende.

Senere på dagen, et sted mellem kl 16 og 18, står jeg nede foran tanken. Oliver inviterede mig til festen hos en af hans venner efter en aftale om, at han kan kalde mig Ceci, når som helst, og hvor som helst.

Da jeg står foran kassen, smiler Mathias til mig, og jeg bander. Han er stadig høj, bare ikke på stoffer. Han er stadig køn, selvom jeg ikke er fuld.

”Har du sagt noget til Oliver?” spørger jeg, mest af alt af pinlighed. Han læner sig frem over disken.

”Ja, han græd hele natten, Ceci,” hvisker han alvorligt. Jeg stirrer på ham. Jeg kigger mig omkring på tanken. Der står folk bag mig. De kigger på os, fordi jeg er langsom. Så jeg vender min opmærksomhed mod Mathias igen. Han smiler, og Oliver græder ikke. Det gør Oliver aldrig.

”Jeg skal bare have kondomer, Mathias,” hvisker jeg. Jeg håber, at ingen kan høre mig. Jeg håber, der ikke kommer nogen ind af døren, jeg kender. Mathias vender sig om og vælger tre forskellige. Han smider dem på disken foran mig. Så støtter han hovedet i begge hænder og kigger seriøst på mig.

”Vil du have billigt, dyrt eller midt imellem?”

De ligner alle sammen hinanden. De har alle næsten samme størrelse. Den ene er der tre i. Den anden er der 20 i, og den sidste har frugtsmag. Jeg ved ikke, hvilken man vælger. Jeg kigger hjælpende op på Mathias. Han holder den dyreste i hånden og løfter spørgende øjenbrynet.

”Med Oliver, får du nok brug for to pakker af dem,” smiler han, og jeg nikker bare bleghvid i hovedet. Det er seks kondomer i alt. Det er Playboy, og jeg håber Mathias har ret i, at det er de bedste.

Tredive sekunder efter har jeg mast mig de tre meter til udgangen. Lige inden jeg smækker døren, råber han;                     

”Du har lige brugt en halv times løn på kondomer, Ceci,” og jeg går stakåndet derudfra med et lyserødt ansigt.

Mit ansigt bliver lyserødt igen, da Oliver henter mig ude ved vejen for, at jeg ikke skal gå alene ind. Højtalerne pumper klamme sangtekster ud. Jeg kysser Oliver med det samme. Han går ikke i Ralph Lauren trøjer, og jeg skal ikke stå på tæer for at kysse ham.

Han hiver mig hele vejen over i en sofa. Folk svajer til musikken. Vi bunder shots, og snart kan jeg ikke tænke på andet en hans hånd på mit lår. Jeg læner mig ind mod ham. Der dufter stærkt af parfume her. Jeg griner ved tanken om, at han måske har taget ekstra på for min skyld.

Da han fornemmer, jeg er fuld nok, trækker han mig ind mod flokken af folk, som danser. Han svinger mig rundt, og vi falder næsten. Hans skjorte er hvid. Hans bukser er smøget helt lige lidt over anklen. Han er køn, fordi han er Oliver.

Han er Oliver, og han læner hovedet ned mod mit. Han kysser mig bare langsomt, og det er hverken grådigt eller romantisk. Det er bare et kys fra Oliver. Midt i tågen svinger han mig rundt igen. Denne gang har jeg ikke mere balance, og vi lander på gulvet sammen. Folk bander, men jeg kan ikke høre dem for musikken. De danser alligevel bare videre. Jeg fanger Olivers blik, og han griner tydeligvis.

”Mistede du balancen, Ceci,” prøver han. Jeg ruller øjne af den måde, han siger mit kælenavn på. Jeg hader det kun, fordi jeg bedre kan lide ham sige hele mit navn.

”Du tog den fra mig,” hvisker jeg i hans øre. Han kysser mig grådigt nu, og han smager af weed.  Jeg prøver at være selvsikker, da jeg bevæger hans hånd ned over min røv. Jeg har et kondom i lommen. Han flytter hovedet til mit øre og indånder. Han klemmer min røv for at mærke, om det er, hvad han tror det er.

”Oliver?” spørger jeg, for at få svar på, om vi senere kan være for os selv.

”Sí, sí senórita,” mumler han. Det kilder i min mave, for han får kun 12 i spansk, fordi han er fra Spanien. Det er det mest charmerende ved ham.

Lidt efter er vi tilbage i sofaen. Der er kommet flere til, og jeg er taknemmelig for, jeg ikke skal rydde op her dagen efter. Olivers venner sætter sig ved siden af os. De sætter sig omkring sofabordet, og Mathias kommer med shots. Han går flere gange frem og tilbage efter dem, men jeg kigger ikke på ham, og han kigger ikke på mig. Jeg sidder på skødet af Oliver, og jeg vrikker hofterne i takt til musikken.

”Den, der er langsomst til at bunde, skal tage 3 shots,” er der en, som siger, og jeg er allerede begyndt at bunde mokaien i mit glas, Desværre er alle Olivers tætteste venner drenge, og de bunder deres, inden jeg overhovedet er nået halvvejs.

”Tre shots, Ceci,” råber Oliver, og jeg når ikke at irritere mig over nederlaget, inden der står tre små glas med gennemsigtigt indhold foran mig.

”Er det vodka?” spørger jeg, men Oliver ryster på hovedet. Han løfter det første glas til min mund, og vender bunden i vejret. Jeg er ved at brække mig, da jeg smager det. Det er lys rom, og Oliver sparer mig for det sidste shot, som han selv sluger.

Sådan foregår det, indtil jeg får vand i munden. Vi har spillet alle de drukspil, man kan finde på i en stiv tilstand. Vi har skreget sangteksterne ud, og vi har snavet. Nu skal jeg brække mig. Jeg skal finde toilettet, men jeg forsikrer Oliver om, at han ikke behøver følge mig derud.

Da jeg lukker døren, gør lyset mig mere fuld. Jeg kan ikke se mig selv i spejlet, og jeg rammer kun toiletkummen ved et held. Mit hoved bevæger sig i cirkler, og jeg koncentrerer mig om at holde mig over toilettet, indtil mit hår bliver holdt på plads sammen med mit hoved. Så brækker jeg mig bare, og det kommer ud af både næse og mund.

Der bliver rakt en masse toiletpapir om til mig. Jeg tørrer ansigtet, og rejser mig. Da jeg endelig står ved håndvasken, kommer hånden tilbage med en kop vand. Jeg drikker det grådigt, indtil jeg panikker. Hånden er ved at flytte den høje krave på min trøje, nedad. Jeg slår den væk, og vender mig om med tårer i øjnene. Jeg er klar på at sige hvad som helst, som undskyldning.

I stedet når jeg bare at høre, Mathias sige;

”Du har sugemærker på halsen, Ceci. Lad være at tage trøjen af,” inden han smækker døren til badeværelset. Jeg griner, fordi panikken aftog. Jeg griner, fordi jeg stadig har Oliver, og jeg griner fordi, jeg måske bliver nødt til at knalde med trøjen på min første gang.

Engang efter fire låser Oliver døren op til sit hus. Vi prøver at være stille, imens vi halv falder ned af trapperne til kælderen. Han smækker døren til værelset. Han låser den, og han læner sig drømmende op ad den.

”Ceci, har du stadig kondomet?” spørger han. Jeg smider mig i hans seng. Den dufter af søvn og af parfumen, han har på.

”Ja,” siger jeg, og gemmer hovedet i puden. Han sætter sig bag mig. Han kysser mig op ad armen og om til øret. ”Jeg bliver nødt til at gå på toilet først,” får jeg fremstammet, da jeg indser, at nervøsiteten ikke overgår alkoholen.

Hurtigt låser jeg døren til toilettet. Jeg læner mig op ad den, og jeg tager en dyb indånding. Jeg er ikke fuld, men jeg er ikke ædru. Jeg er bare bange, men jeg er ikke bange på grund af nervøsitet. Jeg er bange, fordi jeg havde forventet, jeg ville være splittet. Jeg havde forventet, at jeg ville debattere med mig selv, om jeg skulle opgive englestilen, indtil det var overstået. I stedet står jeg bare her, på Olivers forældres badeværelse. Jeg kigger mig i spejlet og møder mine puffede læber og klare øjne. Jeg er hundrede procent sikker på, at Oliver skal være min første gang.

Tilbage på værelset ligger han og halvsover, men jeg sætter mig ovenpå ham, planter et ben på hver side af ham. Han klemmer min røv, men det er ikke ligesom til festerne. Her stinker ikke af cigaretter, og hans mund smager ikke længere af øl. Det her giver bare gåsehus.

”Kan vi slukke lyset?” hvisker jeg, da han vil krænge trøjen af mig. Han svarer ikke, men han slukker lyset med det samme.

Om morgenen ligger han armen om min mave. Han kysser min pande, som om han værdsætter mig. Han tegner cirkler på mit lår, og han kysser mig endnu mere.

”Du har lidt sugemærker, smukke,” griner han. Jeg ønsker, han aldrig finder ud af, at de ikke er fra ham. Jeg tænker på, hvad Mathias vil sige. Vil han grine, eller vil han være ligeglad? Oliver slår mig væk fra tankerne, da han kysser ned ad min bare mave.

”Er vi så kærester,” spørger jeg og begraver mine hænder i hans krøller endnu engang.

”Har du et kondom mere?” spørger han bare som svar. Det giver mig billeder af Mathias, der står lænet ind over disken, imens han prøver sit yderste på at gøre mig forlegen. Mon han også bruger de dyre kondomer?

”Men er vi kærester?” spørger jeg, for jeg elsker jo Oliver. Jeg har jo rendt efter ham den sidste måned, siden jeg kyssede ham som pris for at hjælpe mig med spansk.

”Selvfølgelig er vi kærester, Ceci,” får jeg som svar. Denne gang giver han mig bare et tantekys. Han ligger sig ved siden af mig og stirrer på mig. Han er glad. Jeg er glad. Jeg er glad, fordi Oliver endelig er min kæreste.

På vejen hjem løber jeg ind i Mathias. Han er hundrede meter fra Olivers hus, og han klør sig i nakken, da han ser mig. Jeg trækker jakken tættere omkring mig, som om det skulle hjælpe på at gemme mit makeupfrie ansigt og strømpesokkerne i mine høje hæle.

”Jeg har haft sex med Oliver,” siger jeg. Det lyder ledt.

”Det ved jeg godt,” trækker han på skuldrene. Han er ligeglad. Han er lækker, og han kunne ikke være mere ligeglad. Jeg kan mærke tårerne stige mig til øjnene.

”Var det ikke godt?” spørger han misbilligende, da han ser dem. Jeg sukker og nikker, håber på han krammer mig som fredag nat. I stedet siger han bare koldt;

”Hvis det bliver dårligt, vil det stadig være et privilegie at kneppe dig, Ceci.”

Først er jeg chokeret. Jeg står bare stenet, for han er stadig Olivers bedste ven. Og så græder jeg, fordi Mathias er lækker, og Oliver er min kæreste. Jeg græder, fordi sugemærkerne er fra en anden end min kæreste. Jeg græder, fordi jeg har en anelse om, at jeg kan lide Oliver, imens jeg bedre kan lide Mathias.

”Men indtil da, kan du jo komme forbi tanken og købe kondomer for Oliver,” mumler han, inden han går videre mod Olivers hus. Jeg ved, at Oliver skal til at fortælle ham om, hvordan det var. Jeg skal også fortælle min bedste veninde, hvordan det var, men jeg håber stadig, han ikke giver Mathias for mange detaljer. Jeg håber, at jeg en dag selv kan vise Mathias detaljerne.

Med det på tankerne sætter jeg i løb efter en halvsur Mathias. Han er overrasket, da jeg når hen til ham, men så giver han mig sit smil, som siger, han allerede ved det hele.

”Er du ikke sammen med Oliver?” spørger han, og jeg nikker. Han tager fat i min hånd og studerer den. Han studerer mit ansigt, og jeg lukker øjnene, indtil jeg klemmer hans hånd af ubehagelighed. ”Hvem kan du bedst lide, Ceci?” spørger han nærmest hypnotiseret, og jeg har stadig lukkede øjne, da jeg læner mig ind til ham. Jeg trækker på skuldrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...